Ville I gå fra ham?

Hej piger

Jeg vil gerne høre hvad i tænker. Sagen er den, at jeg skal føde om to måneder. Jeg har fundet ud af, at jeg ikke får løn under barsel, hvilket betyder at jeg skal på dagpenge. 

Mig og min kæreste har købt et hus sammen, men jeg vil på dagpenge ikke have flere penge tilbage, når jeg har betalt mit andel til huset. Jeg har spurgt min kæreste om han ikke vil lægge en større del mens jeg er på barsel, men det vil han ikke. Han siger, at jeg skulle have tænkt på det inden jeg blev gravid. 

Jeg føler mig mega presset og jeg har ikke sovet i en uge. Jeg græder hver dag og han er fuldstændig ligeglad. Jeg føler mig virkelig svigtet, og jeg overvejer at gå fra ham. 

Jeg har 250.000 i friværdi i vores hus, så jeg kunne sagtens finde et lejebolig som jeg kunne have råd til. Men jeg kan ikke få pengene ud nu, for han vil ikke være med til at omlægge lånene. 

Han har et rigtig godt job og ville sagtens kunne lægge 3.000-4.000 kr om måneden mere end mig. 

Jeg føler mig virkelig ikke passet på, og jeg synes at han er meget urimelig. Jeg føler al min kærlighed er væk. Han passer jo slet ikke på mig og det synes jeg er vigtigt i et fællesskab. Mine eneste muligheder er at gå fra ham og finde en anden billigere bolig eller at optage et lån i banken. 

Hvad ville I gøre? 

Jeg ville blive rasende. Graviditet, barn og barsel, det er jo en fælles ting. I er et fællesskab. Hvad har han tænkt sig der skal ske, hvis du ikke kan betale din andel?

Jeg ville tale med store ord om fælleskab, og evt. foreslå noget parterapi så I kan finde ud af om I vil hinanden og jeres familie?

Tilføjelse: jeg læser lige at han er ligeglad med at du er stresset over det og græder hver dag. Altså. Fortæl ham direkte, at du overvejer at gå fra ham. Det forstår jeg godt at du overvejer!

Jeg ville undre mig over at min kæreste ikke ville være med til at betale for den lønnedgang jeg fik når jeg fik vores fælles barn. Hvad så hvis en af jer sidenhen bliver syge og ikke har råd til at betale. Jeg synes generelt at det er underligt at opdele økonomien så meget. Hos os er lønnen fælles. Vi har dog hver vores konto hvor vi hver især har et rådighedsbeløb. Mit rådighedsbeløb er en del større end manden, da jeg står for al indkøb til børnene det værende tøj, cykler osv. jeg står også for mandens tøjindkøb og mit eget. Derfor overfører han også børnepengene til mig hver gang de kommer, efter de her fra januar er blevet delt mellem forældrene. 
jeg betaler også flest af vores udgifter, da jeg har en højere løn på trods af at jeg er lavt lønnet. Min mand får mindre i løn. Han er færdig som lærling her til sommer og så får han jo en lønstigning og måske vil det så være ham der tjener mest. Det vil tiden vise. Vi arbejder begge to for at forsørge vores fælles familie, men det kræver nok også at man har de samme ønsker og drømme.

Hold da op, sikke en nød! 
Det er jo også hans barn og at han ikke vil spytte ekstra i kassen din barsel siger meget om hans tilgang til økonomi og (manglende) empati. Han må jo så stå for al indkøb til baby og selvfølgelig mad/medicin og sådan til dig. 
Vil du ikke få fuld løn under første del af din barsel?  
Det havde været en ide at forventningsafstemme inden i købte hus sammen. Øv en situation. 
Det er kun rimeligt at han spæder til og ellers sætter dig fri - Hvis ikke han vil sælge huset, må han betale dig fri. 

Jeg kan ikk lade være at tænke; var graviditeten planlagt og hvis ikke. Hvad var hans reaktion på den? 

hvis han ikk vil sætte sin andel af betalingen op. Vil han så sørger for at betale for alt til den lille? Bleer, tøj, evt mme og sutteflasker osv ? 

Var graviditeten planlagt? Ud fra dit skriv lyder det til at han måske ikke var helt med på den graviditeten når han kan sige, “at det skulle du have tænkt på fra start”. 

