Skift af børnehave og flytning

Jeg er mor til en pige, som ikke virker til at stortrives i sin børnehave, hun startede sidst i februar, hun er ked ved aflevering, det går dog hurtigt over, men hun tuller bare alene rundt, virker ikke ked af at være der, men heller ikke glad, da hendes sprog ikke er for godt, kan jeg ikke rigtig få et svar, hvordan hendes dag har været.

Har hele tiden haft en fornemmelse, at de store integreret institutioner ikke er for hende, og nu er jeg bange for jeg har ret, går med tanken om at flytte hende til en mindre privat børnehave, men synes godt nok det er et svært valg, også da de små institutioner ligger 19 km væk, og vi har ikke bil, så det vil kræve vi flytter, nu er jeg så blevet tilbudt en bolig tæt på, men kan jo ikke sige ja når jeg ikke har fået en plads endnu.

Hvad ville i gøre i min situation?

Jeg synes det er voldsomt at flytte fordi du måske fornemme dit barn ikke trives, så vidt jeg læser, kan jeg ikke se noget du er utilfreds med eller nogen indikationer på at det er stedet som er problemet , så jeg ville da hellere få et møde/snakke med børnehaven om hvordan hun er socialt og om hun har nogle relationer, hvis hun ikke har. Så ville jeg presse på så pædagogerne laver nogle tiltag til at få det udviklet. Hvor gammel er hun? Edit: jeg læser nu du skriver sidst februar, så kan hun ikke være meget over 3 år, det er først 2,5-3,5 år de starter på at "lege sammen", og hvis hun så også er bagud sprogligt, ville jeg ikke være bekymret eller se det som et tegn på at hun ikke trives 

Hvis hun flytter børnehave, tænker jeg ikke det bliver nemmere hvis hun har det sværere socialt og er bagud sprogligt, tværtimod 

Hvad siger børnehaven? Jeg ville personligt give det noget tid mere. Hun er lige startet, det kan tage lidt tid før de vænner sig til det. Flytte hende nu efter få måneder, når hun ikke har trivselsproblemer, er ikke sikkert det gør det bedre. Tværtimod. 

Når man har et barn der ikke vil i børnehave hver morgen, så tænker jeg om det er dét rigtige, tænker jeg ikke er den eneste der tænker sådan.

Synes jo at gå rundt alene hele dagen, ikke rigtig give udtryk for noget, er bekymrende, det er der ikke nogen af mine andre børn der har gjort.

Venter på trivsels samtale, hvor jeg helt klart vil stille spørgsmål hvad de gør, for at få hende med i fællesskabet, og støtte hende sprogligt.

Hun er bare en helt anden i små grupper, det er som når hun træder ind i børnehaven, er hun "lammet", hun går helt i stå.

Anonym skriver:

Jeg er mor til en pige, som ikke virker til at stortrives i sin børnehave, hun startede sidst i februar, hun er ked ved aflevering, det går dog hurtigt over, men hun tuller bare alene rundt, virker ikke ked af at være der, men heller ikke glad, da hendes sprog ikke er for godt, kan jeg ikke rigtig få et svar, hvordan hendes dag har været.

Har hele tiden haft en fornemmelse, at de store integreret institutioner ikke er for hende, og nu er jeg bange for jeg har ret, går med tanken om at flytte hende til en mindre privat børnehave, men synes godt nok det er et svært valg, også da de små institutioner ligger 19 km væk, og vi har ikke bil, så det vil kræve vi flytter, nu er jeg så blevet tilbudt en bolig tæt på, men kan jo ikke sige ja når jeg ikke har fået en plads endnu.

Hvad ville i gøre i min situation?

Hun har været der i 2,5 måned. Hvor gammel er hun? Synes det er lidt drastisk at flytte hende efter så kort tid. 

Hvad siger pædagogerne? Er det dem der siger hun trisser rundt og gør hun det hele dagen?

Anonym skriver:

Når man har et barn der ikke vil i børnehave hver morgen, så tænker jeg om det er dét rigtige, tænker jeg ikke er den eneste der tænker sådan.

Synes jo at gå rundt alene hele dagen, ikke rigtig give udtryk for noget, er bekymrende, det er der ikke nogen af mine andre børn der har gjort.

