Ville I gå fra ham?

Vi har ikke fællesøkonomi til trods for stor forskel i indkomst, men vi søger for at udjævne ved at jeg betaler en størstedelen af en række udgifter. Så det er også en mulighed.

Men selvfølgelig skal han da gå ind og betale mere, så du ikke skal leve på hans nåde mens du er på barsel. Det er da ydmygende og stærkt bekymrende hvis han ikke selv kan se det. Om du skal gå fra ham ved jeg ikke, da der kan være så meget i jeres relation vi ikke ved noget om, men den opførsel siger noget grundlæggende om hans personlighed som ikke er særlig tillidsvækkende.

Mamalise skriver:

Hej piger

Jeg vil gerne høre hvad i tænker. Sagen er den, at jeg skal føde om to måneder. Jeg har fundet ud af, at jeg ikke får løn under barsel, hvilket betyder at jeg skal på dagpenge. 

Mig og min kæreste har købt et hus sammen, men jeg vil på dagpenge ikke have flere penge tilbage, når jeg har betalt mit andel til huset. Jeg har spurgt min kæreste om han ikke vil lægge en større del mens jeg er på barsel, men det vil han ikke. Han siger, at jeg skulle have tænkt på det inden jeg blev gravid. 

Jeg føler mig mega presset og jeg har ikke sovet i en uge. Jeg græder hver dag og han er fuldstændig ligeglad. Jeg føler mig virkelig svigtet, og jeg overvejer at gå fra ham. 

Jeg har 250.000 i friværdi i vores hus, så jeg kunne sagtens finde et lejebolig som jeg kunne have råd til. Men jeg kan ikke få pengene ud nu, for han vil ikke være med til at omlægge lånene. 

Han har et rigtig godt job og ville sagtens kunne lægge 3.000-4.000 kr om måneden mere end mig. 

Jeg føler mig virkelig ikke passet på, og jeg synes at han er meget urimelig. Jeg føler al min kærlighed er væk. Han passer jo slet ikke på mig og det synes jeg er vigtigt i et fællesskab. Mine eneste muligheder er at gå fra ham og finde en anden billigere bolig eller at optage et lån i banken. 

Hvad ville I gøre? 

 

Helt ærligt, så vil jeg faktisk råde dig til at tage benene på nakken og komme væk fra den mand. Det er jo dybt urimeligt, og jeg var blevet edderspændt rasende, hvis jeg havde fået den udmelding som du har fået. Han lyder ikke som værd at samle på. I er et fællesskab og snart en lille familie. Han virker usympatisk, og ikke en man har lyst til at leve sammen med. 

Mamalise skriver:

Tak for jeres svar alle sammen. Hvor er det dejligt at høre jeres meninger og jeg kan læse, at det ikke bare er mig der er hysterisk og urimelig. Det siger faren nemlig til mig, at jeg er og med hormoner og alt det, er man bare ikke sig selv, så jeg har sværere ved at mærke mig selv.  

Barnet er et ønskebarn. Vi har forsøgt i 5 år og været i behandling, så det er absolut ikke kommet som et chok for ham. Jeg har inden hver behandling spurgt ham, om han stadig ønskede det, og sagt at det altid var ok at sige stop, men han ville gerne fortsætte. Det var vores sidste gratis behandling og vi var enige om at stoppe efter den, hvis det ikke lykkes, fordi det har været så langt og hårdt et forløb. 

Jeg føler slet ikke jeg kan kende ham, når han gør sådan her, og jeg bliver virkelig bekymret for vores fremtid. Jeg kan mærke, at jeg ikke har lyst til at være sammen med en, der ikke træder til når jeg har brug for det. En ting er barsel men hvad nu hvis jeg bliver syg. Så kan jeg risikerer at stå med et barn og skulle til at flytte fordi jeg ikke har råd til at sidde i huset og han er ligeglad. 

når jeg spørger ham om han ikke føler et ansvar for vores fællesskab siger han nej. At det var mig der vil have barnet og derfor også min hovedpine. Han har dog aldrig givet udtryk for, at han ikke ville - tværtimod. Så havde jeg ikke fået et barn med ham. Jeg synes virkelig at det er et tarveligt svar, og jeg tænker, at det er noget jeg vil komme til at høre mange gange hvis jeg bliver.  

Jeg har fundet en tre værelses lejlighed, som jeg har råd til at sidde i, så den tror jeg, at jeg tager ud og ser i morgen og så må jeg sige det til ham i weekenden. 

1000 tak for jeres feed back. Jeg har læst hver og en og jeg er virkelig glad for I gider svare. Tak for jer

 

Hvor er du stærk godt gået og hurtig handlet. 
Og fantastisk du stepper op for dig selv!  Ønsker dig alt det bedste i den kommende tid

Trådstarter - du er så mega sej. Og hvor er det godt for dig og den kommende lille, at du kommer væk inden fødslen, så du kan få ro på og overskud til at tage dig af baby.

