Underretning fra skolen

Kære alle. 

Jeg søger råd til, hvis nogle har prøvet få en underretning før. 
Min datters skole ringer mig op i sidste uge og fortæller min datter har forsøgt at begå selvmord på skolen hele to gange i løbet af dagen. Jeg er FULDSTÆNDIG I CHOK, og jo mere hun fortæller jo mere begynder jeg at græde. Jeg skynder mig at få fra job, og tage mod skolen, 10 min inden jeg når ind på skolen ringer skolen igen, og jeg tænker : åhhh nej, hvad nu? Til min store overraskelse er det min datter, som er super glad og står med to veninder og spørg om legeaftale. Jeg blir simpelthen SÅ forvirret og sammentidig enormt vred på skolen! Hvis min datter havde forsøgt at tage sit eget liv, HVORFOR sidder hun så ikke under opsyn på kontoret/med en lærer? Men løber istedet rundt og leger? Jeg kommer ind i skolen, og ser som det første en af de lærer som skulle have været til stede imens det stod på, han ser mig komme men ignorer mig fuldstændig. Jeg går direkte hen til ham og spørg HVAD DER FOREGÅR! Han siger han intet ved men fik det at vide af en elev fra min datters klasse. Ifølge lederen var min datter blevet holdt tilbage af en lærer, og nu viser det sig at den lærer intet ved, men blot har fået informationer fra en elev på 8 år! Jeg nævner at jeg simpelthen er så rystet over situationen og jeg vil have et møde NU, sammen med min datter og dem der var tilstede imens. 
jeg ringer lederen op da jeg står i skolegården, og fortæller hende at det simpelhen ikke hænger sammen for mig at min datter frit kan løbe rundt på skolen og underligt nok hygge sig med nogle veninder. Det var ikke lige det billede jeg havde fået i hoved efter opringningen. Hun siger det lyder lidt vildt det jeg siger og at hun ikke kan tage os til møde nu fordi de sidder og skriver underretningen til kommunen. Hun vil istedet bede min datters klasse lærer ringe mig op. Det gør klasselæren som jeg i forvejen har et elendigt samarbejde med, i det hun udskammer min datter, mobber hende og fryser hende ude! Det har stået på længe! Og jeg har længe råbt op til både ledelsen og lærer teamet på min datters årgang om at jeg skal have møder grundet det jeg oplever! Min datter vil sjældent i skole og er utrolig ked af det, hendes selvværd daler og jeg som mor har kæmpet en kamp for at få et samarbejde op at køre med skolen. 
da det ingen ende ville tage og min datters trivsel forsat var så dårlig, kontaktede jeg for en måneds tid siden en ny skole, og har talt med lederen der op at få rykket min datter. 
jeg taler med min datter, og fortæller hvad jeg har fået at vide. Hun er i chok, og siger det ikke passer! Men at hun havde haft en episode med nogle piger fra klassen samme dag som IGEN havde frosset hende ude og ignoret hende, i den forbindelse sagde hun at så slår jeg bare mig selv ihjel og så var hun gået ud mod skole porten! Hun sagde hun gik omkring 5 skridt ud af porten og vendte om igen og gik ind til time fordi kl ringede. Hun var selvfølgelig ked af det! Hvem ville ikke være det! At blive frosset ude og mobbet af både lærer og en gruppe elever er skadeligt!! Hvilket min konstante opråb har drejet sig om! 
ledelsen og skolen kaster alt tilbage på hjemmet! Hendes lærer har sagt til min datter flere gange at hun har en dårlig mor der ikke kan opdrage hende, og at hun tror hun har det dårligt derhjemme. Sidste år gik min datters bedste veninde fra klassen ud af klassen grundet samme årsag med mobning mm. fra læreren. Alligevel nægter ledelsen tage det alvorligt, trods de har siddet med frusterende forældre med samme kamp året før, som valgte tage deres datter ud. 
Jeg har ringet og skrevet til dem, da det er utrolig frusterende for mig at stå med min datters version og en helt anden fra lærene, man skulle mene man kunne sætte sig ned og have en dialog omkring hvad der skete og alle parter kunne blive hørt! 

