Råd og mening søges. Jeg har ingen at snakke med.

Ud med ham.

Han siger godt nok alle de rigtige ting, men viser så også noget helt andet, med de ting han gør.

Syntes han ltder umoden og ik som en jeg ville bruge mere tid på. Vh Stine 

Jeg ville også smide ham ud. Men mest fordi han siger et og viser noget andet. 

Man kan ikk først komme og sige at vi et en familie osv og bagefter komme og sige at man ikk vil hjælpe til fordi det ikke er ens børn. 
fair nok med det økonomiske. Jeg forventer heller ikk at min kæreste bruger penge på min søn. Men rydder da op efter hinandens børn og putter sammen osv 

Selvom flere ikke mener at en bonus skal tage del i økonomi og hverdagsritualer med børn, så vil jeg absolut ikke være det foruden. 

Min mand tog imod mine børn med åbne arme og med den tanke at vi sammen skulle have det til at fungere. Jeg havde ALDRIG haft råd til at bo sammen med ham, hvis han ikke tog del i omkostninger det er at at have børn. Når fripladstilskud gælder den samlede husstands indkomst har det rigtig stor betydning og økonomiske konsekvenser. Jeg gik fra at betale 0kr. til at skulle betale 2800kr. på kun ét barn så gange to i mit tilfælde og min boligstøtte(højeste sats) blev også fjernet, det var vel ca. 3000kr. dengang. Dvs. at jeg ville skulle finde 8600kr. ca. ekstra om måneden, hvis jeg skulle tage ene ansvar for økonomien omkring mine børn. 
Når de faste udgifter så var blevet delt(ikke ligeligt, for mine børns forbrug skal vel så også regnes med på min konto) så havde jeg underskud hver måned. 

Jeg siger ikke at en bonusfar(mor) bare skal betale ved kasse et, men det kan være svært at få det til at gå op økonomisk.

Jeg havde ikke valgt at dele livet med en der har en holdning til at det er “dine børn,” og han så ikke skal deltage aktivt i almindelige hverdagsting. Måske har jeg bare været heldig at finde en mand der vil børnene og mig 100% og er der ligeså meget for dem som vores fælles barn. 

Mrs. skriver:

at dreje den til kønskampen - stakkels bonus mor vs bonus far der bare skal steppe op… arh vel? 

Meget vel at relationen skal være der, og man skal forventnings afstemme. 
men manden siger de er hans familie. 
Han har gæld han ikke betaler af på 
han bruger 2-3000 kr om måneden på trods af gælden på sjov 

Han modsætter sig indirekte at hun omgåes og har en god relation til børnenes far 

han vil flytte sammen men ikke bidrage til faste udgifter (som når man har børn indebærer institutionsplads) 

Og bemærk hvad ts siger han siger - og hvad han så gør. Det stemmer ikke overens. 
som sagt skal man se på handling ikke på ord. 
Og ud fra det som ts skriver - så er han da bestemt ikke værd at samle på hverken over for hende eller børnene! 

Hvorfor skal min holdning mødes så nedladende? For jeg mener det. Der er - efter min mening - en tendens til at mænd skal tage børn til sig som deres egne, og de forventninger er ikke rimelige. Medmindre manden ønsker det samme. 

Vi får her en meget kortfattet og ensidig beskrivelse af et forhold, en person og relationer på tværs i familien. Vi kan hverken vurdere om hun skal gå fra ham eller blive, men bidrage med råd, perspektiv og erfaringer, som TS i sidste ende kan bruge eller smide væk. 

Der kan være mange grunde til, hvordan bruger deres penge. Økonomisk uansvarlighed er også et nogo for mig, men igen er det meget lidt at skrive “UUUUD med ham” ud fra. Efter min mening.

Savanna skriver:

Hvorfor skal min holdning mødes så nedladende? For jeg mener det. Der er - efter min mening - en tendens til at mænd skal tage børn til sig som deres egne, og de forventninger er ikke rimelige. Medmindre manden ønsker det samme. 

Vi får her en meget kortfattet og ensidig beskrivelse af et forhold, en person og relationer på tværs i familien. Vi kan hverken vurdere om hun skal gå fra ham eller blive, men bidrage med råd, perspektiv og erfaringer, som TS i sidste ende kan bruge eller smide væk. 

