Kan ikke overskue børns fritidsinteresser

Jeg har to børn på 3 og 5. Indtil nu har de ikke gået til noget, men den store er begyndt at vise interesse for det og så vil den lille også. De er derfor begge meldt til gymnastik. Jeg ved, det vil være sjovt og godt for dem at prøve.

Deres far arbejder meget og det er primært mig, der står for alt det basale huslige såsom indkøb, madlavning, hente osv.
Jeg har desværre også angst, hvilket gør at jeg egentlig bare foretrækker at hente børnene kl 15 og bare være sammen med dem enten hjemme eller f.eks. i skoven, stranden, legepladsen osv - og så sørge for at maden er klar kl 17:30 og putte derefter. Sådan har jeg gjort i 5 år.

Men børnene bliver større og den går ikke længere - jeg har bare det problem, at jeg synes det er fuldstændig uoverskueligt, at jeg nu to aftener om ugen skal gå over til gymnastik med dem - og lige til spisetid. Hvordan skal jeg klare den? Hvad med aftensmaden?

Jeg når jo nærmest kun lige at komme indenfor døren med dem efter arbejde og børnehave, så skal jeg afsted igen? Og så afleverer jeg den ene til gymnastik, det varer lige en time - så når jeg jo kun lige hjem med den anden og når lige tilbage med den anden, men så skal jeg køre derop igen?
(Jeg cykler med dem, så det tager altid tid at komme rundt)

Hvordan gør I andre?

Jeg er ret nervøs for det. Jeg gik selv til både ridning og gymnastik som barn, elskede det - men var så stor, at jeg selv kunne tage afsted...

Jeg vil ikke have at min angst skal stå tilbage for børnenes interesserer.
Jeg føler mig doven, fordi jeg ikke kan overskue tanken og tænker hvordan andre forældre gør, som har 3-4 børn der går til flere interesser...

Kan du blive i nærheden når den store er til gymnastik, så lege på en legeplads i nærheden eller være i skoven, så du ikke skal køre hjem i mellemtiden?

Sammen med den 3 årige kan det godt være du skal blive på holdet imens, men det ved du selvfølgelig selv - også have underholdning med til den store.

Aftensmad kan være rester fra dagen før eller rugbrød når I kommer fra gymnastisk - også have lidt mad/snacks med derhen.

Nogen andet er om en anden forældre måske kan tage den store med til gymnastik - hvis det ikke kræver der er en forældre til stede. 
Eller de kan gå på samme hold?
Eller har din kæreste mulighed for at arbejde kortere den ene dag og tage med til gymnastik der?

Tilføjelse: begge hold er uden voksne.

Kram til dig.

Det har intet at gøre med at være doven husk det- i øvrigt lyder det til at dine børn har fordele af din angst på andre områder. Det er ikke alle børn, der har forældre som er så nærværende og bare gerne vil være sammen med dem, fordi forældrene har mere travlt med deres telefon eller at realisere sig selv via job eller fritidsaktiviteter.

Har du nogle i dit netværk som kan hjælpe? F.eks en bedste eller moster el. Lign? Det kunne være en mulighed for dem at have noget sammen med børnene, som begge parter måske vil nyde og du kan lade op? 

Mht. Mad, så laver vi gerne ekstra af retter, der kan fryses ned og har i fryseren til travle dage.  På den måde er der hurtig mad, men som stadig er sund mad. Eksempler på ting vi har i fryseren: kødsovs, grøntsagslasagne, suppe, frikadeller, madpandekager med fyld. Rugbrød er jo også nemt og sundt.  Rester fra dagen før, som kun skal varmes er også en mulighed. 

Jeg er alene med 2 børn på hhv 3 og 5 år, hvor den lille gik til gymnastik sidste sæson. Her deltog jeg dog. Jeg kan fortælle hvad jeg gjorde, men om det vil passe hos dig, ved jeg jo ikke   vi tog direkte fra børnehaven ud i hallen. Jeg tog snacks med og så hyggede vi lidt i hallen inden gymnastik startede. For så undgik jeg det med hjem, afsted, hjem, altså skift hele tiden. Så det var direkte fra børnehaven i hallen, og så måtte den store vente på den lille blev færdig. Det fungerede super for os. Måske en mulighed. Tror det er sværere at komme afsted både for dig men også for børnene når man er kommet hjem, sådan har jeg det i hvert fald selv. Og netop derfor undgik jeg selv at tage hjem inden gymnastik. 

Og så rugbrød eller rester til aftensmad.  

