Bange for at føde

Hej baby.dk

Jeg har termin om 3 uger med barn nr. 2 og jeg er ærligt ved at gå fuldstændig i panik over den kommende fødsel. Første fødsel var akut kejsersnit en del før termin, så jeg havde slet ikke forberedt mig på hverken det ene eller det andet. Kejsersnittet og hele forløbet med for tidlig født baby var en forfærdelig oplevelse. 

denne gang Har jeg haft en sund graviditet på trods af angst fra sidste oplevelse, men jeg er så stresset over min kommende (forhåbentlig vaginale) fødsel. Jeg har aldrig haft veer og jeg ved ikke hvad jeg kan forvente af en fødsel. Jeg er ærligt ved at gå i panik bare over tanken over at jeg ikke ved hvad der kommer til at ske og at jeg ikke kan styre processen. 

hvordan kom I igennem fødslen? Har I nogle tips og tricks? Og var I ikke skide hamrende bange? Både for smerten, men også over at I ikke vidste hvad der ville ske? Alt er jo i og for sig muligt i en fødsel, og det skræmmer mig helt vildt. Især at man ikke ved hvor længe man eventuel er i fødsel. 

kom med jeres bedste tips!!

Jeg var bange fordi min søns fødsel tog kun 3 timer, og jeg var ung og oplevede smerten som voldsom (ingen smertelindring)
det der trøstede mig var at smerten er midlertidig. Det kan jeg forholde mig til, og huske mig selv på at bruge pauserne imellem veerne. 
brugte meget tid op til fødslen på at huske mig selv på at vores kroppe er skabt til det her! Den ved hvad den skal gøre selvom hovedet måske ikke er med. 

Min datter blev født på 46 minutter - og 2 presseveer (sammenlagt 3 min med presseveer).Og jeg havde den bedste fødsel nogensinde til trods for det gik så stærkt at selv jm var lidt rundt på gulvet og intet var klar på stuen. Nåede knap nok ind på fødestuen men istedet for som da jeg var yngre at gå i panik over smerten koncentrerede jeg mig om den og slappede af når der var pause, jeg fik ikke smertestillende denne gang heller, men bevægede mig rundt og fødte faktisk stående, da jeg følte det var rarest for mig. 

så mit bedste råd er nok, stol på dig selv, og når du er i det så mærk efter hvad DU har brug for. Hvis du vil gå rundt i cirkler så gør det, vil du have smertestillende så bed om det, sig til og fra, vær i det og husk det stopper igen - og du så har det mest fantastiske lille menneske i dine arme

Er helt enig med Mrs. 
alle kvinder er self bange for hvilket styrke smerte man kommer ude for ved en fødsel.det meget naturlig for mennesker at være bange for noget de ikke kender til og aldrig har afprøvet før. 

men meget meget meget vigtigt at huske på at vi kvinder af natur skabt til at føde, derfor er det det man skal tænke på og tro på at kroppen gør hvad den skal. 
prøv at huske dig selv på at selvom smerten tar til i styrke så er det mega vigtigt at du lader din krop gøre det den skal og mens veerne stå på så tar dybe indåndninger når du har dem. 
og bed om smertelindring hvis du har behov for det. 
smerterne tar self til jo tættere du er på at føde. Og det ligemeget om det tar 3 timer for en kvinde at føde eller at det tar 50 timer. Men de smerter hvis det i 3 timer er jo ikke så udmattende som de samme smerter i 50 timer. Så kan man godt virke lidt opgivende. 

men husk at sige til hvis du har brug for smertelindring. 

i min første fødsel gik jeg lidt i panik og vil ha epiduralblokade da jeg kom til hospitalet. Men fik det først noget tid senere fordi lægen var andre steder. 

andet fødsel havde jeg veer og lå derhjemme i flere timer hvor jeg bliv ved med at sige til mig selv at vi skal ikke ringe til jordmoder fordi jeg er nok ikke åbnet mig og jeg er nok bare pylret, fordi jeg netop tænkte på min første fødsel at jeg ikke kunne klare veerne uden smertelindring. Men da jeg kom op på hospitalet til sidst så fik jeg at vide at jeg var 9 cm åben  

så min pointe er at i andet fødsel lærte jeg at    Slappe mere af og bruge mine dybe indåndninger og lad veerne gør det de skal. 
jeg er nu 3 gangs gravid, jeg er idag 39+1 og jeg er så afslappet omkring det at skulle føde og tænker slet ikke over det eller er bange, for ved at min krop kan.