Der kan være mange grunde til, hvordan bruger deres penge. Økonomisk uansvarlighed er også et nogo for mig, men igen er det meget lidt at skrive “UUUUD med ham” ud fra. Efter min mening.

Opfattelsen er ensidig ja. Men igen udfra hvad der bliver skrevet er det jo sådan set som at puste og have mel i munden.  
Manden påstår de er hans familie og siger alle de rigtige ting, men hans handlinger er stik modsat. 
det gælder da uanset om det er bonus mor eller far, eller et forhold uden børn for den sags skyld! Stemmer ord og handling ikke overens så er det et stort problem! 
så kan det godt være det er ensidigt, men det er TS oplevelse, og hendes oplevelse er ikke synderligt sund for hverken hende eller børnene  

derudover er det ret tydligt at ts ønsker en at bygge et liv op med og evt få et barn mere, og med den økonomiske uansvarlighed kombineret med manglende evne til at efterleve sine ord, er det da bestemt ikke den rette hun spilder sin tid på.

Ud fra hans synspunkt, kan jeg godt forstå at det er ikke-tiltagende  at skulle være en del af børneræset  når I ikke bor sammen. Det tror jeg er medvirkende årsag. Han kommer jo som gæst. Og der er langt fra at komme i et hjem som gæst/kæreste til at bo sammen som en familie. Dermed også forståelse for at han ikke bidrager økonomisk. Men der må I jo forventningsafstemme, hvis I vælger at flytte sammen og senere hen få et barn. Så skal han jo bidrage til dine børn også (synes jeg). 

Største alarmklokker er hans sjuskede tilgang til penge. Han har gæld og afdrager ikke? Umoden! Alene der ville jeg stoppe forholdet. Du er bare ikke der i dit liv længere, hvor du kan date "for sjov". Du har et stort ansvar. 

Der findes mænd som er MEGET bedre end din beskrivelse. Og det er ikke nok at være sød..  

Ud fra hans synspunkt, kan jeg godt forstå at det er ikke-tiltagende  at skulle være en del af børneræset  når I ikke bor sammen. Det tror jeg er medvirkende årsag. Han kommer jo som gæst. Og der er langt fra at komme i et hjem som gæst/kæreste til at bo sammen som en familie. Dermed også forståelse for at han ikke bidrager økonomisk. Men der må I jo forventningsafstemme, hvis I vælger at flytte sammen og senere hen få et barn. Så skal han jo bidrage til dine børn også (synes jeg). 

Største alarmklokker er hans sjuskede tilgang til penge. Han har gæld og afdrager ikke? Umoden! Alene der ville jeg stoppe forholdet. Du er bare ikke der i dit liv længere, hvor du kan date "for sjov". Du har et stort ansvar. 

Der findes mænd som er MEGET bedre end din beskrivelse. Og det er ikke nok at være sød..  

Og selvfølgelig skal du snakke med børnenes far. Og har I lyst til at spise mad sammen en dag med ungerne, så skal du gøre det. 

Du skal stoppe det!!!

jeg har selv været i lignende forhold med en mand uden børn. Han sagde alle de rigtige ting inden vi flyttede sammen. - at han næsten var bange for at gå ind i et forhold med børn fordi han vidste han ville knytte sig til dem og det ville være så frygteligt hvis vi en dag gik hver til sit. - det slugte mit moderhjerte desværre råt. 

vi flyttede sammen og han kom aldrig tæt på mine børn. Han var bare en legeonkel. Deltog ikke i putning eller andet praktisk eller opdragelse for den sags skyld. Han sagde MANGE gange “det er jo ikke mine børn”. Og nej, det var det ikke. Men han var en del af familien - men ikke en aktiv del. Og det ønskede han tydeligvis heller ikke praksis. 
vi havde mange mange mange snakke om det - og det endte altid blindt. Jeg var alenemor, selvom vi var 2 voksne på matriklen. Han kunne heller ikke drømme om at betale til institution og han syntes også reglerne ift enlig tilskud osv var fjollede, fordi de jo forlod sig på at en ny kæreste skulle være medforsørger til børn der ikke var deres. 