Håber du finder en løsning ��

Jeg har sørget for at alle mine 3 gik til fodbold på samme tid, så var det kun én gang om ugen og det var det eneste jeg kunne overskue  den dag fik de i øvrigt rugbrød til aftensmad.

vi spiser generelt rugbrød 2 agter om ugen, så laver jeg en stor lasagne til 3 dage også måske pitabrød eller lign til 2 dage også er den uge gået uden at jeg skulle stå og bruge mega meget tid i køkkenet

imens mine børn er små må alle gå til den samme aktivitet. Det næste de skal gå til er svømning og bagefter det er det karate. Bare for at gøre det nemt for mig selv  når de er store nok til selv at tage afsted så kan de gå til lige så mange ting de vil

Du er ikke doven!!

Jeg kunne have skrevet helt det samme, bare uden angst. Jeg arbejder i 3 holdsskift uden fast rul. Den uforudsigelighed har gjort at mine børn ikke kan gå til noget der starter før 17, for så skulle far først have fri og kunne køre med dem. Derudover har f.eks. gymnastikhold i vores område altid skilt mellem deres alder, dvs vi skulle have dem tilmeldt hver deres hold =dobbelt så lang tid ude.jeg synes det er helt tosset at aktiviteter for børn starter 17/18 om aftenen. Der plejer de nemlig at være i seng og sove. Og så trætte som de er om aftenen har jeg simpelthen ikke kunne se mig ud af det, end ikke med rugbrød (smurt dagen før) til aftensmad. Så har der selvfølgelig været weekendhold. Men igen er det min begrænsning: jeg gider ikke altid at skulle noget lørdag kl 10 f.eks. jeg bliver helt klemt ved tanken om ikke at kunne lave spontane planer i weekenden

Nu er de så blevet lidt ældre og sengetiden hedder oftere kl 19. Det giver lige lidt ekstra tid at løbe på. Jeg har været så heldig at finde et hold svømning der starter allerede 14.15. Dvs jeg kan hente den store efter skole og så kan h*n svømme og så kan vi hente den lille bagefter i børnehaven. Det kan så lade sig gøre nu fordi jeg er på barsel. Jeg ved ikke om det kan fortsætte på sigt. Men jeg tænker at når nu det er, så er det fint nok at prøve én sæson med ét barn. 

Der var også engang jeg ikke kunne overskue tanken om at skulle aflevere og hente børn i to forskellige institutioner, men det blev jo lynhurtigt rutine, da tiden kom

Jeg tror "hemmeligheden" er tilvænning og at tilgive sig selv -vi er sgu ikke perfekte. Og om ganske få år behøver man ikke køre ungerne til alt mere, så kan de klokken og kan cykle selv. Så tror jeg det bliver meget nemmere ��

Anonym skriver:

Jeg har to børn på 3 og 5. Indtil nu har de ikke gået til noget, men den store er begyndt at vise interesse for det og så vil den lille også. De er derfor begge meldt til gymnastik. Jeg ved, det vil være sjovt og godt for dem at prøve.

Deres far arbejder meget og det er primært mig, der står for alt det basale huslige såsom indkøb, madlavning, hente osv.
Jeg har desværre også angst, hvilket gør at jeg egentlig bare foretrækker at hente børnene kl 15 og bare være sammen med dem enten hjemme eller f.eks. i skoven, stranden, legepladsen osv - og så sørge for at maden er klar kl 17:30 og putte derefter. Sådan har jeg gjort i 5 år.

Men børnene bliver større og den går ikke længere - jeg har bare det problem, at jeg synes det er fuldstændig uoverskueligt, at jeg nu to aftener om ugen skal gå over til gymnastik med dem - og lige til spisetid. Hvordan skal jeg klare den? Hvad med aftensmaden?

Jeg når jo nærmest kun lige at komme indenfor døren med dem efter arbejde og børnehave, så skal jeg afsted igen? Og så afleverer jeg den ene til gymnastik, det varer lige en time - så når jeg jo kun lige hjem med den anden og når lige tilbage med den anden, men så skal jeg køre derop igen?
(Jeg cykler med dem, så det tager altid tid at komme rundt)

Hvordan gør I andre?

Jeg er ret nervøs for det. Jeg gik selv til både ridning og gymnastik som barn, elskede det - men var så stor, at jeg selv kunne tage afsted...

Jeg vil ikke have at min angst skal stå tilbage for børnenes interesserer.
Jeg føler mig doven, fordi jeg ikke kan overskue tanken og tænker hvordan andre forældre gør, som har 3-4 børn der går til flere interesser...

