Jeg bliver sku lidt ked af det

Min datter på 11 år har i de sidste mange uger ville op til hendes farmor og farfar efter skole og i weekenderne. De bor 1-2 km væk fra os så hun kan fint cykle hjem til dem.

Hun bliver godt forkælet deroppe. Får næsten alt hvad hun ønsker og peger på. Og det er penge i kontanter, aftensmad, slik osv. som hun får. Hun får næsten aldrig et nej til noget. 

Herhjemme har vi selvfølgelig nogle krav til hende og siger ofte nej til slik osv. i hverdagene. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om hun bare gerne vil derop, hvor der ingen stille krav til hende osv. og hvor hun må være på telefonen lige så meget som hun vil? 

Hendes veninde bor lige om hjørnet, så det er nemt for hende at lege med hende når hun er deroppe. 

Vi har ofte sagt nej til hende i hverdagene, pga lektier osv. 
Weekenderne er lidt nemmere, men jeg arbejder hver 3 weekend og vil altså gerne have hende hjemme også, så vi kan lave lidt sammen. Det begynder at gå mig på, at hun så ofte vil hjem til dem  

Hun siger, at det er hyggeligt. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg bare skal glæde mig ved at hun har sådan et godt forhold til dem og nyde det eller om jeg skal være egoistisk og sige nej til de weekender hvor hun vil derop. 
Jeg føler lidt, at hun ikke kan lide at være hjemme mere   

Hendes lillebror er ikke så appellerende for at ville afsted. 
Hvad tænker I, og kan jeg tillade mig at sige nej til hende de weekender hvor jeg har fri? Bare for at tilfredsstille mit behov?? 

Jeg har tænkt mig at spørge hende imorgen når hun kommer hjem igen.

Hilsen en mor der bare gerne vil have sin datter hjemme og være sammen med hende

Det er et dilemma, men jeg tror ikke at der kommer noget godt ud af at tvinge hende til at være sammen med dig. Jeg ville lade hende vide at du er der hvis der er brug for det, men nyde at hun lige nu hygger sig med bedsteforældre og veninder 

Anonym skriver:

Min datter på 11 år har i de sidste mange uger ville op til hendes farmor og farfar efter skole og i weekenderne. De bor 1-2 km væk fra os så hun kan fint cykle hjem til dem.

Hun bliver godt forkælet deroppe. Får næsten alt hvad hun ønsker og peger på. Og det er penge i kontanter, aftensmad, slik osv. som hun får. Hun får næsten aldrig et nej til noget. 

Herhjemme har vi selvfølgelig nogle krav til hende og siger ofte nej til slik osv. i hverdagene. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om hun bare gerne vil derop, hvor der ingen stille krav til hende osv. og hvor hun må være på telefonen lige så meget som hun vil? 

Hendes veninde bor lige om hjørnet, så det er nemt for hende at lege med hende når hun er deroppe. 

Vi har ofte sagt nej til hende i hverdagene, pga lektier osv. 
Weekenderne er lidt nemmere, men jeg arbejder hver 3 weekend og vil altså gerne have hende hjemme også, så vi kan lave lidt sammen. Det begynder at gå mig på, at hun så ofte vil hjem til dem  

Hun siger, at det er hyggeligt. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg bare skal glæde mig ved at hun har sådan et godt forhold til dem og nyde det eller om jeg skal være egoistisk og sige nej til de weekender hvor hun vil derop. 
Jeg føler lidt, at hun ikke kan lide at være hjemme mere   

Hendes lillebror er ikke så appellerende for at ville afsted. 
Hvad tænker I, og kan jeg tillade mig at sige nej til hende de weekender hvor jeg har fri? Bare for at tilfredsstille mit behov?? 

Jeg har tænkt mig at spørge hende imorgen når hun kommer hjem igen.

Hilsen en mor der bare gerne vil have sin datter hjemme og være sammen med hende

Jeg ville overveje om jeg var for striks og slække på reglerne eventuelt. Og fokusere på hygge frem for evt at sige nej hele tiden.