jeg er med på at bonus ikke er forældre! Men hvis man går ind i et forhold hvor der er børn, er der bare et ansvar man må tage med som en del af pakken. Ellers skal man lade være. Ift fordeling og forventning med opdragelse og anden involvering er det meget individuelt hvad vi ønsker. Men ts, du og din kæreste lyder ikke til at ville have den samme type sammenbragte familie! 

en lille tillægs historie ang min egen oplevede: kort før jeg gik - sagde han i en brandert at han blot ventede på at børnene blev store nok til at flytte hjemmefra…. De gik i indskolingen på daværende tidspunkt… han skulle aldrig have været indenfor døren… 

Jeg synes, det kommer an på, hvad du vil. Hvis du gerne vil flytte sammen og have en form for medforælder - og det lyder det ret meget som om du gerne vil - så er det nok ikke ham her, du skal satse på.

Men jeg synes da godt, I kan have et forhold, hvor I er kærester, men ikke er en familie. Jeg synes det er fair nok, at han ikke synes det er hans ansvar at tage sig af dine børn. Og da slet ikke at bidrage økonomisk. 

Jeg synes ikke, man kan forlange at ens nye kæreste automatisk skal tage en forælder-lignende rolle i forhold til børn, der ikke er deres. Så hvis jeg var dig, ville jeg nok tage en snak med ham om, hvordan han ser på en fremtid sammen, og så må du tage stilling til, om I vil det samme, eller om I må skilles.

I har nogle drømme som ikke er realistiske for jeres forhold.

Så jeg tror egentlig I har brug for nogle rene linjer. Han ønsker ikke en forældrerolle i forhold til dine børn - jamen så kan I jo ikke flytte sammen, det vil ikke fungere. Så må I jo skrinlægge den drøm. Men måske kan I godt have det fint sammen alligevel, hvor I bare fortsætter sådan som det er nu.

Jeg synes også, at det med hans gæld og hans hobby er hans egen sag, så længe I ‘bare’ er kærester. Igen: Skal I flytte sammen og dele flere ting, skal der selvfølgelig være en afklaring. Men lige nu er I vel bare to voksne mennesker, med hver jeres liv, som har et forhold til hinanden, og det kan også være fint.

Anonym skriver:

Selvom flere ikke mener at en bonus skal tage del i økonomi og hverdagsritualer med børn, så vil jeg absolut ikke være det foruden. 

Min mand tog imod mine børn med åbne arme og med den tanke at vi sammen skulle have det til at fungere. Jeg havde ALDRIG haft råd til at bo sammen med ham, hvis han ikke tog del i omkostninger det er at at have børn. Når fripladstilskud gælder den samlede husstands indkomst har det rigtig stor betydning og økonomiske konsekvenser. Jeg gik fra at betale 0kr. til at skulle betale 2800kr. på kun ét barn så gange to i mit tilfælde og min boligstøtte(højeste sats) blev også fjernet, det var vel ca. 3000kr. dengang. Dvs. at jeg ville skulle finde 8600kr. ca. ekstra om måneden, hvis jeg skulle tage ene ansvar for økonomien omkring mine børn. 
Når de faste udgifter så var blevet delt(ikke ligeligt, for mine børns forbrug skal vel så også regnes med på min konto) så havde jeg underskud hver måned. 

Jeg siger ikke at en bonusfar(mor) bare skal betale ved kasse et, men det kan være svært at få det til at gå op økonomisk.

Jeg havde ikke valgt at dele livet med en der har en holdning til at det er “dine børn,” og han så ikke skal deltage aktivt i almindelige hverdagsting. Måske har jeg bare været heldig at finde en mand der vil børnene og mig 100% og er der ligeså meget for dem som vores fælles barn. 

Jeg er helt enig. Sådan en mand leder jeg også efter

men der er helt sikkert andre mødre der ikke ønsker at en ny mand skal tage en forældrerolle i samme omfang. Og det er også en fair holdning. Man skal bare finde en partner der matcher ens ønsker og forventninger til familielivet med bio/ikke-bio børn.  

i ts tilfælde lyder det til at hun vil ende med at føle sig som enlig selvom de er 2. Hun forventer mere end det han vil give. både økonomisk og praktisk. Det holder ikke.