Anonym skriver:
Det lyder lidt hårdt .. jeg ville enten som mor eller far kraftigt overveje om jobbet er mere betydningsfuldt end et forhold til begge forældre for barnet. Det er ikke altid, at man skal work around it- men man langøret meget for at ændre vilkårene. Og ja det kan godt gøre ondt på en (jobdrømme, lokation osv), men hellere det end at det gør “ondt på barnet” .
Tak for godt input. Vi er helt med på, at fælles bopæl er den optimale løsning både for barn og parforhold, og det kan også godt blive der, vi ender, men vi vil bl.a. begge brænde nogle rigtig ærgerlige broer ved at skifte job lige nu, så vi vil virkelig gerne først forsøge at finde en holdbar pendlerløsning i stedet. Lidt mere baggrund med på vejen:
Min kæreste er “bundet” til to år mere udstationeret og han vil meget gerne fortsætte sin karriere i den organisation, han er i.
Den tidsbegrænsede natur af hans stilling er den første af fire grunde til, at jeg er forbeholden ift. at sige mit job op og flytte.
Nr. 2 er, at det ikke er muligt for mig at arbejde (med noget tilnærmelsesvist relevant) i det land, hvor han bor, fordi jeg ikke taler sproget.
Den 3. er, at jeg lige selv (et par måneder efter endt barsel) har skiftet job og har trukket rigtig meget på mit netværk for at få det nye, som også er i en organisation, hvor jeg gerne vil arbejde i mange år. Jeg vil derfor være rigtig ked af at sige op igen så hurtigt.
Og den 4. og vigtigste: at vi har nul netværk i hans arbejdsby, og jeg er ekstremt introvert. Så jeg er bange for at blive socialt isoleret, hvis jeg ikke har et job og ikke har familie eller venner i nærheden. Og så er det jo også bare rart at have et netværk i nærheden til at hjælpe med diverse, når man har et lille barn.
Anmeld
Citér
