Søvnløse nætter, hvor længe?

Mange tak for alle jeres svar

Vores problem er at vores lille datter på 7 uger slet ikke vil ligge alene og sove. Hverken dag eller nat. Dvs at vi nu i 7 uger har skiftes til at sidde vågne med hende om natten mens hun sover. Hun sover sådan set fint og helt normalt for alderen så længe hun ligger hos os. Men søvnmanglen er stor hos os forældre

Vi synes vi har prøvet alt for at hun kan ligges for sig selv som det anbefales. Svøb, white noise, sidde med hende længe til hun er i dyb søvn når vi flytter hende. Ligger hende over svøbt i hendes varme dyne. Slukke lyset o rummet, undlade at skifte ble osv. De fleste gange vågner hun i løbet af de første 5 min efter vi har lagt hende. Andre gange kan hun ligge uroligt i 20-30 min hvorefter hun vågner. Ammer jeg liggende kan hun godt falde i søvn men vågner så snart jeg rykker mig væk eller ligger hende om på ryggen. Jeg tør ikke sove når hun har brystet i munden da jeg synes det blokerer for næsen hvis jeg ikke holder på brystet. Det er som om at hver gang hun ligger på et plant stillestående underlag så vågner hun. Selv ikke samsovning giver tryghed nok, hun skal ligge i armene eller på brystet 

Vi havde lige et par uger hvor hun sov 2 timer i streg for sig selv en gang pr. nat. Efter det fik vi en slyngevugge som er guld værd om dagen da jeg så lige kan få armene frie et øjeblik. Vi bruger den dog kun i dagtimerne og hun vågner iøvrigt så så snart motoren stopper, dog oftest før (ca 30 min). Efter vi er begyndt at bruge slyngevuggen er det blevet sværere at ligge hende selv og hun vågner nu igen med det samme 

Jeg vil så hjertens gerne give hende den tryghed hun har brug for, hun er jo stadig så lille Men jeg er efterhånden desperat efter søvn døgnets 24 timer. Yderligere har vi den udfordring at hun har en del aften uro som gør at jeg ofte ikke får sovet eftermiddag og aften når hendes far kommer hjem fordi hun gerne vil ammes hele tiden i det tidsrum

Ang. rutiner så havde jeg forstået at hun er for lille endnu til man kan begynde at skabe rutiner? Det vil jeg lige vende med vores sundhedsplejerske min veninde har haft en decideret søvn eksperter på besøg og der skulle baby være min 6 måneder før de kunne begynde 

Vi er efterhånden der hvor jeg overvejer om vi skal trodse anbefalingerne og sove med hende på brystet men vi er selvfølgelig mega angste for at der sker noget med hende. Omvendt er jeg flere gange faldet i søvn med hende i armene og det kan heller ikke være det mest sikre

Igen tak for jeres svar. Havde virkelig brug for et lyspunkt og kan se at der i hvert fald er en af jer der skriver at det bliver bedre efter de 3 måneder

Mange tak for alle jeres svar

Vores problem er at vores lille datter på 7 uger slet ikke vil ligge alene og sove. Hverken dag eller nat. Dvs at vi nu i 7 uger har skiftes til at sidde vågne med hende om natten mens hun sover. Hun sover sådan set fint og helt normalt for alderen så længe hun ligger hos os. Men søvnmanglen er stor hos os forældre

Vi synes vi har prøvet alt for at hun kan ligges for sig selv som det anbefales. Svøb, white noise, sidde med hende længe til hun er i dyb søvn når vi flytter hende. Ligger hende over svøbt i hendes varme dyne. Slukke lyset o rummet, undlade at skifte ble osv. De fleste gange vågner hun i løbet af de første 5 min efter vi har lagt hende. Andre gange kan hun ligge uroligt i 20-30 min hvorefter hun vågner. Ammer jeg liggende kan hun godt falde i søvn men vågner så snart jeg rykker mig væk eller ligger hende om på ryggen. Jeg tør ikke sove når hun har brystet i munden da jeg synes det blokerer for næsen hvis jeg ikke holder på brystet. Det er som om at hver gang hun ligger på et plant stillestående underlag så vågner hun. Selv ikke samsovning giver tryghed nok, hun skal ligge i armene eller på brystet 