min datter fortæller mig at de havde været 3 lærer der var kommet op til hende i klassen efterfølgende, og spurgt i åbent Forum hvad der var galt. Hun havde sagt det ikke var noget og ikke ville tale. Hvorfor for jeg ikke et opkald omkring dette lige når det sker men først 2 timer senere?? Jeg kunne være mødt ind og så kunne vi have sat os sammen og talt med min datter. 
hun har i forvejen givet udtryk for utallige gange at hun ikke tør sige sandheden i skolen fordi hun altid for at vide det er noget pjat! De gange jeg har været i dialog med hendes lærer bekræfter læreren at min datters følelser bare er noget pjat. Og hun ikke råber af hende men bare har “en høj stemme”. Alt bliver bagetalliseret. Også hendes konstante nedladende bemærkninger til min datter. Så derfor er min datter nået til et punkt hvor hun bare siger hvad der behager ovre i skolen for at blive anerkendt og accepteret. Det har jeg givet udtryk for SÅ LÆNGE!!! Men ingen tager mig alvorligt. Ledelsen glemmer endda vende tilbage til mig når jeg har underret om hvad der foregår! 
De vælger så at hendes klasse lærer og en anden lærer skal tage Min datter ind i et privat rum og udspørge hende. Det gør de, og min datter fortæller de bliver ved at stikke til hende, og hun tilsidst fortæller at hun savner sin far, hvilket er reelt, hun siger også hun er ked af at skifte skole, hvilket på ingen måde er sandt, hun er ked af at skulle flytte skole pga hun jo har nogle gode venner på skolen også. Men dagligt spørg hun mig herhjemme hvornår hun skal flytte skole. Mens det tør hun ikke sige til hendes lærere, fordi hun er bange for de bliver sure. Hun siger de blir ved at stikke til hende og spørg om der mere og om der er noget med hendes mor. Og tilsidst siger hun at det er fordi hun kom til at tænke på at hendes pap far engang havde slået hendes mor. jeg spørg hende om det var derfor hun havde sagt hun ville slå sig selv ihjel og til det svare hun: nej overhoved ikke det var pga pigerne ignorede mog og det gør mig så ked af det (hun begynder græde) men jeg vil ikke sige det fordi så siger de bare det noget pjat. 

skole lederen fortæller dog en anden historie, der fortæller hun at min datter skulle have sagt at jeg blir BANKET hver eneste dag af hendes pap far flere gange om dagen. 
hendes papfar bor vi ikke med og har ikke boet med over 3 år. Hans samvær med vores fælles børn, foregår via børnehaven, han henter og aflevere der. Så vi har ingen kontakt til ham. 
Vi flyttede fra ham hurtigt og boede kun med ham on and off i et 1 års tid før vi fik vores eget sted. Dette er længe siden men han har aldrig banket mig! 

jeg er simpelhen så vred, og ked af det på min datters vegne! Og så utrolig frustreret over hvor uprofessionelt skolen har tacklet det her! 
hvor er støtten til mig og min datter, hvor var de med deres bekymringer hver gang jeg har råbt op om de ting der foregår på skolen. Hvem griber mig og min datter i det her? Ledelsen holder hånd over deres lærer. Jeg føler mig så magtesløs! 

og nu går jeg bare og venter på kommunen kontakter mig ang sen underretning. 
det er simpelthen så ubehageligt at stå i. 

Hvorfor har du ikke skiftet skole for længst?

Det der ‘samarbejde’ vil jo ikke blive bedre,du er din datters advokat,og jeg ser ingen anden vej ud af den situation din datter er i,hvis hun skal i trivsel.

Anonym skriver:

Kære alle. 

