Lykkelig gift... Men har lyst til at prøve sex...

Uh … det er mig med “de åbne parforhold” som skabte kæmpe debat!! 
men, ku det være noget for jer? Ville din mand kunne være med til, at I eksperimenterede sammen med hinanden med andre par? Jeg kan følge dig 100% - jeg tror blot min mand og jeg er lidt længere i processen omkring det.

Jeg forstår dig virkelig godt. Jeg er selv lykkelig med min mand og vi har et rigtig godt sexliv. Men vi har givet hinanden lov til at have sex med andre, hvis vi skulle få lyst. Ingen af os er jaloux anlagt og jeg har tillid til at en god sexoplevelse med en anden ikke ændre på hvor meget han elsker mig. 

Indtil videre er det dog kun mig, der har benyttet det og haft sex med en enkelt anden mand. Min mand har skrevet frækt med en anden, men det er ikke blevet til mere endnu. 

Jeg har ligesom dig ikke prøvet ret mange, kun 4 inkl. ham den nye jeg har fået lov at prøve af min mand. Og det handler jo netop ikke om en bestemt fantasi, men om at prøve andre, der er intime på andre måder... det giver nogle nye input... min mand og min elsker vil gerne have nogle ting på forskellige måder og det udvikler jeg mig af... og samtidig er der ting som jeg med succes kan overføre fra den ene til den anden... det er sjovt at eksperimenterer med og noget jeg snakker og eksperimenterer åbent med dem begge to om.

Det er hamrende vigtigt at alle parter kan tale åbent om det, hvis det skal gå godt. Jeg vil derfor ikke anbefale et åbent forhold til nogen, selvom det er gået godt for os, for det kræver endnu mere ærlighed og åbenhed end de fleste forhold har, ellers kommer man nemt til at såre hinanden. 

At du og din mand allerede har kunne tale om det, tyder på at I har den åbenhed overfor hinanden som det kræver

Men hvis din mand ikke er tryg ved det, så vil det ikke fungere. Det vil alt for nemt såre ham eller gøre ham usikker og det kan sætte sig i jeres forhold. Mit bud er derfor at lysten til at prøve sex med din ven er et afsavn du må accepterer at leve med, selvom det er frustrerende.

Måske kan din mand vænne sig til tanken og finde tryghed i at det ikke handler om at du er på vej ud af jeres ægteskab, men blot henter seksuel inspiration ind udefra... og så kan du få lov til at prøve det af. Men hvis han ikke kan blive tryg ved det, kan jeg desværre ikke se hvordan det kan blive muligt. 

Iøvrigt er rollespil et kæmpe hit herhjemme!

Okaj ro på, man kan vel svare folk pænt, når de bruger deres tid på at svare dig Nå.

Du kan enten styre dine følelser- pakke dem væk, for din mand har tydeligvis ikke givet grønt lys til et åbent forhold. Ellers må du forlade mand, børn og hus, og gøre præcis, som du vil, hvis fremmed sex og bekræftigelse er så vigtigt for dig.

Held og lykke

Okaj ro på, man kan vel svare folk pænt, når de bruger deres tid på at svare dig Nå.

Du kan enten styre dine følelser- pakke dem væk, for din mand har tydeligvis ikke givet grønt lys til et åbent forhold. Ellers må du forlade mand, børn og hus, og gøre præcis, som du vil, hvis fremmed sex og bekræftigelse er så vigtigt for dig.

Held og lykke

Av, der var en der blev fornærmet der. Det må være fordi du nok har pakket dine egne følelser væk for længe og det er sådan man gør hos jer.. Det er ikke mig der har startet tråden, men jeg kender følelserne. 

"styre dine følelser"

Det kan være rigtig hårdt at stå i en situation, en midtvejskrise om man vil, hvor det ikke altid er særligt rart at møde de følelser og tanker der rammer en fordi de forstyrrer det liv man har bygget op sammen.  "Var det det" eller "skal jeg kun opleve den samme man og samme penis resten af mine dage og aldrig opleve at nogen kysser mig nyforelsket eller lidenskabeligt igen?" Det er PIV ubehageligt, for det har fatale konsekvenser hvis ikke man kan mødes med sin partner om det.  Det skal vi da kunne tale om så vi kvinder ikke altid går og føler os så forkerte fordi vi ikke kan og må tale om sådan noget, men bare bliver bedt om at pakke følelserne væk eller blive skilt. 

Jeg mødes af tankerne tit. Ikke fordi jeg ikke kan lide min mand, men kan dagdrømme om følelsen af at blive rørt eller mødt af en der ser på mig med en djævelsk lidenskab som man kun får når man er nyforelsket. For der er dælme ikke meget djævelsk kom-og-ta-mig lidenskab hos os efter 15 års parforhold. Betyder det så, at sexlivet nu er slut og bare er noget der skal overstås? 

Anonym skriver:

Av, der var en der blev fornærmet der. Det må være fordi du nok har pakket dine egne følelser væk for længe og det er sådan man gør hos jer.. Det er ikke mig der har startet tråden, men jeg kender følelserne. 

