Kommunikation i forholdet

Anonym skriver:

Tak for dit svar - jeg forsøger mig som regel også altid igen i freds tid, men oplever også en mand der blot bliver endnu mere frustreret. 

Hvordan er I nået dertil, hvor I er nu, hvis i har gjort noget for det sammen eller hver især? 

Jeg synes godt nok det er ekstremt svært fordi vi jo elsker hinanden, men jeg kan tage mig selv i at tænke, om vi mon var bedre stillet i forhold med nogle der var mere som os selv - og så alligevel er vores forskelligheder jo også ofte en styrke. 

Altså jeg har jo en kæreste der ikke tror på parterapi. Jeg tror det kunne have hjulpet os virkelig meget, men det dur jo ikke hvis det kun er mig der synes det er en god ide. Egentlig så tror jeg at grunden til at det går bedre er, at vi er mindre pressede. Så det er ikke fordi vi har løst vores problemer, det er bare sjældnere vi har skænderier. Vi er nok meget gode til at kunne grine af os selv og minde hinanden om at det er en dum diskussion - når vi har overskud. Og så er vi begge blevet bevidste om at vores søn bliver påvirket når vi diskuterer, så det stopper også hurtig diskutionen.

Men jeg siger ofte til min kæreste at han skal stoppe med at give udtryk for at jeg er fjollet/forkert fordi jeg er mere emotionel. Så det kæmper jeg lidt med. Som sagt kan jeg ikke give noget fantastisk råd, for jeg føler stadig vi har en del at arbejde med.

Kir skriver:

Det er fuldstændig på samme måde med min kæreste og mig. Og det har været rigtig hårdt til tider. Særligt det første år efter min søn blev født. Både fordi vi begge var i enormt søvnunderskud, men også fordi jeg havde det ret svært følelsesmæssigt.

Det er mega svært at være sammen med en der ikke ikke kan håndtere at man har mange følelser og gerne vil snakke om tingene. Jeg er så typen der tager det op igen når der er god stemning igen (fx dagen efter), men min kæreste bliver irriteret, fordi han synes at vi skal glemme det og komme videre. Jeg synes jo bare at risikoen for at samme uenighed opstår igen er ret stor hvis man ikke får talt om det.

Det går bedre mellem os, og vil sige at 90% af tiden har vi det godt sammen. Men når vi så bliver rigtig uenige om noget, så har vi stadig svært ved at snakke om det.

Jeg har desværre ikke et gyldent råd, jeg tror du selv må mærke efter om du synes der er fremtidig i forholdet. I skal bare være forberedt på at når I har en lille baby der kræver 100% af jer, og du er på en følelsesmæssig rutsjebanetur og I begge er i søvnunderskud, så bliver der højst sandsynligt ikke særlig meget overskud til at arbejde på forholdet

Det lyder SÅ bekendt fuck vi er i krise denne gang…. Og jeg ved virkelig ikke om vi kan mere. Byde os selv den elendihe kommunikation vi har. Min mand har indvilliget i parterapi, men jeg kan bare mærke han ikke er der 100….. 

hvordan klarer I den??