Anonym skriver:
Jeg er ikke i tvivl om, at du har de absolut bedste hensigter. Og som voksen synes jeg, at det er en rigtig dejlig omtanke 
Jeg vil blot dele min egen erfaring til eftertanke. Jeg fik nemlig et nyt værelse i fødselsdagsgave, da jeg var 12 år, og jeg hadede det. Det lyder utaknemmeligt og det var jeg nok også. For jeg brød mig ikke om nogle af de ting, som min mor havde puttet derind. Jeg turde ikke sige noget og hadede det værelse som pesten indtil jeg flyttede hjemmefra.
Jeg ville nok på en eller anden måde inddrage ham i beslutningerne. Måske bare købe seng og køleskab og lade ham være med i resten. Eller i hvert fald være åben for hvis der er noget, han ikke bryder sig om 
Det kunne man selvfølgelig også. Måske købe et gavekort til et sted med fede ting til værelset som han kan få ved siden af så vi kan tage en shoppe tur sammen han og jeg så kan han selv sætte sidste præg på
han er godt nok et meget taknemmeligt barn - jeg kunne have givet ham en Tom flaske og han havde sat pris på den
men er jo egentlig en fed ting at han så også har lidt til værelset under juletræet på den måde 
og vi har ikke haft en “mor og søn tur” siden lillesøster kom, og til den tid kunne far jo lige tage hende nogen timer (der er hun 7 måneder)
Anmeld
Citér