"styre dine følelser"

Det kan være rigtig hårdt at stå i en situation, en midtvejskrise om man vil, hvor det ikke altid er særligt rart at møde de følelser og tanker der rammer en fordi de forstyrrer det liv man har bygget op sammen.  "Var det det" eller "skal jeg kun opleve den samme man og samme penis resten af mine dage og aldrig opleve at nogen kysser mig nyforelsket eller lidenskabeligt igen?" Det er PIV ubehageligt, for det har fatale konsekvenser hvis ikke man kan mødes med sin partner om det.  Det skal vi da kunne tale om så vi kvinder ikke altid går og føler os så forkerte fordi vi ikke kan og må tale om sådan noget, men bare bliver bedt om at pakke følelserne væk eller blive skilt. 

Jeg mødes af tankerne tit. Ikke fordi jeg ikke kan lide min mand, men kan dagdrømme om følelsen af at blive rørt eller mødt af en der ser på mig med en djævelsk lidenskab som man kun får når man er nyforelsket. For der er dælme ikke meget djævelsk kom-og-ta-mig lidenskab hos os efter 15 års parforhold. Betyder det så, at sexlivet nu er slut og bare er noget der skal overstås? 

Pu ha, du følte dig nok ramt der. Mit svar er til TS, ikke dig.

Jeg har også prøvet det samme i et 14 års forhold, og ved på egen krop, hvordan det er. Mit svar er som følger : Bid i dig, at du ikke kan få, hvad du craver, eller smut. Det er den barske sandhed, det kan jeg jo ikke gøre for. 

Jeg kan slet ikke sætte mig ind i lysten til en anden mand, og at man samtidig påstår stadig at elske sin mand og er lykkelig i det. Se dog noget porno så

Hvad med en ekstra i sengen, så din mand stadig er en del af det ?

Anonym skriver:

Jeg kan slet ikke sætte mig ind i lysten til en anden mand, og at man samtidig påstår stadig at elske sin mand og er lykkelig i det. Se dog noget porno så

Hvad med en ekstra i sengen, så din mand stadig er en del af det ?

Der er jo heldigvis heller ingen der forlanger stue skal forstå andres levestil, følelser eller holdninger. Ligeså vel som nogen heller ikke forstår dine. 

Og porno og sex er bare så så langt fra det samme til tilfredsstillelse af fantasier. 

Pu ha, du følte dig nok ramt der. Mit svar er til TS, ikke dig.

Jeg har også prøvet det samme i et 14 års forhold, og ved på egen krop, hvordan det er. Mit svar er som følger : Bid i dig, at du ikke kan få, hvad du craver, eller smut. Det er den barske sandhed, det kan jeg jo ikke gøre for. 

 

 

Ja jeg blev ramt ved tanken om at den eneste løsning er at pakke mine følelser sammen. True! Men det er også helt fint du har det sådan og gør sådan. Men derfor kan det godt være hårdt at erkende eller finde fred med (det du kalder bide i sig tror jeg at jeg vælge at tolke det som) 

Lige et nysgerrigt spørgsmål, som måske kan hjælpe sådan nogle som os med udfordringen. Hvad skete der da du oplevede det, hvad gjorde du og hvordan nåede du til den erkendelse at du ville glemme alt om det og blive hos din mand? Er oprigtig nysgerrig for jeg kunne godt bruge nogle svar. Det er ikke så let at føle at der er noget man ikke får indfriet. Stiller mig selv spørgsmålet: Er min mand så bare min bedste ven og kan jeg lære at acceptere at sexlivet er slut i en alder af 40 år og resten af vores dage udelukket skal være bygget på vores kærlighed og ikke lidenskab. 

Anonym skriver:

Ja jeg blev ramt ved tanken om at den eneste løsning er at pakke mine følelser sammen. True! Men det er også helt fint du har det sådan og gør sådan. Men derfor kan det godt være hårdt at erkende eller finde fred med (det du kalder bide i sig tror jeg at jeg vælge at tolke det som) 

Lige et nysgerrigt spørgsmål, som måske kan hjælpe sådan nogle som os med udfordringen. Hvad skete der da du oplevede det, hvad gjorde du og hvordan nåede du til den erkendelse at du ville glemme alt om det og blive hos din mand? Er oprigtig nysgerrig for jeg kunne godt bruge nogle svar. Det er ikke så let at føle at der er noget man ikke får indfriet. Stiller mig selv spørgsmålet: Er min mand så bare min bedste ven og kan jeg lære at acceptere at sexlivet er slut i en alder af 40 år og resten af vores dage udelukket skal være bygget på vores kærlighed og ikke lidenskab. 

Jeg levede følelsesmæssigt afkoblet de sidste par år af forholdet (set fra et kærlighedsperspektiv). Følte, jeg levede sammen med en bror/god ven ell. Vi havde sex, men det begyndte at frastøde mig på en måde.

Jeg havde heller ikke andet end et par stykker af sex-partnere bag mig, og havde de samme tanker. 

Jeg troede, jeg for børnene ville blive i dette forhold, da vi havde det fint, ikke skændtes, snakkede godt sammen, fjollede/pjattede, børnene trives og vi er en kernefamilie. Men efter nogle år falder jeg pludselig for en, og det gjorde, at jeg måtte afslutte mit forhold, hvis jeg ville udforske det yderligere.