Jeg syntes du skal fortælle ham lige ud at du stærkt overvejer at pakke dine ting og flytte. Desuden havde jeg pakket en taske og overnattet nogle dag hos noget familie eller veninder, så han forhåbenligt ser alvoren i det. Jeg syntes slet ikke den opførsel fra ham er acceptabel. Desuden kan baby mærke morerens humor ja fra endorfiner m.m. Så ja, baby kan også mærke at du ofte går og er ked af det.

Jeg har en veninde som oplevede det samme med hendes mand, men hvor hun blev sammen med ham. Imens mødregruppen tog på café, måtte hun blive hjemme fordi at hun ikke havde råd, frisør og tandlæge kunne hun heller ikke komme til, hun havde kun lige akkurat råd til de basale udgifter, imens han købte nyt til computeren osv til ham selv, det var virkeligt frygteligt at være vidne til  

den dag idag er de stadigt sammen, men hun er aldrig kommet sig over det svigt og taler stadigt om det selvom at det er 10 år siden og det er kun gået ned af bakke derfra. Han er sur over at hun aldrig gider at kramme osv og de taler grimt til hinanden  hun er bare blevet så bitter og er sket ikke den samme person som hun engang var, men nogen mennesker går bare aldrig fra hinanden uanset hvad  

jeg ville i hvert fald ikke have lyst til at fortsætte, jeg tænker ligesom dig at han passer ikke på dig  skynd dig væk 

Jeg ville skynde mig væk. Jeg synes det viser meget om hvem han er, at han ikke viser empati for at du er ked af det.  Og hvem er han så ikke når I begge er max presset med en lille baby der måske græder og i ingen søvn har fået. Vil han hjælpe til i sådan en situation? 

Og måske jeg enda ville skynde mig væk inden barnet er født, for hvis du flytter efter vil vil far automatisk få bopæl på barnet. Ved mindre han går med til at give dig den. 

Mamalise skriver:

Hej piger

Jeg vil gerne høre hvad i tænker. Sagen er den, at jeg skal føde om to måneder. Jeg har fundet ud af, at jeg ikke får løn under barsel, hvilket betyder at jeg skal på dagpenge. 

Mig og min kæreste har købt et hus sammen, men jeg vil på dagpenge ikke have flere penge tilbage, når jeg har betalt mit andel til huset. Jeg har spurgt min kæreste om han ikke vil lægge en større del mens jeg er på barsel, men det vil han ikke. Han siger, at jeg skulle have tænkt på det inden jeg blev gravid. 

Jeg føler mig mega presset og jeg har ikke sovet i en uge. Jeg græder hver dag og han er fuldstændig ligeglad. Jeg føler mig virkelig svigtet, og jeg overvejer at gå fra ham. 

Jeg har 250.000 i friværdi i vores hus, så jeg kunne sagtens finde et lejebolig som jeg kunne have råd til. Men jeg kan ikke få pengene ud nu, for han vil ikke være med til at omlægge lånene. 

Han har et rigtig godt job og ville sagtens kunne lægge 3.000-4.000 kr om måneden mere end mig. 

Jeg føler mig virkelig ikke passet på, og jeg synes at han er meget urimelig. Jeg føler al min kærlighed er væk. Han passer jo slet ikke på mig og det synes jeg er vigtigt i et fællesskab. Mine eneste muligheder er at gå fra ham og finde en anden billigere bolig eller at optage et lån i banken. 

Hvad ville I gøre? 

 

Sikke en klaphat, han lyder ikke særlig rar, jeg kan godt forstå at du er ked af det. Kram til dig
Jeg havde gået fra ham. Når han er ligeglad med dig og jeres kommende barn, så skal du ikke være sammen med ham.
så mit råd er, at du skal pakke dine ting og gå, 

De 250.000kr dem skal han skaffe, om han tager et nyt lån i banken eller sælger boligen det bestemmer han, men pengene dem skal du have. Hvis han stritter imod, så snak med en advokat.

Ja, jeg ville gå fra ham. Fælles barn er fælles økonomi i min verden. Og den er meget forkantet. Men nu spurgte du

du og dit barn fortjener bedre