At møde kærestens store børn - hjælp

Hej alle

Hurtig baggrund: skilt for 7 år siden, efterfulgt af et 4år langt forhold der sluttede for et år siden. Jeg mødte en ny mand for 6mdr siden. Indtil videre ses vi kun når vi er uden børn. Jeg har 2 børn i indskolingen, han har 2 børn der er noget ældre - 12 og 18. 

vi har som sagt set hinanden i 6mdr nu og vi bliver altså ved med at være ret pjattede med hinanden. Vi har været på ferier sammen, vi har håndteret konflikter. Ja, vi har efterhånden fået set hinanden godt an og fået set hvordan vi hver især reagerer når tingene ikke bare er lyserøde. Alt er godt.

men…. Nu nærmer tiden sig til at møde de kære børn.. vi har begge prøvet at nye partnere skulle møde vores børn - men ingen af os har prøvet at være dén der skulle møde en andens børn. Og her kommer mit problem.

jeg kan mærke at jeg er rædselsslagen for at møde hans!! Ikke fordi jeg er bange for dem men jeg er simpelthen bange for at jeg ikke aner hvad jeg skal sige, gøre og gribe i, når de har den alder de har.??! Havde de været små, var det meget mere enkelt, tænker jeg. Jeg har nok generelt lidt svært ved den aldersgruppe, også mine veninders teenagebørn. De er fandme ikke nemme at tale med

please kom med jeres bedste råd så jeg undgår akavet stemning  hvordan ville i gribe det an hvis i skulle møde 2 drenge på 12 og 18 for første gang? 

Jeg ville foreslå et arrangement hvor I er ud og lave noget sammen. Der er nemmere at finde på ting at sige så. Jeg ville ikke bare være der og servere saftevand og kage og sidde om et bord. 
Udspørg din kæreste om deres interesseområder. 

Hvor meget kender jeres børn til forholdet, altså ved de, at I er sammen? For så ville jeg starte med at I begge fortæller jeres egne børn om hinanden, vise billeder ol. så de er forberedt inden mødet. 

Jeg ville også møde dem første gang ude af huset, hvor I kunne lave noget sammen. Hvor du kunne fremstå lidt cool og vise du gider dem og ikke kun deres far. Stå på rulleskøjter fx hvis I alle kan det. Eller hvad nu de interesserer sig for. 

Så ville jeg virke interesserede i dem, men endelig ikke udspørge dem alt for meget i detaljer. Det virker snagende. Og endelig ikke opdragende på nogen måde. 

Dernæst ville jeg pjatte med deres far, så der er en god stemning, men ikke kysse og kramme alt for meget, så det bliver opdelt i dem og jer. Og så ikke lade det første møde vare i alt for lang tid, et par timer måske.  

Altså den ene er jo voksen, så der ville jeg nok opføre mig som jeg ville hvis jeg mødte enhver anden voksen gennem mit netværk. Ham på 12 er lidt mere tricky, der er jeg enig i at det kan være lidt sværere hvordan man skal bryde isen. Men jeg synes du skal prøve at være stille og rolig og stille lidt spørgsmål (enig med en anden i tråden at du ikke skal spørge for meget). Og så synes jeg det er en super ide at I laver noget så det ikke bare er at I sidder om et bord og kigger på hinanden. Særligt når du allerede nu føler det kan blive akavet for dig. Tænker din kæreste må kunne komme med ideer til hvad I kan lave

Tror bare det vigtigste er at du prøver om du kan være afslappet og hvile i at stilhed er ok. Synes nogen gange det giver en mere afslappet stemning at man ikke presser på med at skulle tale om alt muligt (er selv slem til det når jeg er nervøs og gerne vil give folk et godt indtryk) 

Jeg ville nok tage det ret afslappet og ikke være for interesseret i sem. I den alder som især den ældste har bliver du ikke bonusmor men fars kæreste.

123nn skriver:

Jeg ville nok tage det ret afslappet og ikke være for interesseret i sem. I den alder som især den ældste har bliver du ikke bonusmor men fars kæreste.

Nej det gør jeg helt sikkert ikke, han er jo voksen nu det er noget helt andet end den relation min kæreste kan få til mine børn.  

Aalborgtøsen skriver:

Hvor meget kender jeres børn til forholdet, altså ved de, at I er sammen? For så ville jeg starte med at I begge fortæller jeres egne børn om hinanden, vise billeder ol. så de er forberedt inden mødet. 

Jeg ville også møde dem første gang ude af huset, hvor I kunne lave noget sammen. Hvor du kunne fremstå lidt cool og vise du gider dem og ikke kun deres far. Stå på rulleskøjter fx hvis I alle kan det. Eller hvad nu de interesserer sig for. 