Anonym skriver:

Min datter på 11 år har i de sidste mange uger ville op til hendes farmor og farfar efter skole og i weekenderne. De bor 1-2 km væk fra os så hun kan fint cykle hjem til dem.

Hun bliver godt forkælet deroppe. Får næsten alt hvad hun ønsker og peger på. Og det er penge i kontanter, aftensmad, slik osv. som hun får. Hun får næsten aldrig et nej til noget. 

Herhjemme har vi selvfølgelig nogle krav til hende og siger ofte nej til slik osv. i hverdagene. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om hun bare gerne vil derop, hvor der ingen stille krav til hende osv. og hvor hun må være på telefonen lige så meget som hun vil? 

Hendes veninde bor lige om hjørnet, så det er nemt for hende at lege med hende når hun er deroppe. 

Vi har ofte sagt nej til hende i hverdagene, pga lektier osv. 
Weekenderne er lidt nemmere, men jeg arbejder hver 3 weekend og vil altså gerne have hende hjemme også, så vi kan lave lidt sammen. Det begynder at gå mig på, at hun så ofte vil hjem til dem  

Hun siger, at det er hyggeligt. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg bare skal glæde mig ved at hun har sådan et godt forhold til dem og nyde det eller om jeg skal være egoistisk og sige nej til de weekender hvor hun vil derop. 
Jeg føler lidt, at hun ikke kan lide at være hjemme mere   

Hendes lillebror er ikke så appellerende for at ville afsted. 
Hvad tænker I, og kan jeg tillade mig at sige nej til hende de weekender hvor jeg har fri? Bare for at tilfredsstille mit behov?? 

Jeg har tænkt mig at spørge hende imorgen når hun kommer hjem igen.

Hilsen en mor der bare gerne vil have sin datter hjemme og være sammen med hende

Du kan foreslå at I kan tage på en mor/datter dag eller weekend, den weekend du ved du er hjemme. Eller noget andet hun har lyst til. 

Kan du prøve at spørge hende mere ind til om, det blot er fordi det er hyggeligt at komme hos dem eller der er noget andet der gør, at hun ikke vil være så meget hjemme?

Også vil jeg mene at du godt kan bestemme, at hun skal være hjemme mere af tiden de dage/weekender du har fri - evt. snakke med hende om at du også gerne vil bruge tid med hende og om der er noget I kan lave sammen, som hun gerne vil.

Jeg er enig i at du ikke kan tvinge din datter til at være sammen med dig, det kommer der intet godt ud af. Men super god ide at snakke med hende om hvordan og hvorledes

Forstår sig godt, og tænker som de andre, at en god snak med hende ville være godt og måske netop have lidt fokus på, hvad det er som gør hun så gerne vil derop.

Samtidig ville jeg faktisk også have en snak med farmor og farfar. Hvis din datter tilbringer så meget tid deroppe, er de jo pludselig også en del af de “opdragende” voksne og ikke bare hyggebedsteforældre. Mine børn ser kun sine bedsteforældre ved arrangementer (familiebesøg, fødselsdage, jul osv) og ikke i hverdagene. Derfor er jeg fløjtende ligeglad med om de bliver proppet med slik, får lov til alverdens og forkælet ud over alle grænser. Men hvis det var meget ofte ville jeg faktisk forvente, at vi fik en fælles forståelse for, hvilke værdier mine børn skulle have. Ikke at det skulle være 100 % ens, men at det overordnet var ens. Eksempelvis at slik ikke er noget man spiser i hverdagen eller at man ikke bare fik kontanter uden videre  (hvis det var nogle vigtig værdi for mig). Både for at sikre at mine børn fik den opdragelse som stemmer overens med min mands og mine værdi, og for at sikre at de ikke bare “udnytter” deres bedsteforældre men reelt søger dem for samværet og hyggen.

Anonym skriver:

Min datter på 11 år har i de sidste mange uger ville op til hendes farmor og farfar efter skole og i weekenderne. De bor 1-2 km væk fra os så hun kan fint cykle hjem til dem.

