Offentliggørelse af graviditet vs. Privatliv

Hej damer.

Jeg håber at nogle måske kan hjælpe mig med et godt råd.

Sagen er den at jeg er gravid i 2. Trimester og det kan efterhånden ses. Jeg er naturligvis glad for at være gravid, men da jeg har tidligere mistet i første trimester, er jeg også meget påpasselig med at glæde mig for meget endnu (som minimum til efter misdannelsesskanningen) og har ikke lyst til at tale med alle mulige om det, ej heller høre deres lykønskninger. Misforstå mig ikke, jeg er fuldt ud klar over at det SELVFØLGELIG er kærligt ment, og havde jeg ikke oplevet det jeg har, ville jeg også nok synes det var fedt nok. Jeg har talt med jordemoderen om det og det skulle være helt normalt at have de følelser.

Jeg arbejder på en ret stor arbejdsplads og har fortalt min nærmeste ledelse samt mine to tætteste kollegaer, at jeg er gravid. De kender og respekterer mit ønske om ikke at snakke om det. Idag blev jeg så gjort opmærksom (af en jeg ikke har fortalt jeg er gravid til) at snakken går og det nok er en god ide at fortælle det snart og så nævnte hun i øvrigt at de fleste jo godt ved hvad der tidligere er sket og derfor vil kunne forstå at jeg ikke vil tale om det. Og her kommer mit dilemma så. 1. Så forstår jeg selvfølgelig godt at snakken går og folk er nysgerrige, det ville jeg også være. Men omvendt, så føler jeg egentlig ikke det rager dem om jeg er gravid. Og jeg føler faktisk lidt at mit privatliv bliver invaderet. Specielt når jeg hører at størstedelen af firmaet åbenbart ved at jeg tidligere har mistet. Det har jeg fortalt til nogle få, fordi jeg var nødt til det, da det skete. Men der er jo så nogen der ikke har kunne holde det for sig selv. Nu står jeg i en situation hvor jeg føler jeg er tvunget til 1.enten at fortælle det og skulle tage imod deres lykønskninger og svare på spørgsmål om køn og termin osv. selvom jeg slet ikke er klar til det. 2. Eller også er jeg nødt til at fortælle det og samtidig fortælle at de bedes lade som ingenting, men så er jeg også nødt til at fortælle om hvad der tidligere er sket. Helt ærligt er det vel ikke mit job at tilfredsstille folks nysgerrighed. 

Er der nogen der har et godt råd? 

Anonym skriver:

Hej damer.

Jeg håber at nogle måske kan hjælpe mig med et godt råd.

Sagen er den at jeg er gravid i 2. Trimester og det kan efterhånden ses. Jeg er naturligvis glad for at være gravid, men da jeg har tidligere mistet i første trimester, er jeg også meget påpasselig med at glæde mig for meget endnu (som minimum til efter misdannelsesskanningen) og har ikke lyst til at tale med alle mulige om det, ej heller høre deres lykønskninger. Misforstå mig ikke, jeg er fuldt ud klar over at det SELVFØLGELIG er kærligt ment, og havde jeg ikke oplevet det jeg har, ville jeg også nok synes det var fedt nok. Jeg har talt med jordemoderen om det og det skulle være helt normalt at have de følelser.

Jeg arbejder på en ret stor arbejdsplads og har fortalt min nærmeste ledelse samt mine to tætteste kollegaer, at jeg er gravid. De kender og respekterer mit ønske om ikke at snakke om det. Idag blev jeg så gjort opmærksom (af en jeg ikke har fortalt jeg er gravid til) at snakken går og det nok er en god ide at fortælle det snart og så nævnte hun i øvrigt at de fleste jo godt ved hvad der tidligere er sket og derfor vil kunne forstå at jeg ikke vil tale om det. Og her kommer mit dilemma så. 1. Så forstår jeg selvfølgelig godt at snakken går og folk er nysgerrige, det ville jeg også være. Men omvendt, så føler jeg egentlig ikke det rager dem om jeg er gravid. Og jeg føler faktisk lidt at mit privatliv bliver invaderet. Specielt når jeg hører at størstedelen af firmaet åbenbart ved at jeg tidligere har mistet. Det har jeg fortalt til nogle få, fordi jeg var nødt til det, da det skete. Men der er jo så nogen der ikke har kunne holde det for sig selv. Nu står jeg i en situation hvor jeg føler jeg er tvunget til 1.enten at fortælle det og skulle tage imod deres lykønskninger og svare på spørgsmål om køn og termin osv. selvom jeg slet ikke er klar til det. 2. Eller også er jeg nødt til at fortælle det og samtidig fortælle at de bedes lade som ingenting, men så er jeg også nødt til at fortælle om hvad der tidligere er sket. Helt ærligt er det vel ikke mit job at tilfredsstille folks nysgerrighed. 

Er der nogen der har et godt råd? 

Beklager at du har miste tidligere. Det er jo typisk der folk mister. Efter en vellykket nf er der 98 pct sandsynlighed for at stå med et levende barn senere. Langt de fleste der mister gør det i 1 trimester.

Hvis ens mave vokser går folk og spekulerer. Du kan jo bare sige at du er gravid men ret privat omkring det. Jeg ville seriøst fortælle det - du kan højst holde det til gætterierne nogle uger endnu.

