Hvornår var i færdige med at få børn?

Jeg har næsten lige født det skønneste og smukkeste barn, og er begyndt at tænke om hun skal være vores sidste. Vores hus er ikke så stort, jeg er ved at blive halvgammel og vi er spændt op med de 2 dejlige børn vi har….. men at ikke skulle opleve en graviditet, fødsel og ikke mindst et dejligt nyt lille menneske igen, det føles lidt som en sorg. 
hvornår vidste i, at i ikke skulle have flere børn? 

vi er 35 og 46år Vores pige er 5mdr og vores storedreng er 12. jeg ved vi ikke skal have flere to er perfekt. Vi har plads i vores lille hus.

manden er steriliseret nu og den næste Lykke rus der kommer i vores liv er forhåbenligt svigerbørn og børnebørn når den tid kommer 

For mig var det en kæmpe proces - og også en sprogproces - at skulle afgive at få flere børn. Tog mig et pr år inden jeg kunne skille mig af med babyting mm. Vllle stadig gerne have graviditeten, fødslen og de første måneder. Men har faktisk ikke lyst tll flere børn derefter. Plus mine er så store nu det ville være en kæmpe forskel at skulle starte helt forfra. Men tror man skal give sig selv den tid det nu tager at blive klar til at tage den ‘endelige’ beslutning 

Jeg ville endelig ik ha børn, men min kæreste har altid gerne ville have børn, så da folk omkring os, begyndte at få børn, tænkte jeg at babyer man kender, nok er søde nok.

Syntes at 2 måtte være rigeligt, så 2 var det vi valgte, og vidste at jeg var helt færdig med at være gravid.

Elsker vores 2 unger, og syntes det er helt perfekt for os.

Tror man ved det, når man er færdig! Vh Stine 

Både ved barn nummer 1 og 2 følte jeg hurtigt en stærk længsel efter flere børn. Den kom allerede i graviditeten, hvor jeg kunne mærke, at det her ikke måtte være sidste gang. Når jeg sorterede og ordnede babytøj, kunne jeg slet ikke få mig selv til at smide noget ud eller give det væk. Jeg følte mig ikke færdig, selvom jeg egentligt syntes, familien var komplet med vores to unger. Vi var enormt splittede omkring at få et tredje barn, og hun er her også kun, fordi hun var en overraskelse. 

Modsat de andre gange har jeg ikke følt nogen længsel efter flere. Jeg føler mig meget færdig. Manden og jeg kiggede på hinanden tidligt i denne her graviditet og aftalte, at det var den sidste. Graviditet og fødsler har været noget lort og tæret så meget, at selv om et fjerde barn måske teoretisk ville være dejligt, ville prisen være for høj. Det vil vi ikke udsætte vores andre børn for.

Jeg valgte derfor at blive steriliseret i forbindelse med planlagt kejsersnit - og indtil videre har der ikke været skyggen af fortrydelse

havudsigt skriver:

Jeg har næsten lige født det skønneste og smukkeste barn, og er begyndt at tænke om hun skal være vores sidste. Vores hus er ikke så stort, jeg er ved at blive halvgammel og vi er spændt op med de 2 dejlige børn vi har….. men at ikke skulle opleve en graviditet, fødsel og ikke mindst et dejligt nyt lille menneske igen, det føles lidt som en sorg. 
hvornår vidste i, at i ikke skulle have flere børn? 

Jeg var ret sikker på at jeg ikke skulle have flere da jeg var gravid med min nr 2. Efter fødslen blev jeg syg med en psykisk sygdom, som har cementeret min beslutning om at jeg ikke skal have flere børn. Da den yngste var 1 år blev jeg steriliseret.

Jeg er helt sikker på at det er den rette beslutning. Alligevel kan jeg også blive ramt af en lille sorg over at jeg aldrig mere skal være gravid, have en nyfødt lille baby og aldrig mere skal amme, når min yngste er færdig med det. På den anden side er det vildt fedt at jeg nu er 100% færdig med lortebleer, sutter, kolik osv. I hvert fald indtil jeg engang får børnebørn.

Jeg tror det er så forskelligt hvordan man har det. Jeg kender mange, som har det, som flere i denne tråd: Jeg skulle have to, og så vidste jeg, at jeg var færdig.

Jeg har selv fået tre børn. De første to var lige ud af landevejen, for selvfølgelig skulle vi have mere end et… men derefter var vi meget i tvivl. Alligevel valgte vi at få den tredje. Han er nu knap et år. Og min fornuft er 100% sikker på, at det skal være slut. Vi skal ikke have fire børn, vi er ikke helt unge længere, hus, bil økonomi, overskud - seriøst, det er ingen gode grunde til, at der skal komme flere.

Alligevel er min mand stadig ikke steriliseret, som vi ellers har snakket om. Vi kan ikke få os til at tage det sidste skridt. Det er en proces for os at lukke den dør. Og jeg er sikker på, vi nok skal få den lukket , for vi skal ikke have flere børn- men det er ikke bare sådan lige…

Det er jo også lidt af et kapitel at lukke - fra at være i gruppen ‘dem, der får børn’ er vi nu: ‘dem der har børn’. Det er vemodigt, synes jeg. Aldrig mere den fantastiske følelse af at have fået et nyt barn. Bliver helt trist nu, mens jeg skriver det.

Men jeg tror, at for mig ville det være det samme efter nummer 4 - 5 - 6. For det holder jo aldrig op med at være fantastisk at få et barn. Jeg tror det er rent biologi for mig at have lyst til for evigt at få flere babyer… (men jeg HADER at være gravid, så det tænker jeg på, når jeg bliver ramt af ‘aldrig mere baby&rsquo

Håber det giver mening.

Jeg har en enkelt på 7 og har egentlig hele tiden sagt han var rigeligt og jeg ikk ville have flere. Men den er begyndt at rumstere lidt om jrg måske skal have en enkelt mere en dag 

Jeg har altid ønsket mig to børn. Det har vi fået Jeg kunne godt graviditet, fødsel og duften og følelsen af ny baby. Men vi har erkendt, at vi ikke har overskud til flere. 
Vi har brugt mange år på at få vores børn. Det har været nogle lange hårde fertilitetsforløb. Vi er heldige og taknemmelige for, at vi har fået to sunde og raske børn. På en måde gør det til sammen at vi ikke har lyst til at gamble mere med det, hverken tiden til hinanden, tiden til børnene eller overskuddet i det hele taget.

Jeg skal ikke have flere. Jeg har fået 3, har to levende. Begge med udfordringer og graviditet er meget kompliceret for mig (og børnene) men jeg er stadig skruk, jeg er stadig ked af det når jeg går mens. Så jeg ved jeg ikke skal have flere, men jeg er også i sorg over det.