Vi havde lige et par uger hvor hun sov 2 timer i streg for sig selv en gang pr. nat. Efter det fik vi en slyngevugge som er guld værd om dagen da jeg så lige kan få armene frie et øjeblik. Vi bruger den dog kun i dagtimerne og hun vågner iøvrigt så så snart motoren stopper, dog oftest før (ca 30 min). Efter vi er begyndt at bruge slyngevuggen er det blevet sværere at ligge hende selv og hun vågner nu igen med det samme 

Jeg vil så hjertens gerne give hende den tryghed hun har brug for, hun er jo stadig så lille Men jeg er efterhånden desperat efter søvn døgnets 24 timer. Yderligere har vi den udfordring at hun har en del aften uro som gør at jeg ofte ikke får sovet eftermiddag og aften når hendes far kommer hjem fordi hun gerne vil ammes hele tiden i det tidsrum

Ang. rutiner så havde jeg forstået at hun er for lille endnu til man kan begynde at skabe rutiner? Det vil jeg lige vende med vores sundhedsplejerske min veninde har haft en decideret søvn eksperter på besøg og der skulle baby være min 6 måneder før de kunne begynde 

Vi er efterhånden der hvor jeg overvejer om vi skal trodse anbefalingerne og sove med hende på brystet men vi er selvfølgelig mega angste for at der sker noget med hende. Omvendt er jeg flere gange faldet i søvn med hende i armene og det kan heller ikke være det mest sikre

Igen tak for jeres svar. Havde virkelig brug for et lyspunkt og kan se at der i hvert fald er en af jer der skriver at det bliver bedre efter de 3 måneder

 

 

 

Stort kram

Du har fået en vaskeægte fjerde trimester baby. Prøv at Google det. Jeg sidder lige nu oppe med baby nummer tre, som også er en fjerde trimester baby - ligesom mine to andre. Jeg kan trøste med, at vores børn er vokset op til at blive selvstændige, modige og meget selvkørende (børnehavens ord om de to store). Jeg prøver at sige til mig selv, at det måske hjalp at tanke dem op med tryghed som små, men nøj hvor er det ensomt og hårdt til tider.

Men du skal have noget ordentligt søvn, og det skal være nu. Du kan sagtens spørge sundhedsplejerske, men du kan risikere, at hun er af den gamle skole og ikke tør gå imod anbefalinger på nogen måde. Sådan en havde jeg med min første, og jeg knoklede og knoklede for at få baby til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det resulterede i en trist baby og en meget træt mor. Så hvis sundhedsplejersken ikke er til meget hjælp, må du ikke fortvivle. For du har jo tydeligvis prøvet alle de gængse anbefalinger, og nu er det tid til andre boller på suppen.

Du kan sagtens forsøge med rutiner nu! Det kan være, baby stortrives med rutiner, og måske er du så heldig, at det hjælper på søvnen. Hos os er rutine plejetid på puslemåtten med lidt babymassage, derefter nattøj, og så går jeg ind i soveværelset og slukker lyset og sætter white noise på (husk at skrue HØJT op for white noise). Baby er 10 uger og kender rutinen. Det hjælper på hendes søvn, men ikke hendes evne til at sove selv. Det kan hun kun i slyngevuggen med motoren tændt.

Hvorfor kan motoren på slyngevuggen ikke køre længere? Brug den også gerne om natten. Hvis du er nervøs omkring brugen, så køb afstiver til madras, hvis du ikke allerede har en. Slyngevuggen skader på ingen måde. Måske bliver baby afhængig af bevægelsen, men lige nu skal søvn være første prioritet.

