Hvor meget deltager far hjemme hos jer

Det her bliver nok lidt langt. Men min mand og jeg har den skønneste søn på 5,5 måned, derudover har vi det godt i forholdet. Min kæreste står næsten for alt madlavning, tøjvask, ovs. Jeg har derimod vores søn. Men min søn har næsten kun været og sovet på mig. Nu er han der ved at være så gammel at han har meget gulv tid og skal aktiveres en masse. Jeg føler hele tiden jeg skal være "på". Når min søn er vågen gør jeg alt for at han bliver aktiveret, får den kontakt og omsorg han har behov for, derudover skal han skal være I bevægelse eller ligge på mig for at sove, så her kan jeg ikke slappe af. Min kæreste arbejder fuldtid, han er god til lige at pludre med vores søn, sidde med ham på gulvet i 15 min og sådan. Men er han træt tager han sin mobil, ligger sig på sofaen og lukker øjene, laver mad. Derudover kan han gå på toilettet 3x30 min mens han er hjemme, hvor jeg ofte skal skynde mig, eller have min søn med derud. Bad og soignrings tid, er nærmest ikke eksisterende for mig, ellers bliver det meget sen aften når min søn er puttet 22:30. Vi har snakket om det mange gange, han kan bare ikke se det, for han arbejder jo, laver mad og sådan, og når han er sammen med vores søn, kommer de ofte hen til mig, da min søn søger min kontakt, og jeg ender derfor alligevel ikke med at få koblet af. Men jeg ville ønske han ville give mig 15 min om dagen til blot et bad eller andet. syntes han er så dårlig til at fordybe sig i længere tid i kontakten til vores søn. Så efter denne lange forklaring, hvordan er det i jeres andre hjem ? Hvordan har I fordelt det? Vi troede begge før vores søn kon til verden, at vi ville gøre det 50/50, det er så bare overhovedet ikke endt i noget der ligender 

Anonym skriver:

Det her bliver nok lidt langt. Men min mand og jeg har den skønneste søn på 5,5 måned, derudover har vi det godt i forholdet. Min kæreste står næsten for alt madlavning, tøjvask, ovs. Jeg har derimod vores søn. Men min søn har næsten kun været og sovet på mig. Nu er han der ved at være så gammel at han har meget gulv tid og skal aktiveres en masse. Jeg føler hele tiden jeg skal være "på". Når min søn er vågen gør jeg alt for at han bliver aktiveret, får den kontakt og omsorg han har behov for, derudover skal han skal være I bevægelse eller ligge på mig for at sove, så her kan jeg ikke slappe af. Min kæreste arbejder fuldtid, han er god til lige at pludre med vores søn, sidde med ham på gulvet i 15 min og sådan. Men er han træt tager han sin mobil, ligger sig på sofaen og lukker øjene, laver mad. Derudover kan han gå på toilettet 3x30 min mens han er hjemme, hvor jeg ofte skal skynde mig, eller have min søn med derud. Bad og soignrings tid, er nærmest ikke eksisterende for mig, ellers bliver det meget sen aften når min søn er puttet 22:30. Vi har snakket om det mange gange, han kan bare ikke se det, for han arbejder jo, laver mad og sådan, og når han er sammen med vores søn, kommer de ofte hen til mig, da min søn søger min kontakt, og jeg ender derfor alligevel ikke med at få koblet af. Men jeg ville ønske han ville give mig 15 min om dagen til blot et bad eller andet. syntes han er så dårlig til at fordybe sig i længere tid i kontakten til vores søn. Så efter denne lange forklaring, hvordan er det i jeres andre hjem ? Hvordan har I fordelt det? Vi troede begge før vores søn kon til verden, at vi ville gøre det 50/50, det er så bare overhovedet ikke endt i noget der ligender 

Jeg kan anbefale barsel til far. Det giver så meget en bedre kontakt på sigt. Her hjemme duer begge.

