3 årige angst for læge

Hej derude.

Håber i kan komme med nogle gode råd.

Min dreng skal til 3 års undersøgelse hos lægen, desværre lidt forsinket pga sygdom og så kom jeg væk fra det ...pinligt

Sagen er den at min dreng er blevet angst for læger, tror det stammer fra at han var en af de første børn, der blev mødt af læger i rumdragter, da han skulle testes for corona.

Vi har en fast læge en sød ældre dame, som han ikke er angst for, men hun har desværre ikke tid før sidst i juli, så det bliver en fremmede, og jeg ved allerede nu at han vil blive ked og panikke, nogle der har prøvet det samme og har gode råd?

Vi har set ret meget bamselægen. Og så har vi læst totte til lægen. Og så er det en fast tradition hos os at når man har været til lægen får man en lille kage eller noget fra bageren bagefter så det bliver en lille hygge udflugt nærmest.

Men kan det ikke vente til juli måske? Hvis han ellers trives.

Anonym skriver:

Vi har set ret meget bamselægen. Og så har vi læst totte til lægen. Og så er det en fast tradition hos os at når man har været til lægen får man en lille kage eller noget fra bageren bagefter så det bliver en lille hygge udflugt nærmest.

Men kan det ikke vente til juli måske? Hvis han ellers trives.

Det mente sekretæren ikke, når han fyldte 3 år i februar��‍♀️

Nå ok. Det er jo ellers bare et tilbud men det er måske pga. at han skal måles og vejes eller hvad? Så kunne i måske gøre det hjemme fra og sende målene ind så hun kan få dem ind i den der graf, hvis det er så vigtigt Jeg tænkte jo bare at hvis han ellers er i trivsel så er det vigtigere at give ham gode oplevelser med sundhedsvæsenet så han er tryg ved det og er mere tilbøjelig til at søge læge senere i voksenlivet. Men hvad ved jeg. Med mindre hun havde en tungtvejende grund tror jeg stadig at jeg ville vente til juli og den læge i er glade for.

Anonym skriver:

Det mente sekretæren ikke, når han fyldte 3 år i februar��‍♀️

Det skal en lægesekretær jo sige, for at følge anbefalingerne. Men du ved sikkert nok nogenlunde om han trives og udvikler sig alderssvarende? I så fald er undersøgelsen jo heldigvis bare et tilbud man kan tage imod eller lade være, eller udskyde som det nu passer. Vi vælger fx i ny og næ den slags helt fra. hvis ikke der er behov, fordi vi helt trygt selv har hånd i hanke med deres generelle trivsel …

Min søn er født kronisk syg og går jævnligt på hospitalet. Han var en årgang (2-3 år) helt vildt bange for at bare sidde i rum med læger. 
vi gjorde efter aftale med hospitalet dette:

undgå unødige lægebesøg. Hvis du syntes dit barn trives så stol på det. 

efter en lang pause med læger, startede vi bare i det små. Først bare at sidde i sammen rum, dernæst begynde at tale til ham og med tiden røre ved ham. Nu er han fire år og han har fået tillid til læger mm. igen. 

En af mine børn kom først til 3 års-undersøgelse da han var 4 år

En 3 års undersøgelse kan da sagtens vente, der er jo ingen vacciner der, det er "bare" måles og vejes og lige tjekkes lidt. (Mit indtryk er at man ikke engang går til dem).

Men fortæl barnet hvad der skal ske, at han bare skal måles og vejes evt prøv det af hjemmefra, så han ved hvad det vil sige

Er bange for at træde forkert her og sige noget der støder dig, men er der en chance for at I har talt for meget om læge og måske selv virker utrygge og det smitter af. Vi var hos vagtlæge, læge og hospital med vores under corona også - det er der 10000 andre børn der også har været uden at få lægeskræk. Min erfaring med børn og det de bliver bange for er, at forældre tit er med til at fastholde dem lidt i frygten fordi de frygter deres barn bliver mere bange. Og når forældre “prøver for meget” at aflede og opfører sig anderledes end de plejer, fastholder man ofte barnet i dets frygt. 

har et eksempel fra et vennepar, hvot barnet ikke ville ha medicin. Jeg overværede den ene sceace fordi jeg var på besøg. Allerede en halv time inden barnet sku ha medicinen stillede begge forældre sig op med alvorlig mine og sagde at nu skulle barnet snart have sin medicin. Barnet blev mut og stille lg utrygheden startede fordi hun aflæste forældrenes kropssprog og tonefald som noget unaturligt. Da den halve time var gået, marcherede de alvorligt og tydeligt berørte over at de nu vidste det ville blive en kamp og barnet begyndte straks at stritte i mod. Det blev en træls oplevelse for alle tre.  Havde de nu bare negligeret det lidt, øvet sig i at holde deres normale kropssprog og toneleje og måske ikke gjort så stort nummer ud af “det frygtelige der sku til at ske”, havde de måske kunne gennemføre det lettere. 

Skal ikke kloge mig på Hva der er rigtigt for jer, men prøv at lege læge, se bamselæge, eller vent til sommer. Det går nok, men prøv at analysere jeres adfærd og se om der er noget I kan gøre for st ikke skabe frygt hos barnet. Og måske går det over om et par måneder - børn i den alder kan være bange for en ting den ene dag og have glemt det igen den næste. 

forbered ham så godt i kan. køb en læge kuffert og leg en masse læge. forklar ham at han skal vejes, måles og lyttes på. prøv tingene af hjemmefra. og lad ham så have yndlings bamsen eller bilen med ind