Jeg tænker ikke, du er doven. Virkelig ikke. Og jeg forstår godt, at det kræver et overblik og inputs til at ændre en rutine, der har kørt i 5 år. 

Mad: rugbrød, det samme som dagen før (hvor du laver dobbelt), pitabrød eller hvad end du kan lave klar, så det bare skal på bordet, når I kommer hjem. 

Logistik: hent direkte fra børnehaven. Ha' en madpakke med og et par kiks til den der venter. Så må de vente på hinanden 1 gang om ugen. Måske du kan gå på opdagelse i området, sammen med børnene, og se efter en ukendt legeplads eller noget i den stil?

På min søns fodboldhold kan jeg se, at chokoladekiks og en iPad er vejen frem, når ikke de små længere gider løbe rundt på sidelinjen. 

Vh. 

Anonym skriver:

Jeg har to børn på 3 og 5. Indtil nu har de ikke gået til noget, men den store er begyndt at vise interesse for det og så vil den lille også. De er derfor begge meldt til gymnastik. Jeg ved, det vil være sjovt og godt for dem at prøve.

Deres far arbejder meget og det er primært mig, der står for alt det basale huslige såsom indkøb, madlavning, hente osv.
Jeg har desværre også angst, hvilket gør at jeg egentlig bare foretrækker at hente børnene kl 15 og bare være sammen med dem enten hjemme eller f.eks. i skoven, stranden, legepladsen osv - og så sørge for at maden er klar kl 17:30 og putte derefter. Sådan har jeg gjort i 5 år.

Men børnene bliver større og den går ikke længere - jeg har bare det problem, at jeg synes det er fuldstændig uoverskueligt, at jeg nu to aftener om ugen skal gå over til gymnastik med dem - og lige til spisetid. Hvordan skal jeg klare den? Hvad med aftensmaden?

Jeg når jo nærmest kun lige at komme indenfor døren med dem efter arbejde og børnehave, så skal jeg afsted igen? Og så afleverer jeg den ene til gymnastik, det varer lige en time - så når jeg jo kun lige hjem med den anden og når lige tilbage med den anden, men så skal jeg køre derop igen?
(Jeg cykler med dem, så det tager altid tid at komme rundt)

Hvordan gør I andre?

Jeg er ret nervøs for det. Jeg gik selv til både ridning og gymnastik som barn, elskede det - men var så stor, at jeg selv kunne tage afsted...

Jeg vil ikke have at min angst skal stå tilbage for børnenes interesserer.
Jeg føler mig doven, fordi jeg ikke kan overskue tanken og tænker hvordan andre forældre gør, som har 3-4 børn der går til flere interesser...

Vi laver altid mad hvor der er rester til dagen efter når der er sport ved aftensmad tid, så når vi kommer hjem er det lige til at smide i mikroovnen. 
Jeg står også alene for det hele da min mand sjældent er hjemme. Med den lille nu, tager vi hjem. Men når hun bliver større tænker jeg at bruge tiden på en legeplads nær hvor min søn er til sport, til han er færdig, for ikke at skulle køre frem og tilbage.  
find det hyggelige i det, og tag dig god tid. Sørg for netop aftensmaden er lige til at varme, og er der ikke rester til det så lav en aften med rugbrødsmadder evt lige en leverpostej i ovnen og en fiskefilet på panden, så har i et hyggeligt lunt bord og tager kun 10 min lige at smække sammen  

Jeg kan tage fejl men for mig (som også har angst) ville det sværeste faktisk være den times ventetid der er. Men jeg ville ikke gå fra mine børn imens de er inde fordi der som regel ikke er voksne på sådan et hold til fx at trøste eller hjælpe med toiletbesøg. De hold vi går på er det i hvert fald forventet at forældrene bliver. Så for at gøre den times tid ok for mig handler det om at have fokus på noget andet end angst og bekymringer. Det er jo så rigtig dejligt at dit andet barn er sammen med dig så du kan have fokus på det og lave noget sammen. Fx tage bøger med til at læse, tegne ting så i begge kan tegne eller hvad i nu synes. Ventetid er bare det værste for min angst men jeg arbejder på det og bare at komme ud af tankerne og hovedet og forsøge at være i nuet. Nogle gange lykkes det og andre gange knap så meget. Men med øvelse og positive erfaringer hjælper det lidt efter lidt. Godt du er så beslutsom overfor at det ikke skal begrænse dine børn. Det skal nok gå! I får lavet en god rutine og du giver dine børn gode vaner og oplevelser.