Hvordan håndterer I utaknemmelighed og brok?

Jeg vil gerne spørge jer, hvordan I håndterer det, når jeres barn er utaknemmelig og brokker sig.

Selvfølgelig skal der være plads til uoverensstemmelser, men jeg oplever i øjeblikket uendelig brok og total mangel på påskønnelse for det, jeg gør for min femårige dreng.

Har I nogle foreslag til, hvad jeg kan gøre for at ændre på situationen?

Brok over hvad? 
ting han får, at du hjælper ham med noget, over mad eller hvordan?

Less is more skriver:

Jeg vil gerne spørge jer, hvordan I håndterer det, når jeres barn er utaknemmelig og brokker sig.

Selvfølgelig skal der være plads til uoverensstemmelser, men jeg oplever i øjeblikket uendelig brok og total mangel på påskønnelse for det, jeg gør for min femårige dreng.

Har I nogle foreslag til, hvad jeg kan gøre for at ændre på situationen?

 

 

Min søn er 7 år. Han udviser også brok og utaknemmelighed til tider. Senest var omkring hans fødselsdag hvor han brokkede sig over at han kun fik en gave af mig og 1 gave af mormor. 

jeg forklarede ham at det ikke var pænt at være utaknemmelig og brokke sig over den slags og at han skal påskynde at han får noget. Og at han jo skulle huske at udover gaverne fik han en rur i Tivoli, en tur på Bakken og en tur på stranden i samme uge og det jo også koster penge. Samt at vi skal holde hans fødselsdag senere på måneden for resten af familien (imorgen). Og sidst men ikke mindst at han skal huske at det er yderst sjældent jeg siger nej når han spørger om han må få noget når vi er ude og handle. 
Det forstod han godt og sagde undskyld. 

Jeg italesætter det. Siger: ved I hvad, det gør mor SÅ Ked af det når I er hele tiden brokker jer. Jeg syntes ikke, det er rart at være i

Taknemmelighed er en evig øvelse. Selv voksne som har øvet sig i mange mange år, kan have svært ved at rumme følelsen. At udvise Taknemmelighed kræver forståelse i et større perspektiv og at kunne se ud over egen næsetip. Det øver en 5årig sig stadig på. 

Herhjemme sætter vi rigtig mange ord på. Når vi spiser aftensmad, kan jeg godt finde på at skabe en dialog omkring det at give og modtage en gave. Bare en samtale med min mand, hvor børnene lytter med. Måske de selv kommer med inputs. 

Der er også en god sjat forventningsafstemmelse i det. Hvad er det dit barn er utaknemmelig for? Nye sko? En filmaften? Pizza? Eller nyt sengetøj? 

Taknemmelig er en proces som italesættes ofte herhjemme i en almindelig samtale. 

Brok har konsekvens. Fx er der herhjemme i øjeblikket brok, når vi skal ud og gå en tur (hvilket er ofte). Så nu bliver de informeret om at vi går. Så må de blive hjemme alene (uden internet) eller gå med. Vælger de at gå med, tolerere vi ikke sure miner. 

Især vores dreng på 5år elsker at brokke sig. Noget får han lov til andet sætter vi hårde grænser. Det er igen, en følelse og en evne til at sætte egne behov til side og gøre noget fordi det bliver sagt og ikke fordi man har lyst. 

Jeg minder mine om, at der er børn rundt omkring i verden, der ikke har det halvt som godt som dem.

Tusinde tak for gode svar