Anonym skriver:
Hej alle
Jeg bor i Odense C, hvor pasningsmulighederne er små, og der er mange om buddet.
I december stopper min barsel, og mit barn skal køres ind i november.
Min fornemmelse er, mit barn allerede er sensitivt. Spiser ikke, når der er mange lyde/distraktioner. Er dårlig til øjenkontakt og det sociale, når der sker for meget samtidig. Er generelt meget flyvsk og meget let at distrahere, bagud motorisk mm.
Derfor havde jeg sat alt ind på dagpleje.
Men der er virkelig rift om pladserne, og jeg har ikke mulighed for at skubbe barsel yderligere - alt er brugt.
Selv efter rigtig mange samtaler med pladsanvisningen, er vi blevet tilbudt en vuggestueplads. I en stor vuggestue.
Der er 90+ børn.
Det ligger et stenkast fra min bopæl, og jeg vil kunne hente klokken 14 hver dag. Det er jo positivt.
Men jeg besøgte det i sidste uge, og sidder tilbage med en dårlig fornemmelse. De er på stuer af 12 børn, men går ud i større grupper (24 børn) hver dag efter middag.
Og jeg er så nervøs for mit sensitive barn.
Pladsanvisningen har ikke andre muligheder i vores område, og vi har ikke bil, så kan ikke køre langt for det.
Derfor: Hvad er jeres erfaringer med store vuggestuer? Jeg har virkelig brug for input … er så nervøs.
Men hvis du kan hente kl 14, så er dit barn der jo ikke ret meget til middag, gætter på dit barn sover til middag.
Og de samles vel om eftermiddagen fordi nogen voksne går hjem, og de er vel på legeplads, får mad, leger.
Og 12 børn på en stue er ikke ret mange. Især med fire(fem) voksne.