Så ville jeg virke interesserede i dem, men endelig ikke udspørge dem alt for meget i detaljer. Det virker snagende. Og endelig ikke opdragende på nogen måde. 

Dernæst ville jeg pjatte med deres far, så der er en god stemning, men ikke kysse og kramme alt for meget, så det bliver opdelt i dem og jer. Og så ikke lade det første møde vare i alt for lang tid, et par timer måske.  

De kender ikke ret meget til det. Vi skal helt sikkert begge 2 lige fortælle om hinanden til vores børn først. Uden tvivl.

Kir skriver:

Altså den ene er jo voksen, så der ville jeg nok opføre mig som jeg ville hvis jeg mødte enhver anden voksen gennem mit netværk. Ham på 12 er lidt mere tricky, der er jeg enig i at det kan være lidt sværere hvordan man skal bryde isen. Men jeg synes du skal prøve at være stille og rolig og stille lidt spørgsmål (enig med en anden i tråden at du ikke skal spørge for meget). Og så synes jeg det er en super ide at I laver noget så det ikke bare er at I sidder om et bord og kigger på hinanden. Særligt når du allerede nu føler det kan blive akavet for dig. Tænker din kæreste må kunne komme med ideer til hvad I kan lave

Tror bare det vigtigste er at du prøver om du kan være afslappet og hvile i at stilhed er ok. Synes nogen gange det giver en mere afslappet stemning at man ikke presser på med at skulle tale om alt muligt (er selv slem til det når jeg er nervøs og gerne vil give folk et godt indtryk) 

Jeg er heldigvis ret cool med stilhed, men jeg forestiller mig alligevel at det kan blive en lidt svær stilhed lige i den her situation. 
jeg ved at hans yngste interesserer sig for computer og fodbold. Begge ting jeg intet ved om og som min egen søn ikke er specielt fanget af. Så jeg kan ikke engang trække lidt på noget insider viden hjemmefra 

Anonym skriver:

Jeg er heldigvis ret cool med stilhed, men jeg forestiller mig alligevel at det kan blive en lidt svær stilhed lige i den her situation. 
jeg ved at hans yngste interesserer sig for computer og fodbold. Begge ting jeg intet ved om og som min egen søn ikke er specielt fanget af. Så jeg kan ikke engang trække lidt på noget insider viden hjemmefra 

Spørg ind til hans interesser evt. hvis han sidder og spiller så spørg om du må se på, spørg til spillet og om han vil lære dig det  

Jeg mødte min stedfar da jeg var 17, næsten 18 år. Og må sige min interesse for ham personligt ikke var stor, han var min mors kæreste og det jeg holdte mest øje med var han behandlede min mor godt. Vi mødtes alle sammen (min mor, min lillesøster, min stedfar og hans to drenge der på det tidspunkt var 9 og 12) og tog i Rundetårn og på Strøget. Det var hyggeligt nok. Vi har ikke et dybt og tæt forhold til hinanden, men han er morfar for min dreng, og han gør det godt! Så han er bare blevet familie med tiden, men ikke på et niveau hvor vi to har en nær relation. Der er det mere ham og min lillesøster der stadig boede hjemme dengang han har et tættere forhold til den dag i dag.

Kir skriver:

Altså den ene er jo voksen, så der ville jeg nok opføre mig som jeg ville hvis jeg mødte enhver anden voksen gennem mit netværk. Ham på 12 er lidt mere tricky, der er jeg enig i at det kan være lidt sværere hvordan man skal bryde isen. Men jeg synes du skal prøve at være stille og rolig og stille lidt spørgsmål (enig med en anden i tråden at du ikke skal spørge for meget). Og så synes jeg det er en super ide at I laver noget så det ikke bare er at I sidder om et bord og kigger på hinanden. Særligt når du allerede nu føler det kan blive akavet for dig. Tænker din kæreste må kunne komme med ideer til hvad I kan lave

Tror bare det vigtigste er at du prøver om du kan være afslappet og hvile i at stilhed er ok. Synes nogen gange det giver en mere afslappet stemning at man ikke presser på med at skulle tale om alt muligt (er selv slem til det når jeg er nervøs og gerne vil give folk et godt indtryk) 

Ift ham på 18, så ja han er voksen. Men han er en stor super teenager. Evigt træt derhjemme og med eneste interesser damer, fest og træning.   Han bor hjemme og opfanger intet at hvad der sker omkring ham. Fx stillede han slet ikke spørgsmålstegn ved hvor hans far var henne i weekenden da han lige valgte at tage derhjem og sove efter en fest - og hans far ikke var der. Der er helt slukket for omverdenen   Så jeg tror næppe det bliver helt som at møde enhver anden voksen ny relation.