Ellers så samsov. Google C curve eller chestsleeping + safety. Meld dig ind i gruppen Sikker samsovning på Facebook for tips og for at blive klogere på, at samsovning er naturligt, og at babys behov for at ligge hos dig og sove er sundt. Vores kultur er vænnet væk fra samsovning, og vi har en stor forventning til, at baby kan ligge selv. Nogle babyer kan, men andre kan altså ikke. 

Om dagen: bruger du slynge/vikle/sele? Hvis ikke, så skynd dig ind i Slyngegalleriet på Facebook og få tips til, hvordan du kan bære baby. 2/3 af mine klistrede små velcrobabyer har sovet længere lure i bæreredskaber. 

Nu har min velcrobaby spist færdig, og jeg vil putte hende i slyngevuggen og se, om hun vil tage et stræk der. Held og lykke med at få noget søvn!

Jeg skynder mig lige at tilføje: når du lægger hende ned for sig selv, så læg hende på siden først og tril hende blidt om på ryggen. Det hjælper, fordi det begrænser hendes mororefleks (hvor armene spjætter, og baby tit vækker sig selv). 

Enig med de andre svar, nogen børn er nemme, andre sover ikke (alene) - og jeg tror jo hurtigere man accepterer det, jo nemmere får man det selv. Man skal opgive drømmene om hvordan det burde være, og så finde en hovsa løsning der bare giver en smule søvn.

Med mine havde vi en lænestol der kunne ligges ret langt ned og med puf. Så sad jeg halvt op og sov med barnet i armene. Der var armlæn på så ingen risiko for at barnet trillede ud over siden, men jeg “låste” også ligesom i stillingen, og vågnede på præcis samme måde som da jeg faldt i søvn.

En overgang var det så slemt med min søn at far sov i et andet værelse, så jeg havde hele sengen for mig selv. Så byggede jeg en stabel af puder op i hjørnet, og sov der halvt siddende. Nogle gange skulle han sidde mere opad (vi døjede med refluks & ører) - så lå jeg ned midt i sengen, og han lå op ad mine bøjede ben, og jeg holdt ham fast med hænderne - også her låste jeg fast i stillingen, og har aldrig oplevet at mine ben røg ned, eller at han røg ned (men hvis det var sket ville det max have været ned på madrassen).

Min dreng vågnede stadig hver 40 minutter, men faldt så hurtigt i søvn igen fordi han var hos mig, og jeg fik jo så også lidt søvn - godt nok afbrudt søvn, men trods alt bedre end ingenting.

fehår skriver:

Stort kram

Du har fået en vaskeægte fjerde trimester baby. Prøv at Google det. Jeg sidder lige nu oppe med baby nummer tre, som også er en fjerde trimester baby - ligesom mine to andre. Jeg kan trøste med, at vores børn er vokset op til at blive selvstændige, modige og meget selvkørende (børnehavens ord om de to store). Jeg prøver at sige til mig selv, at det måske hjalp at tanke dem op med tryghed som små, men nøj hvor er det ensomt og hårdt til tider.

Men du skal have noget ordentligt søvn, og det skal være nu. Du kan sagtens spørge sundhedsplejerske, men du kan risikere, at hun er af den gamle skole og ikke tør gå imod anbefalinger på nogen måde. Sådan en havde jeg med min første, og jeg knoklede og knoklede for at få baby til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det resulterede i en trist baby og en meget træt mor. Så hvis sundhedsplejersken ikke er til meget hjælp, må du ikke fortvivle. For du har jo tydeligvis prøvet alle de gængse anbefalinger, og nu er det tid til andre boller på suppen.

Du kan sagtens forsøge med rutiner nu! Det kan være, baby stortrives med rutiner, og måske er du så heldig, at det hjælper på søvnen. Hos os er rutine plejetid på puslemåtten med lidt babymassage, derefter nattøj, og så går jeg ind i soveværelset og slukker lyset og sætter white noise på (husk at skrue HØJT op for white noise). Baby er 10 uger og kender rutinen. Det hjælper på hendes søvn, men ikke hendes evne til at sove selv. Det kan hun kun i slyngevuggen med motoren tændt.

