Mange tak for alle jeres svar 
Vores problem er at vores lille datter på 7 uger slet ikke vil ligge alene og sove. Hverken dag eller nat. Dvs at vi nu i 7 uger har skiftes til at sidde vågne med hende om natten mens hun sover. Hun sover sådan set fint og helt normalt for alderen så længe hun ligger hos os. Men søvnmanglen er stor hos os forældre
Vi synes vi har prøvet alt for at hun kan ligges for sig selv som det anbefales. Svøb, white noise, sidde med hende længe til hun er i dyb søvn når vi flytter hende. Ligger hende over svøbt i hendes varme dyne. Slukke lyset o rummet, undlade at skifte ble osv. De fleste gange vågner hun i løbet af de første 5 min efter vi har lagt hende. Andre gange kan hun ligge uroligt i 20-30 min hvorefter hun vågner. Ammer jeg liggende kan hun godt falde i søvn men vågner så snart jeg rykker mig væk eller ligger hende om på ryggen. Jeg tør ikke sove når hun har brystet i munden da jeg synes det blokerer for næsen hvis jeg ikke holder på brystet. Det er som om at hver gang hun ligger på et plant stillestående underlag så vågner hun. Selv ikke samsovning giver tryghed nok, hun skal ligge i armene eller på brystet
Vi havde lige et par uger hvor hun sov 2 timer i streg for sig selv en gang pr. nat. Efter det fik vi en slyngevugge som er guld værd om dagen da jeg så lige kan få armene frie et øjeblik. Vi bruger den dog kun i dagtimerne og hun vågner iøvrigt så så snart motoren stopper, dog oftest før (ca 30 min). Efter vi er begyndt at bruge slyngevuggen er det blevet sværere at ligge hende selv og hun vågner nu igen med det samme
Jeg vil så hjertens gerne give hende den tryghed hun har brug for, hun er jo stadig så lille
Men jeg er efterhånden desperat efter søvn døgnets 24 timer. Yderligere har vi den udfordring at hun har en del aften uro som gør at jeg ofte ikke får sovet eftermiddag og aften når hendes far kommer hjem fordi hun gerne vil ammes hele tiden i det tidsrum
Ang. rutiner så havde jeg forstået at hun er for lille endnu til man kan begynde at skabe rutiner? Det vil jeg lige vende med vores sundhedsplejerske
min veninde har haft en decideret søvn eksperter på besøg og der skulle baby være min 6 måneder før de kunne begynde
Vi er efterhånden der hvor jeg overvejer om vi skal trodse anbefalingerne og sove med hende på brystet men vi er selvfølgelig mega angste for at der sker noget med hende. Omvendt er jeg flere gange faldet i søvn med hende i armene og det kan heller ikke være det mest sikre 
Igen tak for jeres svar. Havde virkelig brug for et lyspunkt og kan se at der i hvert fald er en af jer der skriver at det bliver bedre efter de 3 måneder 
Stort kram 
Du har fået en vaskeægte fjerde trimester baby. Prøv at Google det. Jeg sidder lige nu oppe med baby nummer tre, som også er en fjerde trimester baby - ligesom mine to andre. Jeg kan trøste med, at vores børn er vokset op til at blive selvstændige, modige og meget selvkørende (børnehavens ord om de to store). Jeg prøver at sige til mig selv, at det måske hjalp at tanke dem op med tryghed som små, men nøj hvor er det ensomt og hårdt til tider.
Men du skal have noget ordentligt søvn, og det skal være nu. Du kan sagtens spørge sundhedsplejerske, men du kan risikere, at hun er af den gamle skole og ikke tør gå imod anbefalinger på nogen måde. Sådan en havde jeg med min første, og jeg knoklede og knoklede for at få baby til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det resulterede i en trist baby og en meget træt mor. Så hvis sundhedsplejersken ikke er til meget hjælp, må du ikke fortvivle. For du har jo tydeligvis prøvet alle de gængse anbefalinger, og nu er det tid til andre boller på suppen.
Du kan sagtens forsøge med rutiner nu! Det kan være, baby stortrives med rutiner, og måske er du så heldig, at det hjælper på søvnen. Hos os er rutine plejetid på puslemåtten med lidt babymassage, derefter nattøj, og så går jeg ind i soveværelset og slukker lyset og sætter white noise på (husk at skrue HØJT op for white noise). Baby er 10 uger og kender rutinen. Det hjælper på hendes søvn, men ikke hendes evne til at sove selv. Det kan hun kun i slyngevuggen med motoren tændt.
Hvorfor kan motoren på slyngevuggen ikke køre længere? Brug den også gerne om natten. Hvis du er nervøs omkring brugen, så køb afstiver til madras, hvis du ikke allerede har en. Slyngevuggen skader på ingen måde. Måske bliver baby afhængig af bevægelsen, men lige nu skal søvn være første prioritet.
Ellers så samsov. Google C curve eller chestsleeping + safety. Meld dig ind i gruppen Sikker samsovning på Facebook for tips og for at blive klogere på, at samsovning er naturligt, og at babys behov for at ligge hos dig og sove er sundt. Vores kultur er vænnet væk fra samsovning, og vi har en stor forventning til, at baby kan ligge selv. Nogle babyer kan, men andre kan altså ikke.
Om dagen: bruger du slynge/vikle/sele? Hvis ikke, så skynd dig ind i Slyngegalleriet på Facebook og få tips til, hvordan du kan bære baby. 2/3 af mine klistrede små velcrobabyer har sovet længere lure i bæreredskaber.
Nu har min velcrobaby spist færdig, og jeg vil putte hende i slyngevuggen og se, om hun vil tage et stræk der. Held og lykke med at få noget søvn! 

Jeg skynder mig lige at tilføje: når du lægger hende ned for sig selv, så læg hende på siden først og tril hende blidt om på ryggen. Det hjælper, fordi det begrænser hendes mororefleks (hvor armene spjætter, og baby tit vækker sig selv).