Den mand kommer jo aldrig til at bidrage til opdragelse, bleskift osv. og så er det altså lettere at gøre det selv, end at forvente noget af sådan en usling.

Man kan have økonomien mellem sig på mange måder, og hvad der er rigtigt for  jer er ikke nødvendigvis rigtigt for andre. 

Det vigtigste er, at I er enige. Hvilket I så afgjort ikke er. Tværtimod bliver du sat i en ulige og uværdig position. Ikke på grund af forskellen i jeres indtægt, men fordi du føler dig utryg - og han vælger at gaslighte (et moderne udtryk, som vist dækker rigtig godt her). Pludselig bliver det et spørgsmål om magtfordeling og ikke kroner og ører. Er det mon også sådan i andre aspekter af jeres relation?

Jeg er blevet allergisk overfor nærighed :-) 

Og så er det jo nemt at skrive “GÅ FRA HAM!” - men... 

I er jo sammen af en årsag, og hvis du elsker ham, så er der andet end økonomi at tænke på. Jeg vil derfor foreslå parterapi. For I skal lære at tale om økonomi og andre konflikter, især med babyen på vej. Måske er der en årsag til hans nærighed? Han er tidligere blevet snydt, vokset op uden penge, føler han mister kontrollen eller hvad ved jeg. 

Ellers skal du vist mærke godt efter i haven (også lige hilse baby) og overveje, om I skal være sammen resten af livet eller ej. 

Mamalise skriver:

Hej piger

Jeg vil gerne høre hvad i tænker. Sagen er den, at jeg skal føde om to måneder. Jeg har fundet ud af, at jeg ikke får løn under barsel, hvilket betyder at jeg skal på dagpenge. 

Mig og min kæreste har købt et hus sammen, men jeg vil på dagpenge ikke have flere penge tilbage, når jeg har betalt mit andel til huset. Jeg har spurgt min kæreste om han ikke vil lægge en større del mens jeg er på barsel, men det vil han ikke. Han siger, at jeg skulle have tænkt på det inden jeg blev gravid. 

Jeg føler mig mega presset og jeg har ikke sovet i en uge. Jeg græder hver dag og han er fuldstændig ligeglad. Jeg føler mig virkelig svigtet, og jeg overvejer at gå fra ham. 

Jeg har 250.000 i friværdi i vores hus, så jeg kunne sagtens finde et lejebolig som jeg kunne have råd til. Men jeg kan ikke få pengene ud nu, for han vil ikke være med til at omlægge lånene. 

Han har et rigtig godt job og ville sagtens kunne lægge 3.000-4.000 kr om måneden mere end mig. 

Jeg føler mig virkelig ikke passet på, og jeg synes at han er meget urimelig. Jeg føler al min kærlighed er væk. Han passer jo slet ikke på mig og det synes jeg er vigtigt i et fællesskab. Mine eneste muligheder er at gå fra ham og finde en anden billigere bolig eller at optage et lån i banken. 

Hvad ville I gøre? 

 

Men hvis I begge står på lånene, så kan du "bare" lade være med at betale, han vil så hæfte for det hele. Jeg ved godt, at det ikke er holdbart men det kan bruges som presseringsmiddel hvis ikke han frivilligt er med på den..

Hold da op..  Jeg er så fabavset over, at der findes sådan mennesker. Jeg kan slet ikke forstå han ikke føler et ansvar overfor dig og barnet. Jeg ville under ingen omstændigheder acceptere at han opførte sig sådan.. og slet ikke når der har været jeres kæmpe ønske i 5år at få et barn.. godt nok skriver du, at han siger det er din hovedpine, man når man vælger at sætte et barn i verden, så må man $%@#&! Stå til ansvar for barnet. Som flere skriver så må han jo holde alle udgifter til den lille, alt i bleer, sutter, tøj mm.. 

Nu lyder det som om, at du troede du ville få løn under den første del af barslen, men havde i på forhånd ikke snakket om, hvad der skulle ske når du overgik på barselsdagpenge?

Hvad havde han forstillet sig? Det kan da ikke være rimeligt at fordi du biologisk er den der føder barnet og som kvinde er den der måske også sørger for barnets mad det første stykke tid, at du skal straffes fordi du er nødt til at gå hjemme, og uheldigvis ikke får fuld løn under barsel? Det er da en fælles opgave. 

Jeg kan slet ikke forstå han kan være bekendt at opføre sig sådan! Jeg kan godt forstå du overvejer at pakke sammen og smutte.. der er ikke nogen tæt på jer der er fortrolig med ham, som kan snakke med ham om jeres økonomi? Fortælle han hvir urimelig han er, og at han bør være voksen nok til at steppe op og tage sig af dig og jeres barn? 

Sender et stort kram

Det helt kort svar er,at ja jeg ville forlade ham omgående.

Du virker som en stærk kvinde,så baby og dig,skal nok klare jer.

Fik du set på lejligheden? 

1