Hvorfor kan motoren på slyngevuggen ikke køre længere? Brug den også gerne om natten. Hvis du er nervøs omkring brugen, så køb afstiver til madras, hvis du ikke allerede har en. Slyngevuggen skader på ingen måde. Måske bliver baby afhængig af bevægelsen, men lige nu skal søvn være første prioritet.

Ellers så samsov. Google C curve eller chestsleeping + safety. Meld dig ind i gruppen Sikker samsovning på Facebook for tips og for at blive klogere på, at samsovning er naturligt, og at babys behov for at ligge hos dig og sove er sundt. Vores kultur er vænnet væk fra samsovning, og vi har en stor forventning til, at baby kan ligge selv. Nogle babyer kan, men andre kan altså ikke. 

Om dagen: bruger du slynge/vikle/sele? Hvis ikke, så skynd dig ind i Slyngegalleriet på Facebook og få tips til, hvordan du kan bære baby. 2/3 af mine klistrede små velcrobabyer har sovet længere lure i bæreredskaber. 

Nu har min velcrobaby spist færdig, og jeg vil putte hende i slyngevuggen og se, om hun vil tage et stræk der. Held og lykke med at få noget søvn!

Jeg skynder mig lige at tilføje: når du lægger hende ned for sig selv, så læg hende på siden først og tril hende blidt om på ryggen. Det hjælper, fordi det begrænser hendes mororefleks (hvor armene spjætter, og baby tit vækker sig selv). 

Tusinde tak for dit søde og brugbare svar virkelig rart at blive mødt i frustrationen for nøj hvor er det hårdt nogle dage. Der er helt sikkert flere ting jeg ikke vidste i forvejen og mere jeg skal ind og læse på

 Vi har en afstiver madras til slyngevuggen som hun ligger på allerede nu. Men som jeg læser det anbefales det stadig ikke at de sover i den fordi den er krum og de derfor kan have svært ved at komme af med gylp. Det er udelukkende min frygt for at der sker noget med hende at jeg er så krakilsk med de anbefalinger. Men vi er også nødt til at finde en løsning. Vi har en vikle som hun heldigvis er vældigt glad for. Uden den ville vi være helt låst i hjemmet for barnevognen er hun heller ikke blevet venner med endnu 

Håber du fik lidt søvn i nat

Lomm skriver:

Enig med de andre svar, nogen børn er nemme, andre sover ikke (alene) - og jeg tror jo hurtigere man accepterer det, jo nemmere får man det selv. Man skal opgive drømmene om hvordan det burde være, og så finde en hovsa løsning der bare giver en smule søvn.

Med mine havde vi en lænestol der kunne ligges ret langt ned og med puf. Så sad jeg halvt op og sov med barnet i armene. Der var armlæn på så ingen risiko for at barnet trillede ud over siden, men jeg “låste” også ligesom i stillingen, og vågnede på præcis samme måde som da jeg faldt i søvn.

En overgang var det så slemt med min søn at far sov i et andet værelse, så jeg havde hele sengen for mig selv. Så byggede jeg en stabel af puder op i hjørnet, og sov der halvt siddende. Nogle gange skulle han sidde mere opad (vi døjede med refluks & ører) - så lå jeg ned midt i sengen, og han lå op ad mine bøjede ben, og jeg holdt ham fast med hænderne - også her låste jeg fast i stillingen, og har aldrig oplevet at mine ben røg ned, eller at han røg ned (men hvis det var sket ville det max have været ned på madrassen).

Min dreng vågnede stadig hver 40 minutter, men faldt så hurtigt i søvn igen fordi han var hos mig, og jeg fik jo så også lidt søvn - godt nok afbrudt søvn, men trods alt bedre end ingenting.

Så enig her. Som mor sover kroppen morsøvn, altså meget let søvn, hvor man vågner hurtigt, hvis baby reagerer. Desuden kan man netop låse sin krop i søvne. Det er vildt, hvad morkroppen kan. 

