Vil ikke mine børn

Jeg har mødt den skønneste fyr, 20 år ældre end jeg med teenagebørn. Vi har været sammen i 8 måneder, han snakker om at bo sammen, hele tiden. Om at blive gift mm. Han vil det hele her og nu, andre gange siger han, han først vil når mine børn er flyttet hjemme fra. Hans overskud til små børn er ikke, så han vil små børn i hverdagen. Dette har han også meldt ud. Vi ser hinanden når jeg er børnefri, hveranden weekend. Hver tirsdag, ferier og så om onsdagen kommer hans hos mig og er sammen med mine børn. Han er 100% på og de elsker ham. Han har på de 8 måneder vi har været, endnu ikke sovet hos mig. Mine børn er 4 og 6 år. Mit spørgsmå er, er der andre med sådan et parforhold ?. Jeg synes selv tanken om at have en kæreste man aldrig kommer til at bo med er underlig. Og kender ingen andre der har sådan et forhold. Jeg ved det frustrer ham, med alle hans drømme men hans manglende overskud til børn, i den alder, men der vælger han vel selv. 

kan man havde et forhold med en som ikke vil hele pakken ? En man nok aldrig kommer til at bo med. Og en man ja er weekend kærester med ? 

Du har et barn på 4. Dvs. nok allertidligst flytter han/hun hjemmefra om 14 år. Du vil så have en partner, der skal pensioneres på samme tidspunkt, som børnene flytter hjemmefra.

Når du er 50, vil du have en mand på 70… personligt ville jeg ikke kunne se mig selv i et forhold med en mand der er så meget ældre, som ikke tog hele “pakken” med børnene med.

Man kan hvad man vil og jeg synes faktisk det er helt reelt at han melder sådan ud. Det lyder jo ikke som om han har nogen modvilje mod børnene sådan generelt. Så det er vel et spørgsmål om hvad du kan leve med uagtet om andre har prøvet noget lignende. 

Jeg synes dog du skal give det tid hvis du virkelig gerne vil ham. Der er en verden til forskel på små børn og de lidt større så jeg tror der er en god chance for at han bløder op når de bliver ældre. 

Det ville jeg ikke kunne. Det er hele pakken eller ingenting. 
tænker også du kan finde en dejlig mand som gerne vil dine børn, og som bidrager med glæde i deres hverdags liv 

Vil du selv kunne det i længden? Ikke at have udsigter til ture sammen med børnene og få oplevelser sammen, ikke bo sammen mm.? 

Børnene er jo 90% af dit liv til de bliver store, så tænker det er en ret stor del af dit liv han melder sig ud af?

Hvorfor har han ikke sovet hos dig i de 8 måneder? Tænker er de fordi feks han har søvnapnø og skal have alt sit udstyr med eller?

Nu skriver du han er 20 år ældre, så ved ikke om du er i tyverne og han er i fyrrerne, så tænker jeg det meget normalt småbørn er en lidt stor mundfuld, hvor gammel er hans børn?

Personligt ville jeg ikke kunne være sammen med en, hvor der ikke var udsigt til at bo sammen inden for et par år.

Jeg har forståelse for, at han ikke har lyst til at være nogens bonusfar, men “bare” din kæreste. Problemet er at din/jeres situation ikke ændrer sig foreløbig, og jeres ønsker er meget forskellige for både nu- og fremtid.

Personligt ville jeg (efter selv at have lært det på den hårde måde) ikke kunne leve med det. For der er for lang tid til en ændring og plads til de fælles drømme. 

Mange tak for svar, han er 51 og jeg er 32. I starten synes det var helt fint, da jeg bestemt ikke ville bo en anden mand eller ha flere børn med andre. Pt har jeg ikke travlt, for vil hverken ha flere børn mm. Men på sigt kunne jeg da godt tænke mig vi brugte mere tid sammen, også med mine børn. Jeg har dog ikke sagt noget til ham, om det endnu. Fordi jeg selv tænker at vil han mig mere. Så må han komme på banen. Han siger han savner mig og glæder sig til jeg kommer hos ham. Dvs er børnefri. 

jeg har ikke spurgt hvorfor han endnu ikke har sovet hos mig. Måske min fejl. Men gider ikke virke desparat eller hvad man siger, når han åbenbart har det fint med det. Han har boet alene i 6 år. Efter er forfærdeligt ægteskab på 18 år. Og han har sagt til mig, at han har brug for sit eget sted også og alene tid. Dette forstår jeg 100 procent. Men ja han vil gerne ha jeg er der, når jeg har mulighed for det, så jeg ved self godt, det er mine børn han ikke kan rumme og ikke mig. Men ja synes det er underligt, og ja når jeg snakker med veninder om det, så havde de ikke accepteret den. Men samtidigt synes jeg også det ok, taget hans alder i betragtning mm. Jeg har jo selv valgt en mand i den alder, som har været det hele igennem før. 

men ja må nok tage en dag af gangen og se hvad der sker. Det var mere hvis nogen herinde havde lignende forhold. 

Som du selv siger. Så har du selv valgt en mand i den alder og han har meldt ud fra start (som jeg forstår det) at han ikk kan rumme små børn. Så hvis det er et behov for dig at være familie med ham og børnene. Så har du valgt den forkerte mand. Han skal ikk komme ind i kampen når han ikke magter det og meldt det ud fra start af. 

så må du gøre op med dig selv om du kan leve med det de næste 10 år eller om du skal ud og finde en ny mand. 

sådan er fer jo ofte med aldersforskel. Man er bare to forskellige steder i livet og det er rigtig svært at kombinerer. 

Du spørger du til om vi ville kunne det. Jeg ville generelt aldrig kunne have en mand der næsten var på alder med min far. Men have det man kalder et cola forhold hvor man bor hver for sig og ses når der er overskud. Det er i mine ører en fantastisk løsning. Jeg nyder at have alene tid og ikke være afhængig af andre. Så jeg ville også vælge den løsning som tingene er nu i mit liv. Om det ændre sig på et tidspunkt. Det må tiden vise 

Jeg synes du skal huske dine egne behov.. du siger flere gange noget med at det må han vælge og du godt forstår at han har det sådan og sådan. Men hvordan har du det? Har du lyst til at dine børn vokser op med at mors kæreste ikke orker dem, sådan rigtigt. Det vil de jo mærke på et tidspunkt når de er lidt ældre og tænker over det. Lige nu synes de sikkert bare han er en sjov legeonkel der kommer forbi af og til. 
har du lyst til at leve som alene mor med en kæreste der ikke ønsker at deltage og engagere sig i så stor del af dit liv som børnene er i mange år endnu, med alle de faser, frustrationer og glæder der kommer? 

Jeg synes det er rigtig fint han er ærlig og har meldt klart ud. Hvis det er sådan et forhold DU også har lyst til på lang sigt? Har du det? For så er det fuldstændig ligemeget om andre har samme forhold osv. Hvis du trives i det og det gør dig glad så fortsæt.

MEN hvis du drømmer om noget helt andet så er det ikke holdbart. Jeg tror ikke han vender 180 grader og pludselig bliver en aktiv del af hverdagen. En sagde engang til mig at hvis en mand er ærlig og siger 5+5 så giver det altid 10 og ikke 11. Ligemeget hvor meget man end ønsker det. Så jeg tænker ikke du skal forvente det bliver anderledes med tiden. Ønsker du en mand ar bo med mens børnene er små som du kan dele det hele med, både det dejlige og det svære så er han den forkerte for dig. 

DU skal finde ud af med dig selv om du kan leve med det eller ej. Ingen andre kan gøre det for dig.