Jeg har født helt normalt 3 gange fantastiske oplevelser. Sidste gang akut kejsersnit og efterfølgende forfærdeligt ophold på neotal, det ønsker jeg ikke for min værste fjende.

Så jeg kan sagtens forstå dine bekymringer, men hvis alt forløber normalt, så er det en helt fantastisk oplevelse og det skal du virkelig ikke frygte , tænker du har været der værste igennem med den første, så der kan kun blive bedre

For mig var det en stor trøst og hjælp at tænke på/mærke, at veerne ikke starter på level 100. Sådan ser det ellers ud på film

Man har tid til at “vænne” sig til dem, og så kan man tage den derfra. Man har forbløffende meget kontrol over situationen. Til gengæld endte jeg med AK, det var jeg ærgerlig over.

Jeg kan SÅ godt forstå dig - var selv virkelig bange. Min mor havde endda også sagt at det der med at føde, var ikke noget for mig… Jeg var virkelig nervøs, og vi have været begejstret hvis de havde meldt ud ag det måtte blive et kejsersnit. 

1. Fødsel: Var pisse heldig og kom i kendt jordmoder ordning. Havde aftalt Epidural med dem (3 mulige at føde med). Da jeg kom ind overvejede jeg lidt om jeg skulle have den, for det var ikke så slemt, men besluttede at holde mig til planen. Det var jeg glad for. Masser af overskud til at børste tænder, og fik slappet af. I pressefasen fik jeg en pudendus blokade, så det gjorde ikke ondt - føltes mere som “fysisk” hårdt arbejde. Tog så også næsten en time. Så jeg ville bede om en epidural venlig jordmoder, og få den bestilt, og så er jeg helt 100 på at du vil synes det ikke gør ret ondt.  

2. Fødsel: Nåede ikke og en skid smertelindring. Det gik for hurtigt, så nåede ikke en epidural. Da jeg havde gennemskuet at det løb var kørt og ungen var på vej ud, skyndte jeg mig at sige at jeg skulle have en “PU-DEN-DUS-BLO-KA-DE”!!!!!!! Jordemoderen var bare sådan: Det er der ikke tid til - du føder om 2 veer…. Det fik hun så ret i. Da jeg lige havde fået fordøjet det hele var det altså også en virkelig god fødsel, og jeg er taknemmelig for begge fødsler, men også for rækkefølgen.

Jeg havde det ligesom dig inden, men jeg ville elske at prøve at føde igen…. Gå med smertelindringen (men ikke bistik, dem har jeg hørt om mange som ikke er vilde med) hvis du føler for det.

Held og Lykke

Rosin1980 skriver:

Jeg kan SÅ godt forstå dig - var selv virkelig bange. Min mor havde endda også sagt at det der med at føde, var ikke noget for mig… Jeg var virkelig nervøs, og vi have været begejstret hvis de havde meldt ud ag det måtte blive et kejsersnit. 

1. Fødsel: Var pisse heldig og kom i kendt jordmoder ordning. Havde aftalt Epidural med dem (3 mulige at føde med). Da jeg kom ind overvejede jeg lidt om jeg skulle have den, for det var ikke så slemt, men besluttede at holde mig til planen. Det var jeg glad for. Masser af overskud til at børste tænder, og fik slappet af. I pressefasen fik jeg en pudendus blokade, så det gjorde ikke ondt - føltes mere som “fysisk” hårdt arbejde. Tog så også næsten en time. Så jeg ville bede om en epidural venlig jordmoder, og få den bestilt, og så er jeg helt 100 på at du vil synes det ikke gør ret ondt.  

