Åhh hvor jeg føler med dig som mor
Har stået i en lidt lignende situation, min datter fungerede ikke længere på hendes skole i 9 kl, og skolen ville ikke tage ansvar for noget som helst, som er udsprunget efter svær mobning i flere år, det var min datter der var problemet, hun skiftede skole og hun blev den glade pige igen, ville ønske vi havde gjort det tidligere, idag læser hun til lærer
Tak for din besked . Det virkelig frustrerende at stå i som mor
især fordi man har så svært ved at finde hoved og hale i hvad det foregår. Jeg læser selv til lærer
min datter siger hun ønsker det samme når hun blir stor, så der kommer søde lærere ud i skolesystemet
jeg venter stadigvæk på underretningen, og så må jeg tage den derfra. Synes bare det hele virker så mærkeligt, skolens måde at tackle det på.
at man for et opkald og for at vide ens datter har forsøgt tage sot eget liv to gange. Hun er derefter blevet taget ind i et rum af den lærer hun ikke trives hos som mobber hende, som har udspurgt hende. Og min datter fortæller hun ikke tør sige sandheden til hende fordi hun bare blir sur på hende.
det viser sig hendes to “selvmordsforsøg” på samme dag, er foregået på de samme 5 minutter. Og at hun pga mobning af de andre piger i spisepausen havde sagt til dem så slår jeg bare mig selv ihjel, og så var hun hoppet ned fra brandtrappen de stod på, og landet på benene da den ikke er ret høj.
i følge skolen havde hun kastet sig ud over den mens de havde prøvet holde hende tilbage.
men den lærer der efterlignende skulle have holdt hende tilbage vidste ingenting mindet, han havde bare fået det af vide af en pige på 8 år!
min datter forstod intet af det jeg fortalte hende.
Hun bekræfter hun har sagt hun bare vil slå sig selv ihjel. Hun siger det fordi de andre altid driller hende og det gør hende rigtig ked af det.
Men det griber skolen ikke hånd om
der er det bare min datter der skal lærer at sige pyt knappen
med hele den dramatiske fortælling jeg fik af skole lederen i telefonen undre det mig hun løber rundt og leger i sfoen uden opsyn. Og at jeg først bliver kontaktet flere timer efter episoden istedet for når det sker.
endnu mere undre det mig de nægter tage mig ind og tale med mig omkring hvad der skete. Man står der som mor og føler sig magtesløs og forvirret over de to historier man for, og måden det ikke hænger sammen på.
det vil de ikke! Og de kontakter mig heller ikke dagen efter selvom jeg ringer på skolens nr og lederens direkte nr samt sender besked to gange på aula. Så kunne jeg få lov at gå på weekend som et stort spørgsmålstegn.
Anmeld
Citér