Råd og mening søges. Jeg har ingen at snakke med.

Dette bliver langt. Undskyld på forhånd  

Jeg har brug for jeres mening, til nogle forskellige ting.

Jeg har ikke nogen at snakke med om dette, derfor skriver jeg her.

Mine veninder synes jeg skal gå fra ham, nogle fra familien også. Mine 4 børn synes han er rigtig sød, sjov osv.

Jeg har fået en kæreste, nu snart i et år. Han har ikke børn. Han har meldt ud flere gange at vi er en familie sammen, og han siger “i er min familie, elsker jer” osv.

Vi bor ikke sammen, da jeg økonomisk ikke har råd til det, tjener så lidt og jeg får friplads. Så vi ses forskelligt i løbet af ugen, ang jobs osv.  Vi har snakket om det, og har fortalt ham det med at jeg økonomisk ikke har råd og han har også meldt ud, at han ikke vil være med til at betale noget til institutions pladser osv til mine børn, fordi han siger “da det jo ikke er hans børn”.

Dette er jo iorden, men så kommer vi bare ikke til at flytte sammen nogen sinde, tænker jeg, og vi kommer heller ikke til at få et barn sammen, som vi også har snakket om kunne være skønt på sigt.

Han har en hoppy, som han bruger ret mange penge på, tænker 2-3000 om måneden plus minus, da beløbet er forskelligt.

Fred være med det, det må han jo selv om, JEG synes bare det er mange penge.

Når han er her, gider han aldrig være en del af at putte børn, børste tænder, godnat historier/sange, tisse af, nattøj på, oprydningen af legetøj inden det er putte tid, osv osv. Og dette synes jeg faktisk er frustrerende for mig, netop fordi han vil mange ting og siger mange ting, men han vil ikke. Han har meldt ud at “det er jo ikke mine børn”.

Han har en ret stor gæld som han ikke betaler af på. Måske mange har det, men min tanke er om det ikke bremser meget? Vi ville jo aldrig kunne købe et hus sammen?

Han har også den holdning, at man bare kan flytte, også “bare” med børn.

Han vil ikke have jeg ser børnenes far, altså laver noget med far og børnene alene. Han synes jeg bør være mere hård overfor børnenes far og ikke “slikke røv” og være så “sød”. Er dette normalt? Han ser ham som min eks og ikke som børnenes far, giver det mening? Jeg ser ham jo bare som børnenes far.

Der er selvfølgelig også mange mange gode, skønne og sjove ting, men jeg har bare brug for at høre hvad andre ville gøre hvis det var DIG der stod med sådan noget i jeres parforhold.

Hvad ville du gøre?

hvad burde/bør jeg gøre?
Er det mig der skal ta mig lidt sammen og slå koldt vand i blodet og tage en dag af gangen roligt. Tænker jeg for meget?

Jeg ville gå fra ham. 
det lyder ikke til han har en oprigtig interesse i at “i er hans familie”. Ord er flotte men handling siger mere end ord, og hans handlinger viser tydligt hvor han står. 
Hvis du søger en der vil være en familie, og i skal have en fremtid med et barn mere og hus osv, så er det ikke med ham. 
Hvis jeg var dig, havde jeg sluttet det omgående. 
Er fint han er en sjov lege onkel, men når det kommer til hverdags tingene så er han der ikke og det holder ikke. 

Min mand, tog imod min søn som hans egen. Han behandler ham som sin egen, vi har fælles økonomi og har haft det fra start, og han betaler dermed også hans sfo, sport, tøj/sko mm. Han omtaler ham også som sin søn, og hjælper med lektier, sørger for der bliver pakket skoletaske mm. 

og den der med du skal være mere hård ved dine børns far - den sagde min eks også, og det bunder i ren og skær jalousi! Selvfølgelig skal du kunne omgåes dine børns far, og er da fantastisk hvis i også kan lave ting sammen for børnenes skyld! Det er SÅ vigtigt at børnene kan se mor og far som en enhed på trods af man ikke er sammen, og se de kan enes. Det betyder alverden for dem. 

Din kæreste lyder i mine øjne barnlig, jaloux og uoprigtig.. 

videre med dig! Ud og find en der VIRKELIG vil dig OG dine børn med  ALT det indebærer

Han lyder ret umoden. Jeg havde ikke orket det og slet ikke involveret mine børn i det, men jeg er også “gammel”. 

Ud med ham. Synes han lyder umoden og usympatisk. 

Du er jo den eneste der kender det fulde billede, men jeg ville ikke være tryg ved en fremtid med en med gæld, som ikke betaler af på den men har masser af penge til sjov (som jo hobby vel er).

Derudover så skal du virkelig overveje om han mon ville træde ind og være en aktiv del af familien, hvis i fik et fælles barn? Jeg ville være bekymret for om han så ville behandle et fællesbarn anderledes end dine nuværende og det ville jeg ikke kunne acceptere.

Og selvfølgelig skal du bevare et godt forhold til børnenes far - igen, her får du et blik af, hvilken type person du kan regne med fra hans side af, såfremt i får fælles børn, men ender med at gå fra hinanden.

Alt i alt, jeg ville nok virkelig overveje om han var den rigtige for mig og mine nuværende børn 

Jeg synes, du har for høje forventninger. Jeg kan godt forstå, at han ikke  nødvendigvis har lyst til at deltage i dine børns putteritualer. 

