Vil ikke mine børn

Mange tak for alle jeres svar, rart at få andres meninger. 

Anonym skriver:

Mange tak for svar, han er 51 og jeg er 32. I starten synes det var helt fint, da jeg bestemt ikke ville bo en anden mand eller ha flere børn med andre. Pt har jeg ikke travlt, for vil hverken ha flere børn mm. Men på sigt kunne jeg da godt tænke mig vi brugte mere tid sammen, også med mine børn. Jeg har dog ikke sagt noget til ham, om det endnu. Fordi jeg selv tænker at vil han mig mere. Så må han komme på banen. Han siger han savner mig og glæder sig til jeg kommer hos ham. Dvs er børnefri. 

jeg har ikke spurgt hvorfor han endnu ikke har sovet hos mig. Måske min fejl. Men gider ikke virke desparat eller hvad man siger, når han åbenbart har det fint med det. Han har boet alene i 6 år. Efter er forfærdeligt ægteskab på 18 år. Og han har sagt til mig, at han har brug for sit eget sted også og alene tid. Dette forstår jeg 100 procent. Men ja han vil gerne ha jeg er der, når jeg har mulighed for det, så jeg ved self godt, det er mine børn han ikke kan rumme og ikke mig. Men ja synes det er underligt, og ja når jeg snakker med veninder om det, så havde de ikke accepteret den. Men samtidigt synes jeg også det ok, taget hans alder i betragtning mm. Jeg har jo selv valgt en mand i den alder, som har været det hele igennem før. 

men ja må nok tage en dag af gangen og se hvad der sker. Det var mere hvis nogen herinde havde lignende forhold. 

Han har også selv valgt en yngre kvinde med mindre børn

Det vil efter min mening sige, at han også skal komme dig i møde og bruge (mere) tid med dine børn. Måske ikke helt så meget tid, som du drømmer om, men så du føler, at han kommer dig i møde. Fx overnatter en gang imellem.

Jeg synes du skal spørge ham hvorfor han ikk vil sove der. Og I er altså nødt til at kunne tale om alle slags ting hvis I skal være kærester. 

Tænker det ikke har så meget meget alder at gøre, men mere at han ikke er interesseret i en kæreste med små børn. Det lyder som om at da han er glad for dig, prøver han at finde en løsning så han kan få dig, men undgå at blive en del af en småbørnsfamilie.

Det er helt sikkert svært når man er blevet glad for en, men ens fremtidsønsker ikke er det samme. Før jeg fik barn mødte jeg en skøn mand som havde et barn og ikke ville have flere. Han var blevet steriliseret, så der var lukket. Jeg har altid ville have barn, men han fik mig til at overveje ikke at få det fordi jeg var så glad for ham. Men jeg er i dag virkelig glad for at jeg droppede ham, for jeg ville have fortrudt det så meget hvis jeg var blevet. Men pointen er, at nogen gange kan man overbevise sig selv om at nogle ting ikke er så vigtige fordi man er forelsket. Og så går man måske på kompromis på bekostning af sig selv.

Så du skal nok prøve virkelig at mærke efter, hvis du kunne bestemme, hvordan ville jeres forhold så være? Ville han være en del af familien og bruge tid på børnene? Hvis svaret er ja, så er I nok ikke det rigtige match (medmindre han skifter mening).