Tillykke

Jeg tænker hvis du er i anden trinsemester, er det snart begrænset hvor længe du kan skjule det mere og du vil alligevel få spørgsmålene hvornår skal det være og ved I hvad køn mm fra alle omkring dig, så jeg er nok enige med din kollega i at det måske var nemmere at offentliggøre det en gang for alle og så tage imod lykønskningerne

Jeg kan fuldt ud forstå dig. Jeg måtte afbryde min sidste graviditet efter misdannelsesscanningen pga alvorlig kromosomfejl. Nu er jeg gravid igen (har nf om en uge) og jeg gruer så meget for at skulle fortælle om min graviditet og jeg vil også holde den hemmelig så lang tid som muligt. Jeg tør nærmest ikke selv forholde mig til at jeg er gravid og har ikke lyst til at skulle snakke om det på nuværende tidspunkt.

Hvis jeg var dig ville jeg vente med at sige noget og være lige glad med at snakken går. Sommerferien er på vej og mon ikke folk har andet at tænke på der? Efter sommerferien er du jo så så langt henne at det vil være åbenlyst men jeg ville stadig ikke melde noget ud, hvis jeg ikke havde lyst. Spørger folk alligevel om køn mm, kan du jo sige at i har valgt at holde det hemmeligt (uanset om det passer eller ej, så skal du bare lade være med at fortælle det til nogen på arbejdspladsen) 

Anonym skriver:

Jeg kan fuldt ud forstå dig. Jeg måtte afbryde min sidste graviditet efter misdannelsesscanningen pga alvorlig kromosomfejl. Nu er jeg gravid igen (har nf om en uge) og jeg gruer så meget for at skulle fortælle om min graviditet og jeg vil også holde den hemmelig så lang tid som muligt. Jeg tør nærmest ikke selv forholde mig til at jeg er gravid og har ikke lyst til at skulle snakke om det på nuværende tidspunkt.

Hvis jeg var dig ville jeg vente med at sige noget og være lige glad med at snakken går. Sommerferien er på vej og mon ikke folk har andet at tænke på der? Efter sommerferien er du jo så så langt henne at det vil være åbenlyst men jeg ville stadig ikke melde noget ud, hvis jeg ikke havde lyst. Spørger folk alligevel om køn mm, kan du jo sige at i har valgt at holde det hemmeligt (uanset om det passer eller ej, så skal du bare lade være med at fortælle det til nogen på arbejdspladsen) 

Er ked af at høre om dit tab og krydser alt hvad jeg har for at denne graviditet giver pote.

Det er lige præcis det, at man ikke engang selv tør forholde sig til det og tro på det, så er det bare mega grænseoverskridende at skulle tage imod lykønskninger og spørgsmål, selvom det er godt ment og det naturlige at gøre når man får at vide at folk er gravide. Vi taler meget lidt og meget forsigtigt om det herhjemme endnu, så at skulle "tvinges" til at snakke med kollegaer om det, er bare mere end jeg kan overskue. Jeg har familiemedlemmer der endnu ikke ved noget af samme grund. 

Jeg skjulte min graviditet indtil uge 23. Jeg gik i løst tøj, og ja, nogle folk på mit arbejde gættede det og snakkede, men jeg ignorerede det. Ligesom dig har jeg tidligere mistet og kunne ikke overskue at fortælle folk det endnu (min leder vidste det). 

Det passede mig fint, og jeg var egentligt helt ligeglad, hvad folk tænkte i forhold til, at jeg ventede med at sige det.

Ked af dit tab.

Håber for dig/jer at den her graviditet bliver resultat af en lille baby som kommer ud til jer når tiden er inde, og som er sund og rask.

og lad bare kollegaer snakke. Du skal bare fortæl dem det når du selv har lyst.

Love Angel skriver:

Ked af dit tab.

Håber for dig/jer at den her graviditet bliver resultat af en lille baby som kommer ud til jer når tiden er inde, og som er sund og rask.

og lad bare kollegaer snakke. Du skal bare fortæl dem det når du selv har lyst.

Tak

Kære du -hvor må det være et ubehageligt dilemma at stå i!

Men husk -at andre snakker kan aldrig være dit problem

En løsning kan være -når du er klar- at skrive en mail ud til alle sådan med et budskab ala "som flere har gættet er jeg gravid. Min termin er xx og jeg går fra på barsel yy. Jeg vil bede jer respektere at jeg ikke har lyst til en masse spørgsmål og smalltalk omkring graviditeten. Hvis jeg har lyst til at tale om det, skal jeg nok selv bringe emnet op" du kan evt tilføje "af personlige årsager" 

På den måde forklarer du ikke noget, folk er informeret og forhåbentlig bliver du ikke konfronteret i tide og utide

Jeg har en kollega der gjorde noget lignende, dog var graviditet ikke omdrejningspunktet men en sygdom. Som kollega var det rart at blive informeret (vi havde godt luret der var noget galt) men samtidig var der helt klare linjer "hertil og ikke længere" det gjorde også at man ikke havde dårlig samvittighed for ikke at spørge ind osv. Og mange føler jo netop man har "pligt" til det når en kollega er gravid, for ikke at virke uhøflig

Som flere andre skriver - det kan virkelig ikke være dit problem om andre går og gætter og er nysgerrige i krogene.

Du har ingen pligt til at melde noget ud hvis du ikke har lyst - ignorer det så længe det passer dig.

Hvis det i forvejen er meldt omkring det tidligere tab, så ved folk forhåbentlig godt at de ikke skal snage til dig - hvad de snakker om ved kaffevognen behøver du jo ikke gå ind i. 

Hvis nogen spørger dig direkte, kan du jo bare sige at det har du ikke lyst til at snakke om.

Jeg ville da til enhver tid have respekt omkring at andre ikke har lyst til at dele med hele verden - og jeg er selv sådan en type der skriger det fra hustagene i uge 8

Du har helt lov til at gøre som du har lyst til, din kollegaer må vente til der bliver orienteret