Jeg synes ofte, at bonusmødre får meget forståelse, når de ikke vil være “mor” for deres kærestes børn, mens mænd kaldes umodne og ikke vil tage ansvar. 

Men dine børn ér dit ansvar. Og det er helt okay for ham at trække en streg og sige, hvor meget han kan/vil være en del af deres rutiner, især når I ikke bor sammen. Han er ikke deres far, og det tager tid at opbygge en relation. Især når man ikke selv har børn (og 4 stk må være en mundfuld). 

For andre fungerer det godt at være 100% involverede. Det er også en måde at være (bonus)familie på. Det er bare langt fra den eneste måde eller den eneste rigtige. Hvis du ønsker eller har brug for mere end han kan give, så er det også helt fair. Men så kan det være svært at finde en fælles fremtid. 

Min pointe er at I må finde en måde, der passer til jer og tilpasse forventningerne til hinanden, så I begge kan fungere.

Løb og se dig aldrig tilbage, han virker ikke hverken god overfor dig eller dine børn. 

Savanna skriver:

Jeg synes, du har for høje forventninger. Jeg kan godt forstå, at han ikke  nødvendigvis har lyst til at deltage i dine børns putteritualer. 

Jeg synes ofte, at bonusmødre får meget forståelse, når de ikke vil være “mor” for deres kærestes børn, mens mænd kaldes umodne og ikke vil tage ansvar. 

Men dine børn ér dit ansvar. Og det er helt okay for ham at trække en streg og sige, hvor meget han kan/vil være en del af deres rutiner, især når I ikke bor sammen. Han er ikke deres far, og det tager tid at opbygge en relation. Især når man ikke selv har børn (og 4 stk må være en mundfuld). 

For andre fungerer det godt at være 100% involverede. Det er også en måde at være (bonus)familie på. Det er bare langt fra den eneste måde eller den eneste rigtige. Hvis du ønsker eller har brug for mere end han kan give, så er det også helt fair. Men så kan det være svært at finde en fælles fremtid. 

Min pointe er at I må finde en måde, der passer til jer og tilpasse forventningerne til hinanden, så I begge kan fungere.

at dreje den til kønskampen - stakkels bonus mor vs bonus far der bare skal steppe op… arh vel? 

Meget vel at relationen skal være der, og man skal forventnings afstemme. 
men manden siger de er hans familie. 
Han har gæld han ikke betaler af på 
han bruger 2-3000 kr om måneden på trods af gælden på sjov 

Han modsætter sig indirekte at hun omgåes og har en god relation til børnenes far 

han vil flytte sammen men ikke bidrage til faste udgifter (som når man har børn indebærer institutionsplads) 

Og bemærk hvad ts siger han siger - og hvad han så gør. Det stemmer ikke overens. 
som sagt skal man se på handling ikke på ord. 
Og ud fra det som ts skriver - så er han da bestemt ikke værd at samle på hverken over for hende eller børnene! 

Overordnet set, ud med ham, han er ikke en bonusfar, men en hyggeven for mor. forstå mig ret. Det virker ikke til, at han vil børnene sådan rigtigt. 

Hvad angår det med eksen, så burde eks være eks. Og jeg står selv med min mand, som ikke mener, jeg skal være for overbærende eller "sød". Dette er dog for at undgå konflikter ud af ingenting fra fars side af, at jeg er sød og ser gennem fingre med mange ting. Men her hjælper min mand mig med ikke at blive trampet på, eller lade børnene blive "forsømt", uden at deres far nok skal få at vide, at det bare ikke er iorden.

Jeg forsøgte også at have et "tættere forhold" med min eks efter bruddet, dels fordi han var knækket, og dels for børnenes skyld, så overgangen fra kernefamilie til skilsmisse ikke var for brat. Men det kunne far ikke finde rundt i, og jeg måtte droppe den blide start. Men derudover, så skal du tænke på ovenstående, uanset om du er i dit nuværende forhold, eller i fremtiden med en ny. Det må være enormt frustrerende for en bonusmor/far at se, man føjer sin eks f.eks. og det giver gnidninger. Så vær fair, for man skal SELVFØLGELIG heller ikke føje sin nye partner. 

Men ja, det er trist læsning. Min egen mand bruger hele sin løn på mine børn hver måned, kører og henter fra alt sport/besøg hos far osv, handler med dem, synger/fortæller godnathistorier, kysser godnat, minder dem om lektier, laver lektier med dem, tager dem med i køkkenet, tager på udflugter. ALT. Og det var fra dag 1 og nu er vi 3 år inde. Han er en langt bedre bonusfar end mine børns far nogensinde har og forsøger at være far idag. For ham er vi meget taknemmelige. Du og dine børn fortjener bedre, synes jeg.

Mine alarmklokker ringer ved, at han har gæld han ikke betaler af på samtidig med at han bruger mange penge på sin hobby. Nej tak! Det ville simpelthen være et NO GO i min verden.

Derudover synes jeg også, det er et problem, at han ikke støtter det gode samarbejde mellem dig og børnenes far.

Synes ikke du kan forvente, at han skal tage del i dagligdagsting omkring børnene, så længe i bare er “weekendkærester”. Og ja, “weekendkærester” forbliver i jo, når du ikke har råd til at i flytter sammen. Vil ikke gøre mig til dommer over hans holdning til økonomien. Men tror altså ikke man bare lige finder en mand, der vil betale for daginstitution, fritidsinteresser, tøj og sko mv til 4! børn.