Hun bliver godt forkælet deroppe. Får næsten alt hvad hun ønsker og peger på. Og det er penge i kontanter, aftensmad, slik osv. som hun får. Hun får næsten aldrig et nej til noget. 

Herhjemme har vi selvfølgelig nogle krav til hende og siger ofte nej til slik osv. i hverdagene. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om hun bare gerne vil derop, hvor der ingen stille krav til hende osv. og hvor hun må være på telefonen lige så meget som hun vil? 

Hendes veninde bor lige om hjørnet, så det er nemt for hende at lege med hende når hun er deroppe. 

Vi har ofte sagt nej til hende i hverdagene, pga lektier osv. 
Weekenderne er lidt nemmere, men jeg arbejder hver 3 weekend og vil altså gerne have hende hjemme også, så vi kan lave lidt sammen. Det begynder at gå mig på, at hun så ofte vil hjem til dem  

Hun siger, at det er hyggeligt. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg bare skal glæde mig ved at hun har sådan et godt forhold til dem og nyde det eller om jeg skal være egoistisk og sige nej til de weekender hvor hun vil derop. 
Jeg føler lidt, at hun ikke kan lide at være hjemme mere   

Hendes lillebror er ikke så appellerende for at ville afsted. 
Hvad tænker I, og kan jeg tillade mig at sige nej til hende de weekender hvor jeg har fri? Bare for at tilfredsstille mit behov?? 

Jeg har tænkt mig at spørge hende imorgen når hun kommer hjem igen.

Hilsen en mor der bare gerne vil have sin datter hjemme og være sammen med hende

Altså hun er kun 11, så jeg vil mene at man godt kan sige noget i stil med: “jeg vil godt have at du er hjemme en af dagene den weekend hvor jeg har fri - jeg vil gerne at vi tilbringer noget tid sammen som familie’. 
Det kan jeg overhovedet ikke se noget galt i. Og selvfølglig vil hun gerne være et sted hvor hun bliver forkælet og der ingen krav er, men det er da ikke ensbetydende med at man som forældre skal stille færre krav, det er netop forskellen på forældre og bedsteforældre. 

Da min farmor/mormor var i live.

Gik min  bror/kusine og jeg, altid forbi dem på vej hjem fra skole.

Så fik man lige lidt slik, en  is og så lidt tv med dem.

Og ja, vi gjorde det jo fordi man blev forkælet. Da min farmor så døde da jeg var 13, og min mormor blev dement og ikke kunne huske hvme jeg var som 15årig. Så var jeg personligt glad for de gode stunder vi havde haft sammen inden da, også selvom slikket og forkælelsen drev værket. Det er de gode stunder jeg husker dem for. Matador og guf og nogle gode samtaler. 

Lad din datter nyde tiden med dem, er mit råd. Selvfølge, kan du jo godt ønske hun er hjemme de weekender du er hjemme. Der var et godt forslag om mor/datter tid. Det kunne være spadag derhjemme, med nogle hjemmelavet masker, lidt guf osv. Eller tage på en tur. 

For pokker lad hende da nye hendes bedste forælder og den forkælelse der følger med jeg havde en kort tid med min bedste men jeg kan også huske det var den bedste tid kærlighed trygt og hygge.

ja børn skal lave lektier men da langt fra hver dag lad dem hygge med veninderne og sæt en regel hvornår hun skal være hjemme og hvis der er lektier for jamen så skal de laves inden hvis det er på dagen ellers sæt en dag til resten. 
vi køre nok med frie tøjler her hjemme nok forsinket var den opdragelse jeg fik og ind til viste hjælper det også på vores søn

han ved hvis der er lektier for de skal laves og han ved hvad han skal og ikke skal.

han sender tit en snap mor jeg er lige henne ved jeg kommer hjem senest 17. Hvis vi har en aftale vi skal næste dag får han det sf vide om morgen også laver han ingen aftaler. 
og han er en kæmpe gamer og bruger også meget tid der.

han er 12