Hvad er der galt med mit familiemedlem?

mor:) skriver:

Det er ikke for at negligere men jeg tænker altså at han har leget i institution, for jeg kan ikke se hvordan han ellers skulle have fået tiden til at gå. 
Derudover har jeg virkelig svært ved at forstå hvordan en 2 årig bevidst kan rulle øjne 

Det med rulle øjne begyndte han først med da han var de 4-5, men han har før det nægtet at lege og italesat at det var kedeligt og slet ikke noget for ham.

Selvfølgelig har han da måske leget en lille smule i børnehaven, men pædagogerne sagde at når de kom udenfor sad han stille og ville ingenting før han kom ind til sin tablet (og ja, det måtte de gerne få med) og de fortalte at han ingen fantasi havde til leg og slet ikke fandt det interessant.

Jeg vil ikke blive ved med at forklare, jeg har skrevet hvordan livet er og har været for ham, det jeg vil frem til er om det er normalt og om der er grund til bekymring. Og at redde vores forhold, for jeg synes ikke det er fedt at han lyver. Men hvordan lærer han det når forældrene ikke synes det er et problem. Og jeg synes det er synd at han ikke vil ud at opleve verden. Selvfølgelig er han en alder nu hvor leg erstattes af eks. computer. 

Anonym skriver:

Jeg har fulgt ham tæt hele barndommen, og har boet ved dem i perioder, når jeg ikke boede der, kom jeg stort set dagligt. Han ville kun spille på telefon da han var helt lille, prøvede man at lege med ham, kedet han sig hurtigt eller nægtede helt at prøve. I børnehave fik han tablet med og skole fik han tablet med til frikvarteret indtil lærerne efter et par år nægtede ham den, for at få ham ud at lege, men han vil stadig ikke 

Så han har siddet på tablet hele dagen i børnehave? 

BAE skriver:

Så han har siddet på tablet hele dagen i børnehave? 

Ja når han fik lov, når han ikke fik lov, fik vi at vide af børnehaven at han ikke gad lave noget, han sad bare. 

Selvfølgelig engang imellem har der været en aktivitet der var ok i et kvarters tid, så faldt interessen 

Årh det lyder altså virkelig meget som min nevø. Jeg har seriøst også haft mine tanker omkring ham. Han er idag 18 år og er startet på 3. uddannelse fordi han ikke kan klare det mindste press. Men i forhold til min nevø har jeg altid følt min svigerinde har "givet op" på ham. Sådan lidt "ej men han er 8 år, han er for stor til at opdrage nu" ..... 

Det har desværre resulteret i en dreng som mangler venner, selvtillid og er meget socialt akavet  

Jeg elsker at være sammen med min svigerinde men hendes søn blev til sådan en "belastning" at vi gled mere og mere fra hinanden. Det er desværre et emne som er meget svært at italesætte. Man kan næsten ikke undgå at lyde modbydelig når man beskriver et barn dårligt. Det er virkelig hårdt og det er heller ikke rigtig noget man kan sige til forældrene. 

Jeg har hvertfald måtte indse at mine grænser ikke skal overskrides og nogen gane må nogle venskaber på hylden i en periode indtil man selv har overskud eller problemet har løst sig selv. Så vi ses ikke særlig tit med min svigerinde og min nevø lige nu. De bor også langt væk og vi har en kæmpe familie så vi har kunne "skjule" det lidt. Men jeg kan ikke være i et rum med et barn som lyver, taler grimt og nedsættende uden selv at have overskud til det. 

Så når vi ses så kan vi hygge os og klare en vis mængde af min nevø også holder vi lige en pause igen bagefter