Gå en tur og få ladet batterierne op mens han tager sig af baby. Køb take away. … lav mad mens han får tid sammen med baby. 

Lad ham tage sig af babybadning og putning.

Og du behøver da slet ikke aktiverer ham hele tiden..? Så brænder su da sammen på sigt. Sænk barren. Børn kan godt klare sig på et legetæppe med legetøj mens man spiser frokost osv. 

Lad ham tage hovedansvaret i weekenden og et større ansvar i ferien for babypasning. 

I mine øjne tager du for meget ansvar (aktivering hele tiden) og han tager måske for lidt. 

Anonym skriver:

Det her bliver nok lidt langt. Men min mand og jeg har den skønneste søn på 5,5 måned, derudover har vi det godt i forholdet. Min kæreste står næsten for alt madlavning, tøjvask, ovs. Jeg har derimod vores søn. Men min søn har næsten kun været og sovet på mig. Nu er han der ved at være så gammel at han har meget gulv tid og skal aktiveres en masse. Jeg føler hele tiden jeg skal være "på". Når min søn er vågen gør jeg alt for at han bliver aktiveret, får den kontakt og omsorg han har behov for, derudover skal han skal være I bevægelse eller ligge på mig for at sove, så her kan jeg ikke slappe af. Min kæreste arbejder fuldtid, han er god til lige at pludre med vores søn, sidde med ham på gulvet i 15 min og sådan. Men er han træt tager han sin mobil, ligger sig på sofaen og lukker øjene, laver mad. Derudover kan han gå på toilettet 3x30 min mens han er hjemme, hvor jeg ofte skal skynde mig, eller have min søn med derud. Bad og soignrings tid, er nærmest ikke eksisterende for mig, ellers bliver det meget sen aften når min søn er puttet 22:30. Vi har snakket om det mange gange, han kan bare ikke se det, for han arbejder jo, laver mad og sådan, og når han er sammen med vores søn, kommer de ofte hen til mig, da min søn søger min kontakt, og jeg ender derfor alligevel ikke med at få koblet af. Men jeg ville ønske han ville give mig 15 min om dagen til blot et bad eller andet. syntes han er så dårlig til at fordybe sig i længere tid i kontakten til vores søn. Så efter denne lange forklaring, hvordan er det i jeres andre hjem ? Hvordan har I fordelt det? Vi troede begge før vores søn kon til verden, at vi ville gøre det 50/50, det er så bare overhovedet ikke endt i noget der ligender 

Hvad andre gør og hvordan fx min mand gør, kan ikke sammenlignes, så det er vigtigt I får talt sammen og forventningsafstemt. 

Jeg kunne sagtens ridse op, hvordan min mand er og gør, men han gør og er sådan fordi jeg er og gør som jeg er og gør.  

Vi komplementerer hinanden vildt godt, men det kræver jo at man begge er indstillet på at være sådan, hvis det giver mening.

Jeg kender ikke til jeres barns døgnrytme og jeg vil ikke kloge mig på hvad der skal gøres. Tænker dog bare at sovetiden er sen.
Med vores 4 børn har vi altid forsøgt at køre ind i et rytme, så der fx er en formiddagspause(lur), middagspause(middagslur) og godnat omkring 19-19.30. 
På den måde havde jeg altid “fri” om formiddagen til bad og selvforkælelse, tid om eftermiddagen til at bage, vaske tøj, rydde op, støvsuge m.m. og godnat 19-19.30, kærestetid omkring kl. 20. 
Det er meget firkantet sat op, for selvfølgelig kan det ikke times 100% på klokkeslæt, men sådan har det fungeret og jeg har sjældent været udkørt eller frustreret. 
Min indstilling har altid været at jeg lavede så meget så muligt, så min mand kunne hygge med børn når han kom fra job og at vi har kunne have afslapning/kærestetid om aftenen. 

Bed far være alene med baby og gå dig en lang tur med en veninde.

Sæt baby hos sin far og gå i bad.