Samsovning er kun farligt, hvis man ryger, drikker, deler dyne med baby (det bliver alt for varmt for baby) eller sover i f.eks. en sofa, hvor en lille baby kan falde ned og komme i klemme. Tager man sikkerhed med i sine overvejelser, kan samsovning sagtens lade sig gøre. 

Lomm skriver:

Enig med de andre svar, nogen børn er nemme, andre sover ikke (alene) - og jeg tror jo hurtigere man accepterer det, jo nemmere får man det selv. Man skal opgive drømmene om hvordan det burde være, og så finde en hovsa løsning der bare giver en smule søvn.

Med mine havde vi en lænestol der kunne ligges ret langt ned og med puf. Så sad jeg halvt op og sov med barnet i armene. Der var armlæn på så ingen risiko for at barnet trillede ud over siden, men jeg “låste” også ligesom i stillingen, og vågnede på præcis samme måde som da jeg faldt i søvn.

En overgang var det så slemt med min søn at far sov i et andet værelse, så jeg havde hele sengen for mig selv. Så byggede jeg en stabel af puder op i hjørnet, og sov der halvt siddende. Nogle gange skulle han sidde mere opad (vi døjede med refluks & ører) - så lå jeg ned midt i sengen, og han lå op ad mine bøjede ben, og jeg holdt ham fast med hænderne - også her låste jeg fast i stillingen, og har aldrig oplevet at mine ben røg ned, eller at han røg ned (men hvis det var sket ville det max have været ned på madrassen).

Min dreng vågnede stadig hver 40 minutter, men faldt så hurtigt i søvn igen fordi han var hos mig, og jeg fik jo så også lidt søvn - godt nok afbrudt søvn, men trods alt bedre end ingenting.

Tak for dit svar vi har forlængst accepteret at vi ikke haft fået et nemt sovebarn. Men der er alligevel grænser for hvor lidt søvn man kan holde til over længere tid. Gudskelov er hun, udover søvnen, dejligt nem. Især om dagen hvilket jeg virkelig priser mig lykkelig for 

Desværre har vi været tvunget til at sove i hver vores rum siden hun blev født. Ærgerligt men meget nødvendigt. 

Mht at sove siddende med baby så gik jeg egentligt ud fra at anbefalingerne primært skyldes risiko for vuggedød? Altså fordi baby sover på maven og hurtigt kan få det for varmt. Begge risikofaktorer for vuggedød

Det kan godt være at vi i sidste ende bliver nødt til at gøre det på den måde. Og måske er risikoen ved at jeg fra tid til anden falder i søvn med hende uplanlagt på armen større end ved de nævnte foreslag

Så enig her. Som mor sover kroppen morsøvn, altså meget let søvn, hvor man vågner hurtigt, hvis baby reagerer. Desuden kan man netop låse sin krop i søvne. Det er vildt, hvad morkroppen kan. 

Samsovning er kun farligt, hvis man ryger, drikker, deler dyne med baby (det bliver alt for varmt for baby) eller sover i f.eks. en sofa, hvor en lille baby kan falde ned og komme i klemme. Tager man sikkerhed med i sine overvejelser, kan samsovning sagtens lade sig gøre. 

 

Jeg må prøve at læse lidt mere på om samsovning kan være en mulighed hvis vi tager de rette forbehold   jeg troede dog at begrebet dækkede over at man sov i samme seng men med afstand og altså ikke at baby fx sover på ens mave. Jeg har desværre sovet utroligt tung efter jeg har født fordi jeg simpelthen er så træt når jeg endelig får sovet 

Jeg må prøve at læse lidt mere på om samsovning kan være en mulighed hvis vi tager de rette forbehold   jeg troede dog at begrebet dækkede over at man sov i samme seng men med afstand og altså ikke at baby fx sover på ens mave. Jeg har desværre sovet utroligt tung efter jeg har født fordi jeg simpelthen er så træt når jeg endelig får sovet 

Og netop der kan samsovning blive farligt: når man er udmattet. Du skal have noget ordentligt hvile. Kan far tage baby om dagen i weekenden, så du kan sove mellem amninger? Tank op på søvn. 

