Stor vuggestue, sensitivt barn

12 på en stue, hvor de sover ret meget af dagen og du henter allerede kl. 14 er ikke så slemt - så jeg ville ikke fortvivle hvis det var mit barn. Og går det ikke, vil jeg tage det til den tid. 

Du kender dit barn bedst, men måske en god idé at få nogle andres øjne på, fx  læge, sundhedsplejerske, pædagoger eller lign, for at finde ud af om dit barn har behov for ekstra hjælp og hensyn. Det er farligt at selvdiagnosticere et så lille barn synes jeg. Og man kan hurtigt gå rundt i sin egen baby-boble og skabe et problem der måske slet ikke er der, hvis ikke man får andres øjne på sagen.

Er dit barn særligt sensitivt, findes der mange gode værktøjer som pædagogerne i vuggestuen kan gøre brug af - også selvom det er et stort sted, for de har kun interesse i at have et barn der trives.. Og kommunerne har ofte også nogle tilbud, som kan bruges i samarbejde med institution. 

Jeg tænker selvfølgelig at det er relevant at se på hvor mange de er på stuen, 4 pædagoger og en medhjælper til 12 børn virker meget fint synes jeg (selvom de næppe er så mange i ydertimerne). Og det med at de er samlet om eftermiddagen ville jeg ikke være så bekymret for. Men jeg synes at du skal forsøge at finde ud af hvor stor udskiftning, der er i personaler og om de har mange langtidssygemeldinger. Det kan sige mere om hvordan miljøet er der nede. Du kan måske finde nogle forældre til børn dernede og spørge lidt ind, ringe til institutionen for at spørge og se hvor mange stillings opslag de evt. har slået op nu her. Det hele afhænger simpelthen af personalet synes jeg. Har du snakket med de pædagoger der hører til jeres stue? Ellers så spørg om de har mulighed for det, find et påskud (evt. for at høre lidt om indkøring eller andet) bare for at få en fornemmelse for dem. 

Minime2018 skriver:

12 på en stue, hvor de sover ret meget af dagen og du henter allerede kl. 14 er ikke så slemt - så jeg ville ikke fortvivle hvis det var mit barn. Og går det ikke, vil jeg tage det til den tid. 

Du kender dit barn bedst, men måske en god idé at få nogle andres øjne på, fx  læge, sundhedsplejerske, pædagoger eller lign, for at finde ud af om dit barn har behov for ekstra hjælp og hensyn. Det er farligt at selvdiagnosticere et så lille barn synes jeg. Og man kan hurtigt gå rundt i sin egen baby-boble og skabe et problem der måske slet ikke er der, hvis ikke man får andres øjne på sagen.

Er dit barn særligt sensitivt, findes der mange gode værktøjer som pædagogerne i vuggestuen kan gøre brug af - også selvom det er et stort sted, for de har kun interesse i at have et barn der trives.. Og kommunerne har ofte også nogle tilbud, som kan bruges i samarbejde med institution. 

Det er (desværre?) ikke kun oppe i mit hoved. Vi går hos en børnelæge flere gange om måneden, fordi vægten ikke stiger, som den skal. Alle måltider er en kamp.

Desuden går vi grundet motorikken fast hos kommunens fysioterapeut, som flere gange har bemærket vigende øjenkontakt og socialt samspil.

SP ser nogle af problematikkerne, og talte i en periode om, at der skulle være dobbelt normering på vores barn i institution. Det er hun dog gået væk fra igen, da hun mener, der er udviklingspotentiale blandt andre børn.

Familiehistorikken er sprængfyldt med autisme. Men de tanker forsøger jeg at holde på afstand lidt endnu.

Og så står jeg ellers her med et meget rigidt system og en dårlig mavefornemmelse.

B&J skriver:

Jeg havde valgt at putte mit barn i dagpleje eller det gjorde jeg og han elskede hans dagplejemor og de få børn der var og der var 100% plads til når han havde et ekstra behov fordi vores dreng er også sensitiv 

Men det valg har TS jo ikke? 

Anonym skriver:

Hej alle

Jeg bor i Odense C, hvor pasningsmulighederne er små, og der er mange om buddet.

I december stopper min barsel, og mit barn skal køres ind i november.

Min fornemmelse er, mit barn allerede er sensitivt. Spiser ikke, når der er mange lyde/distraktioner. Er dårlig til øjenkontakt og det sociale, når der sker for meget samtidig. Er generelt meget flyvsk og meget let at distrahere, bagud motorisk mm.

Derfor havde jeg sat alt ind på dagpleje.

Men der er virkelig rift om pladserne, og jeg har ikke mulighed for at skubbe barsel yderligere - alt er brugt.  

Selv efter rigtig mange samtaler med pladsanvisningen, er vi blevet tilbudt en vuggestueplads. I en stor vuggestue.

Der er 90+ børn.

Det ligger et stenkast fra min bopæl, og jeg vil kunne hente klokken 14 hver dag. Det er jo positivt.

Men jeg besøgte det i sidste uge, og sidder tilbage med en dårlig fornemmelse. De er på stuer af 12 børn, men går ud i større grupper (24 børn) hver dag efter middag. 

Og jeg er så nervøs for mit sensitive barn.

Pladsanvisningen har ikke andre muligheder i vores område, og vi har ikke bil, så kan ikke køre langt for det. 

Derfor: Hvad er jeres erfaringer med store vuggestuer? Jeg har virkelig brug for input … er så nervøs. 

Men hvis du kan hente kl 14, så er dit barn der jo ikke ret meget til middag, gætter på dit barn sover til middag.