Lav selv din aftensmad, mens far er sammen med sit barn.

Få sørget for en god og lang barsel til far.

Sig til far at han kan smutte en tur ud med baby en gang eller to pr. weekend - gåtur, svømmehal, café… mulighederne er mange.

Aftal med far at han står op med baby i weekenderne, så du får sovet lidt ekstra.

Lav et putteritual som far kan deltage i eller overtage.

Det er klart at din søn foretrækker og søger dig - dels fordi I viser ham at du er hans primære, når far ikke deltager - dels fordi den slags kommer og går hos alle børn.

Jeg ved ikke hvad du kan bruge det til, men min mand og jeg har insisteret på at dele forældreopgaven 50/50 - det var vores begges krav/ønske og det har fungeret upåklageligt. Jeg ville selv synes at det var ret usexet at skulle bede min mand om ovenstående, jeg ville forvente at han tog sin del af opgaver og ansvar helt af sig selv - som den voksne mand han nu engang er…

Sorry nu er jeg lidt hård, men jeg skal lige vide, om du forventer, at far arbejder, klarer 90% af hjemmet, laver mad OG tager sig af baby, imens du slapper af? 

For ærligt så brænder din mand sammen, og det er ikke fair.. 

Jeg ved udmærket, hvordan det er med en baby, der ikke vil sove.. Vores datter gad ikke engang sove på mig, og hun skulle også hele tiden beskæftiges.. Men jeg kunne på trods af en kæmpe depression og belastningsreaktion og en umulig baby, stadig ordne vasketøj, rydde op, handle ind, hjælpe med maden og hjælpe med at ordne køkken, samt jeg i weekenderne hjalp med at gøre rent.. Så det tænker jeg nu også, at du kan.. 

I aften siger du til din mand "i dag laver jeg mad, dækker bord og ordner køkken, og så lægger du mobilen og leger med baby og gør baby klar til seng".. Så får du fri for baby, og din mand får fri for alle de andre pligter.. I bliver i hvert fald nødt til at dele opgaverne mere op, så ingen af jer står for det hele 

Der er dælme mange af den slags tråde for tiden. Inkl en jeg selv har startet med samme tema. Mon det er en post coronating  hvor alle har taget det med ro, eller er vi simpelthen bare blevet bombet tilbage til 1952 af en eller anden årsag?

Kæft der er mange af de der ansvarsløse mænd derude. Skal vi ikke love hinanden - i søstersolidaritet- at os der har drengebørn lover at opdrage vores drenge til at tage ansvar og blive gode partnere! 

Det ER ikke kvindens ansvar at bede manden tage ansvar. Uanset hvor meget hun gør derhjemme, så skal manden fanme sige fra og sige “nej det gør jeg” og ikke bare lade mutter gøre det hele og bagefter give kvinden skylden for at de aldrig “får lov”.. 

Unicorn1 skriver:

Sorry nu er jeg lidt hård, men jeg skal lige vide, om du forventer, at far arbejder, klarer 90% af hjemmet, laver mad OG tager sig af baby, imens du slapper af? 

For ærligt så brænder din mand sammen, og det er ikke fair.. 

Jeg ved udmærket, hvordan det er med en baby, der ikke vil sove.. Vores datter gad ikke engang sove på mig, og hun skulle også hele tiden beskæftiges.. Men jeg kunne på trods af en kæmpe depression og belastningsreaktion og en umulig baby, stadig ordne vasketøj, rydde op, handle ind, hjælpe med maden og hjælpe med at ordne køkken, samt jeg i weekenderne hjalp med at gøre rent.. Så det tænker jeg nu også, at du kan.. 

I aften siger du til din mand "i dag laver jeg mad, dækker bord og ordner køkken, og så lægger du mobilen og leger med baby og gør baby klar til seng".. Så får du fri for baby, og din mand får fri for alle de andre pligter.. I bliver i hvert fald nødt til at dele opgaverne mere op, så ingen af jer står for det hele 

Enig.

