At møde kærestens store børn - hjælp

Mrs. skriver:

Spørg ind til hans interesser evt. hvis han sidder og spiller så spørg om du må se på, spørg til spillet og om han vil lære dig det  

 

Jeg mødte min stedfar da jeg var 17, næsten 18 år. Og må sige min interesse for ham personligt ikke var stor, han var min mors kæreste og det jeg holdte mest øje med var han behandlede min mor godt. Vi mødtes alle sammen (min mor, min lillesøster, min stedfar og hans to drenge der på det tidspunkt var 9 og 12) og tog i Rundetårn og på Strøget. Det var hyggeligt nok. Vi har ikke et dybt og tæt forhold til hinanden, men han er morfar for min dreng, og han gør det godt! Så han er bare blevet familie med tiden, men ikke på et niveau hvor vi to har en nær relation. Der er det mere ham og min lillesøster der stadig boede hjemme dengang han har et tættere forhold til den dag i dag.

Tak for dit svar, dejligt med lidt erfaring fra en der selv har været barn i sådan en konstellation

den store søn her, bor hjemme. Og gør det nok nogen år endnu, som jeg kan forstå på hans far. Men han er helt klart et sted hvor hans fars kæreste ikke kunne interessere ham mindre. Det er jeg næsten overbevist om, og det er helt naturligt og ok. Men hvis jeg skal være der af og til, tænker jeg at vi alligevel skal lidt ind på hinanden for at det ikke bliver noget kunstigt noget. Ikke som en bonusmor relation, men bare. Ja, som fars kæreste eller en god ven af huset, agtigt. Hvor det er naturligt at være omkring hinanden i alle mulige situationer og han kan bruge mig og min hjælp hvis han har lyst, til stort og småt. 

men det er svært med den alder. Det er lidt et lukket land  

Anonym skriver:

Tak for dit svar, dejligt med lidt erfaring fra en der selv har været barn i sådan en konstellation

den store søn her, bor hjemme. Og gør det nok nogen år endnu, som jeg kan forstå på hans far. Men han er helt klart et sted hvor hans fars kæreste ikke kunne interessere ham mindre. Det er jeg næsten overbevist om, og det er helt naturligt og ok. Men hvis jeg skal være der af og til, tænker jeg at vi alligevel skal lidt ind på hinanden for at det ikke bliver noget kunstigt noget. Ikke som en bonusmor relation, men bare. Ja, som fars kæreste eller en god ven af huset, agtigt. Hvor det er naturligt at være omkring hinanden i alle mulige situationer og han kan bruge mig og min hjælp hvis han har lyst, til stort og småt. 

men det er svært med den alder. Det er lidt et lukket land  

Det er det helt bestemt  

Min stedfar tog initiativ løbende til fx om jeg ville gå en tur med ned og handle (vi boede tæt på hinanden da han og min mor flyttede sammen) og ellers ja, talte han bare med mig som en hver anden voksen, spurgte til min uddannelse og hvordan min dag var.. så kom det helt af sig selv  er jo et venskab man egentlig bygger op i den alder istedet for en bonus-forældre relation. 

fik min søn som 18 årig så han havde også barnebarnet som indgangsvinkel i det han virkelig tog morfar rollen på sig.. vejen til en mors hjerte er jo gennem børnene

Mrs. skriver:

Det er det helt bestemt  

Min stedfar tog initiativ løbende til fx om jeg ville gå en tur med ned og handle (vi boede tæt på hinanden da han og min mor flyttede sammen) og ellers ja, talte han bare med mig som en hver anden voksen, spurgte til min uddannelse og hvordan min dag var.. så kom det helt af sig selv  er jo et venskab man egentlig bygger op i den alder istedet for en bonus-forældre relation. 

fik min søn som 18 årig så han havde også barnebarnet som indgangsvinkel i det han virkelig tog morfar rollen på sig.. vejen til en mors hjerte er jo gennem børnene

Haha, sandt!