Venter på trivsels samtale, hvor jeg helt klart vil stille spørgsmål hvad de gør, for at få hende med i fællesskabet, og støtte hende sprogligt.

Hun er bare en helt anden i små grupper, det er som når hun træder ind i børnehaven, er hun "lammet", hun går helt i stå.

Det er altså ikke unormalt at børn bliver kede af det når forældrene går og behøver absulut ikke at betyde at barnet ikke trives, de fleste børn har perioder de ikke vil afleveres. Det er virkelig få børn som ikke smiler og er glade så snart døren lukker bag forældrene og i de tilfælde får forældrene naturligvis det at vide.

At barnet går rundt hele dagen alene (hvordan ved du det?), Lyder overhovedet heller ikke unormalt. Nogen børn trives bedst selv og så er hun som sagt heller ikke særlig gammel plus at sproget kan være en stor hæmning hvis hun ikke kan gøre sig forståelig eller forstår andre. Det vil børnehave skift ikke ændre på

Jeg synes stadig det virker meget voldsomt hvis du er igang med at flytte bolig pga det og når hun ikke engang har gået der i tre måneder 

Jeg synes som dig også det er bekymrende, hvis hun går rundt hele dagen alene, det lyder for mig overhovedet ikke normalt, efter 2,5 måned skal børnene altså være faldet til og det er pædagogernes ansvar at hjælpe børnene ind i sociale sammenhænge - så jeg vil bare sige, at jeg forstår din bekymring. Her har vi trods flytning valgt at lytte til mavefornemmelsen om at beholde institutioner (begge fantastiske og vi så samme billede som du beskriver i de nye alternative institutioner). Har I råd til bil for en periode i tilfælde af skift? Vi har institution 25 minutter væk og det er da mega bøvlet men vi har til gengæld super glade børn hver dag og ungerne hygger sig med transporten (ladcykel). Man skal lytte til mavefornemmelsen så synes det er godt I har planlagt trivselssamtale - forhåbentligt giver den ro i maven/kommer personalet mere på banen. Bedste ønsker til dig

Din datter lyder præcis som min søn, da han startede i børnehaven. Han havde heller ikke et særlig godt sprog.  Han er i dag 5 år. Han stortrives i børnehaven, men på sin egen måde. Han sanser stadig meget af tiden rundt alene, men kan også finde ind i lege med andre nu. Pædagogerne og egentlig også jeg selv er overbeviste om, at det bare er sådan, han bedst trives. 

Det, jeg prøver at sige, er, at det kan godt være, din datter ikke ved første øjekast ser ud til at trives, men faktisk gør det - bare på hendes egen måde. 

Min store dreng stortrivedes i vuggestuen og startede i børnehaven på stuen ved siden af. Han er en meget åben, social, glad og sjov dreng. Men at starte i børnehave var stadig virkelig svært for ham, selv om han kendte de voksne og de fleste af børnene. Det er da bare hårdt at skulle indgå i nye relationer og finde sin plads, især når man bare er et lille menneske på 3 år. Jeg skulle slæbe ham grædende ind på stuen de første måneder. Jeg havde også en knude i maven hver morgen, det er jo helt naturligt. Men det blev gradvist bedre, og hurtigt var han bare den glade dreng igen. 

Hvordan er hun normalt som person? Hun lyder som en forsigtig lille pige, og måske trives hun godt på egen hånd? Jeg ville helt sikkert høre pædagogerne om de ikke kan hjælpe hende ind i lege. 

Jeg synes det lyder voldsomt at skulle flytte for at skifte institution. Hvad hvis hun reagerer på samme måde i en anden institution? Jeg ville give det noget mere tid, holde en tæt kommunikation med pædagogerne og hvis din mavefornemmelse fortsætter med at være dårlig, skal du selvfølgelig også reagere på det

Jeg forstår godt du er bekymret men at flyt institution er bare inden garanti for at det blev bedre og jeg vil derfor forsøge med en trivsels samtalen, først så jeg havde mulighed for at få et samle billidet af barnet trives og tænker også   sådan en samtale giv mulighed for at lave en fleste plan for hvordan man hjælper barnet beste muligt.