Manden kan da ikke holde til mere . Og har da om nogen brug for aflastning....

Hvis hun ønsker at far skal aflaste med baby - må hun starte med at aflaste ham . Så det frigiver tid . 

Vores ældste var en svær baby: hun kunne ikke ligge selv (skreg uafbrudt, når man prøvede), hun sov ikke mere end 30 minutter ad gangen om dagen (og det tog 1 times gåtur at putte hende), og hun kunne ikke lege selv. Hun blev tjekket igennem i hoved og r.. af diverse professionelle, men sådan var hun bare. Når min mand kom hjem fra arbejde, havde jeg nået lige netop ingenting i huset. Intet vasketøj, ikke købt ind, ikke ryddet op. Mine måltider blev indtaget, mens baby sad i bæresele. Der var ingen pauser, og det var vildt sindssygt hårdt. 

Når min mand kom hjem fra arbejde, var det frihed for mig at klare nogle af de praktiske ting. Så jeg smed baby i hans arme og tog på indkøb. Eller stak han baby og bad dem gå en tur, mens jeg lavede mad. Jeg gik ud i badeværelset og låste døren døren efter at have proklameret, at jeg kom tilbage om tyve minutter og ikke ville forstyrres. Og så videre. 

Det fungerede så fint. Jeg elskede min baby, men for mig var pauser ikke nødvendigvis at lave ingenting - det var bare at lave noget andet end at være på ned hende. Min mand fik en masse tid sammen med hende på den måde, og de har i dag et helt vildt stærkt bånd. 

PS. Lad dig ikke skræmme af min beskrivelse. Min datter er idag 5 år og må næsten være et af de nemmeste, sødeste, mest selvstændige børn nogensinde 

Det lyser som om din mand er rimelig godt med her hjemme. 
jeg er på barsel manden er pt job søgende og håber på at komme på skole. Men så længe han er hjemme er han 50/50 % på lige så noget som mig vi skiftes til børn mad natte roderi rengøring dyr osv. hvis manden arbejde og han gjorde det din gør vil jeg være 100% taknemlig. Vi skal passe på hinanden. Sjovs farmand er hjemme så giv da lige ham babyen eller lad den ligge på legetæppe mens du er i bad eller på wc. Og sig vil du lige holde øje eller lige sætte dig ned og aktiverer mens du lige smutter hvis du er alene så tag et tæppe med på wc’et det gør jeg 

Der er dælme mange af den slags tråde for tiden. Inkl en jeg selv har startet med samme tema. Mon det er en post coronating  hvor alle har taget det med ro, eller er vi simpelthen bare blevet bombet tilbage til 1952 af en eller anden årsag?

Kæft der er mange af de der ansvarsløse mænd derude. Skal vi ikke love hinanden - i søstersolidaritet- at os der har drengebørn lover at opdrage vores drenge til at tage ansvar og blive gode partnere! 

Det ER ikke kvindens ansvar at bede manden tage ansvar. Uanset hvor meget hun gør derhjemme, så skal manden fanme sige fra og sige “nej det gør jeg” og ikke bare lade mutter gøre det hele og bagefter give kvinden skylden for at de aldrig “får lov”.. 

Ansvarsløs partner ligefrem? Vi er enige om at der har været nogle tråde med nogle grelle tilfælde, men ham her går på arbejde, laver mad, order huslige pligter mm. Det er sgu da ikke ansvarsløst. Der er nok brug for en anderledes fordeling af de opgaver som har med baby at gøre, men han deltager da en masse i arbejdet med at køre en familie.

TS - det kan være at din mand er af den type for hvem omgangen og håndtering af baby ikke falder så naturligt. Det gjaldt også mig selv i starten. Madlavning, rengøring mm er mere konkret og lige til. Som andre forslår, så byt nogle af pligterne og sørg for at manden har enetid med baby af og til, så skal det nok komme.