Og de samles vel om eftermiddagen fordi nogen voksne går hjem, og de er vel på legeplads, får mad,  leger.

Og 12 børn på en stue er ikke ret mange. Især med fire(fem) voksne. 

Mor og meget mere skriver:

Men det valg har TS jo ikke? 

Nej men tænker mon ikke der er et eller andet kommunalt eller privat selv om det er svært evt en gæstepleje. Måske lidt længere væk ja jeg ved godt det lyder træls men når man er sensitiv er det også svært med mange børn

Anonym skriver:

Det er (desværre?) ikke kun oppe i mit hoved. Vi går hos en børnelæge flere gange om måneden, fordi vægten ikke stiger, som den skal. Alle måltider er en kamp.

Desuden går vi grundet motorikken fast hos kommunens fysioterapeut, som flere gange har bemærket vigende øjenkontakt og socialt samspil.

SP ser nogle af problematikkerne, og talte i en periode om, at der skulle være dobbelt normering på vores barn i institution. Det er hun dog gået væk fra igen, da hun mener, der er udviklingspotentiale blandt andre børn.

Familiehistorikken er sprængfyldt med autisme. Men de tanker forsøger jeg at holde på afstand lidt endnu.

Og så står jeg ellers her med et meget rigidt system og en dårlig mavefornemmelse.

Jeg syntes du skal skynde dig at favne de tanker du gør dig om autisme. Jo tidligere indsats jo bedre, og især hvis fagpersoner også har udtalt bekymring. Der er ingen grund til dit barn ikke kan tælle for 2 pga udviklingspotentiale, det betyder jo udelukkende hun har lidt mere tid fra pædagogerne. Som mor til flere autister ville jeg personligt tage en snak med Ppr omkring opstart 

Jeg vil lige komme med et par af mine tanker, men ingen råd om det ene eller andet. Men måske det kan være med til at gøre et valg nemmere. 

Som mor til et sensitiv barn som også havde forsinket udvikling valgte jeg dagpleje, fordi jeg havde muligheden. Det har jeg aldrig fortrudt.

Men jeg vil sige da han skulle starte i børnehave blev jeg lidt i tvivl om mit valg, da overgang fra vuggestue til børnehave havde været lettere ( hvis de er integreret) da han så ville kende huset, have fået en glidende overgang og indkøring et sted hvor de allerede kendte ham og ham dem. 

Der er fordele og ulemper ved begge dele. Ved dagpleje skal børnene også i gæstepleje ved ferie og sygdom, det kan også være svært for børn, og især de sensitive. Heldigvis kom vi altid til den samme, og det var aldrig et problem for min søn. 

Håber på det bedste

Min datter går i vuggestue i Odense C og det er bare verdens bedste beslutning - men det er det selvfølgelig ikke for alle. Det er integreret vuggestue og børnehave - så om eftermiddagen er der meget aktivitet på legepladsen.

Det vores vuggestue formår er, at skabe en rigtig god og tryg hverdag for børnene FORDI der er hænder nok... der er et barn som er særligt sensitivt på deres stue og der bliver taget ekstra hensyn. De er 3 pædagoger til 12 børn og det fungerer super godt. Så jeg ville prøve og køre ind og se hvordan det går...

Men når det så er sagt, så har jeg en veninde som har sit barn i en vuggestue og der er IKKE hænder nok, det fungerer IKKE godt med så mange børn. Så det handler virkelig om hvordan vuggestuen formår at sikre hænder nok, fx. hvis der er sygdom, har de så faste tilkalde vikarer eller er de bare det færre pædagoger osv.

Men hvis det er en god vuggestue og du kan få en god snak med dem, så synes jeg I skal lave en god og lang indkøringsplan... vi brugte en måned på indkøring og hun STOR trives. Min datter var corona barn, ment på den måde hun blev født da corona var på sit højeste og vi så INGEN mennesker fordi vi var så bange for at blive smittet. Så da hun skulle indkøres var hun vitterligt kun vant til min mand og jeg og det var en lang og hård indkøring men hun er en af de børn som trives aller bedst nu... så det kan sagtens lykkedes hvis I har et godt samarbejde og du får lagt en god plan. 

Jeg krydser fingre for jer... og PS: Jeg ved det er svært at aflevere sit barn, men på sigt er det bare SÅ godt for dem, de lærer at omgås andre børn, sociale spilleregler, vente på tur osv. Det er SÅ berigende for dem og de kommer hjem og kan en masse nye ting... det er en virkelig dejlig udvikling - så stol på processen og det nok skal gå

Hov jeg aner selvfølgelig ikke noget om vuggestue og mistanke om autisme, beklager jeg missede den del i mit indlæg.... 

Men jeg har hørt om flere hvor deres barn kan fylde 2 pladser, så der er mere tid fra pædagogens side.. ved ikke om det kunne være en mulighed værd at undersøge.

Jeg er enig i en dagpleje kan være mere rolig, men der savnede jeg ihvertfald den uddannede pædagogiske tilgang som der er i en vuggestue i og med de skal være uddannet og derudover som en anden skriver kan overgangen fra DP være rigtig hård når de skal starte i børnehave. Og dagplejer er altså helt alene om fx. 4-5 børn, dvs. når der er en i barnevognen som græder, så er der kun den ene person som kan gå ud og trøste mens de resterende børn er.... alene et sted... 

MEN mærk efter i din mave hvad der føles rigtigt, det er en som mors vigtigste rolle.. mærke efter helt ned i maven, hvad føles rigtigt og så gå efter det