2. Fødsel: Nåede ikke og en skid smertelindring. Det gik for hurtigt, så nåede ikke en epidural. Da jeg havde gennemskuet at det løb var kørt og ungen var på vej ud, skyndte jeg mig at sige at jeg skulle have en “PU-DEN-DUS-BLO-KA-DE”!!!!!!! Jordemoderen var bare sådan: Det er der ikke tid til - du føder om 2 veer…. Det fik hun så ret i. Da jeg lige havde fået fordøjet det hele var det altså også en virkelig god fødsel, og jeg er taknemmelig for begge fødsler, men også for rækkefølgen.

Jeg havde det ligesom dig inden, men jeg ville elske at prøve at føde igen…. Gå med smertelindringen (men ikke bistik, dem har jeg hørt om mange som ikke er vilde med) hvis du føler for det.

Held og Lykke

 

Tak for alle jeres svar. Det hjælper virkelig meget!!

hvor udvidet var du, da du fik lagt pudendusblokade? Gjorde det ondt at få lagt?

Mener jeg fik pudendus blokaden da jeg var fuldt udvidet, men inden pressefasen for alvor gik igang.

Ja, den gjorde altså ondt at få lagt - hev lige pænt meget i min kærestes arm der. Tror den skulle i “hver side”, så fik to “stik”. Men det var jo hurtigt “skudt ind”, så var det ligesom det. Tror måske 10-30 sekunders smerte per stik, men det må du nok hellere spørge din jordemoder for at få det helt præcist. 

Jeg følte altså ikke smerten som sådan da jeg fødte første gang med blokaden - jeg blev helt rød i hovedet og måtte anstrenge mig ret meget fysisk. Til gengæld havde jeg så nok heller ikke helt fornemmelsen af hvor langt jeg var, for jeg kunne jo ikke mærke at hovedet var på vej ud.

Ved anden fødsel havde jeg været på toilet, og stod ved siden af sengen da jeg lige pludselig kunne mærke noget på vej ud mellem mine ben…!. Aner ikke hvordan jeg kom op på sengen, men husker mest hvor ondt det gjorde forneden fordi de ville have mig til at sprede ben/knæ til siderne. Det sved helt vildt… Tror jeg blev hjulpet af at det gik så hurtigt, så ja det gjorde ondt ad h…… til, men det var ret hurtigt overstået for hun kom nærmest som skudt ud af en kanon. 

Men altså med epidural og pudendus var jeg virkelig overrasket over “hvor lidt” ondt det havde gjort. Havde ikke regnet med at det hjalp så meget…

Jeg vil altså lige slå et slag for lattergas. Det har ikke ret mange bivirkninger, er rigtig hurtigt ude af kroppen igen hvis man ikke kan lide det og så har det både smertelindrende og angstdæmpende effekt. Det er især angsten for smerterne der kan gøre det til lidelse i stedet for smerte, så måske er lattergas rigtig for dig.

Jeg har født 2 børn uden smertestillende. Jeg har følt mig tryg hele vejen, men overgav mig også fuldstændig til jordmødrene begge gang og fulgte deres instrukser. Jeg var mentalt "kravlet ind i mig selv" forstået på den måde at jeg ikke ænsede ret meget af hvad der ellers skete i rummet, da jeg var så meget igang med den her opgave - at føde mit barn. Så snart der må presses bliver smerten "brugbar" og dermed til at arbejde med. Jeg har haft vestorm og presseveer inden jeg nåede sygehuset men alligevel var jeg ikke utryg. Men det hele behøver ikke være smerte og ubehag, der kan også være små sjove episoder op til/under sådan en fødsels. Her kan nævnes at jeg måtte eksempletvis ikke gå på toilettet da mit barn ikke lå fast og jeg skulle ligge i sengen og tisse på et bækken, tror jeg det hedder - var sikker på jeg tissede i hele sengen, men det var nu ikke tilfældet, men vi fik et godt grin af situationen. Ligeledes har jeg rykket hospitalssengen rundt på fødestuen, de havde glemt og låse hjulene, så da jeg gik på hug i en presseve og urkræfterne tog ved - ja så trak jeg sengen med.

Husk og træk vejret stille og roligt, lyt til din jordemoder og så håber jeg at du får en fantastisk oplevelse. Fødsler er ikke romatiske eller smertefri, men det er imponerende hvad en kvindekrop kan