Når du så er tanket op, kan I indføre sikker samsovning. Hvis du alternerer mellem slyngevuggen om natten (det er ikke farligt, for hun kan sagtens komme af med gylp trods den krumme madras) og samsovning, kan du få nogle stræk af søvn. Baby bliver ikke for varm på dit bryst, så længe I ikke deler dyne. Tag en langærmet bluse på, giv baby nattøj på, drop dyne, så er I helt på den sikre side. 

Samsovning er et forvirrende begreb, som både dækker over at sove ved siden af med baby i egen seng, og over at sove med baby i samme seng. På engelsk deler man det op i co-sleeping og co-bedding. I gruppen Sikker samsovning på Facebook kan du få råd om begge dele.

Du skal passe på dig selv

Tilføjer lige: tjek cosleepy på Instagram. Der finder du blandt andet oplysninger om chest sleeping, altså sove med baby sovende på din brystkasse.

Med den ældste skete der helt klart noget ved 3 måneder. Pludselig kunne baby sove i barnevogn efter 3 måneder på mig ved brystet. Både den ældste og yngste på 9 uger har vi haft i dobbeltsengen fra dag 1, og det giver altså bare søvn Jeg sover, når baby sover om natten og vi skifter ikke ble, bøvser ikke og snakker ikke, tænder ikke lys om natten. Den ældste sov dårligt om dagen indtil 1 års alderen, hvor vi gik ned til en lur. Jeg ligger her nu med baby som lige har sluppet. Det er mit tegn til at trille baby om på siden og putte mig tæt.

Tak for dit svar vi har forlængst accepteret at vi ikke haft fået et nemt sovebarn. Men der er alligevel grænser for hvor lidt søvn man kan holde til over længere tid. Gudskelov er hun, udover søvnen, dejligt nem. Især om dagen hvilket jeg virkelig priser mig lykkelig for 

Desværre har vi været tvunget til at sove i hver vores rum siden hun blev født. Ærgerligt men meget nødvendigt. 

Mht at sove siddende med baby så gik jeg egentligt ud fra at anbefalingerne primært skyldes risiko for vuggedød? Altså fordi baby sover på maven og hurtigt kan få det for varmt. Begge risikofaktorer for vuggedød

Det kan godt være at vi i sidste ende bliver nødt til at gøre det på den måde. Og måske er risikoen ved at jeg fra tid til anden falder i søvn med hende uplanlagt på armen større end ved de nævnte foreslag

Jeg samsover med min datter (manden er sjældent hjemme pga arbejde), og da hun var helt lille nyfødt og søgte meget tryghed, halv sad jeg op af puder i sengen, og med en stor pude under hver arm i siden, og så lå hun i mine arme på brystet og sov. Jeg havde dyne over benene, en pude i nakken også, og hun sov med et tyndt tæppe over sig da hun fik min kropsvarme, og hun lever i bedste velgående, har aldrig tabt hende eller lign. Man “låser” kroppen som en siger, og bevægede hun sig det mindste vågnede jeg op. Men det gør man får sovet og baby får også sovet igennem. 
sov lige sådan med min søn, og samsov med ham til han var så stor han selv valgte at sove i egen seng (omkring da han blev 7 år), og har jeg også tænkt mig med lille pigen  

Med tiden bliver de ok med at ligge ved siden af. Min lille ligger nu ved siden af og sover og gerne med lidt afstand så vi begge har god plads men stadig er tæt på hinanden

Selvfølgelig skal man være opmærksom på risikoerne og hvad der kan forårsage vuggedød. 
Men jeg tror også på det ligger så dybt i os at sove med vores “unger” at selvfølgelig kan vi det. Lige så vel som en mors krop regulerer sin temperatur efter babys behov. Det er vildt hvad kroppen kan! Og det giver jo trods alt bebs den tryghed de har brug for i den store verden hvor mor er alt de kender