Jeg søger råd til, hvis nogle har prøvet få en underretning før. 
Min datters skole ringer mig op i sidste uge og fortæller min datter har forsøgt at begå selvmord på skolen hele to gange i løbet af dagen. Jeg er FULDSTÆNDIG I CHOK, og jo mere hun fortæller jo mere begynder jeg at græde. Jeg skynder mig at få fra job, og tage mod skolen, 10 min inden jeg når ind på skolen ringer skolen igen, og jeg tænker : åhhh nej, hvad nu? Til min store overraskelse er det min datter, som er super glad og står med to veninder og spørg om legeaftale. Jeg blir simpelthen SÅ forvirret og sammentidig enormt vred på skolen! Hvis min datter havde forsøgt at tage sit eget liv, HVORFOR sidder hun så ikke under opsyn på kontoret/med en lærer? Men løber istedet rundt og leger? Jeg kommer ind i skolen, og ser som det første en af de lærer som skulle have været til stede imens det stod på, han ser mig komme men ignorer mig fuldstændig. Jeg går direkte hen til ham og spørg HVAD DER FOREGÅR! Han siger han intet ved men fik det at vide af en elev fra min datters klasse. Ifølge lederen var min datter blevet holdt tilbage af en lærer, og nu viser det sig at den lærer intet ved, men blot har fået informationer fra en elev på 8 år! Jeg nævner at jeg simpelthen er så rystet over situationen og jeg vil have et møde NU, sammen med min datter og dem der var tilstede imens. 
jeg ringer lederen op da jeg står i skolegården, og fortæller hende at det simpelhen ikke hænger sammen for mig at min datter frit kan løbe rundt på skolen og underligt nok hygge sig med nogle veninder. Det var ikke lige det billede jeg havde fået i hoved efter opringningen. Hun siger det lyder lidt vildt det jeg siger og at hun ikke kan tage os til møde nu fordi de sidder og skriver underretningen til kommunen. Hun vil istedet bede min datters klasse lærer ringe mig op. Det gør klasselæren som jeg i forvejen har et elendigt samarbejde med, i det hun udskammer min datter, mobber hende og fryser hende ude! Det har stået på længe! Og jeg har længe råbt op til både ledelsen og lærer teamet på min datters årgang om at jeg skal have møder grundet det jeg oplever! Min datter vil sjældent i skole og er utrolig ked af det, hendes selvværd daler og jeg som mor har kæmpet en kamp for at få et samarbejde op at køre med skolen. 
da det ingen ende ville tage og min datters trivsel forsat var så dårlig, kontaktede jeg for en måneds tid siden en ny skole, og har talt med lederen der op at få rykket min datter. 
jeg taler med min datter, og fortæller hvad jeg har fået at vide. Hun er i chok, og siger det ikke passer! Men at hun havde haft en episode med nogle piger fra klassen samme dag som IGEN havde frosset hende ude og ignoret hende, i den forbindelse sagde hun at så slår jeg bare mig selv ihjel og så var hun gået ud mod skole porten! Hun sagde hun gik omkring 5 skridt ud af porten og vendte om igen og gik ind til time fordi kl ringede. Hun var selvfølgelig ked af det! Hvem ville ikke være det! At blive frosset ude og mobbet af både lærer og en gruppe elever er skadeligt!! Hvilket min konstante opråb har drejet sig om! 
ledelsen og skolen kaster alt tilbage på hjemmet! Hendes lærer har sagt til min datter flere gange at hun har en dårlig mor der ikke kan opdrage hende, og at hun tror hun har det dårligt derhjemme. Sidste år gik min datters bedste veninde fra klassen ud af klassen grundet samme årsag med mobning mm. fra læreren. Alligevel nægter ledelsen tage det alvorligt, trods de har siddet med frusterende forældre med samme kamp året før, som valgte tage deres datter ud. 
Jeg har ringet og skrevet til dem, da det er utrolig frusterende for mig at stå med min datters version og en helt anden fra lærene, man skulle mene man kunne sætte sig ned og have en dialog omkring hvad der skete og alle parter kunne blive hørt! 

min datter fortæller mig at de havde været 3 lærer der var kommet op til hende i klassen efterfølgende, og spurgt i åbent Forum hvad der var galt. Hun havde sagt det ikke var noget og ikke ville tale. Hvorfor for jeg ikke et opkald omkring dette lige når det sker men først 2 timer senere?? Jeg kunne være mødt ind og så kunne vi have sat os sammen og talt med min datter. 
hun har i forvejen givet udtryk for utallige gange at hun ikke tør sige sandheden i skolen fordi hun altid for at vide det er noget pjat! De gange jeg har været i dialog med hendes lærer bekræfter læreren at min datters følelser bare er noget pjat. Og hun ikke råber af hende men bare har “en høj stemme”. Alt bliver bagetalliseret. Også hendes konstante nedladende bemærkninger til min datter. Så derfor er min datter nået til et punkt hvor hun bare siger hvad der behager ovre i skolen for at blive anerkendt og accepteret. Det har jeg givet udtryk for SÅ LÆNGE!!! Men ingen tager mig alvorligt. Ledelsen glemmer endda vende tilbage til mig når jeg har underret om hvad der foregår! 
De vælger så at hendes klasse lærer og en anden lærer skal tage Min datter ind i et privat rum og udspørge hende. Det gør de, og min datter fortæller de bliver ved at stikke til hende, og hun tilsidst fortæller at hun savner sin far, hvilket er reelt, hun siger også hun er ked af at skifte skole, hvilket på ingen måde er sandt, hun er ked af at skulle flytte skole pga hun jo har nogle gode venner på skolen også. Men dagligt spørg hun mig herhjemme hvornår hun skal flytte skole. Mens det tør hun ikke sige til hendes lærere, fordi hun er bange for de bliver sure. Hun siger de blir ved at stikke til hende og spørg om der mere og om der er noget med hendes mor. Og tilsidst siger hun at det er fordi hun kom til at tænke på at hendes pap far engang havde slået hendes mor. jeg spørg hende om det var derfor hun havde sagt hun ville slå sig selv ihjel og til det svare hun: nej overhoved ikke det var pga pigerne ignorede mog og det gør mig så ked af det (hun begynder græde) men jeg vil ikke sige det fordi så siger de bare det noget pjat. 

skole lederen fortæller dog en anden historie, der fortæller hun at min datter skulle have sagt at jeg blir BANKET hver eneste dag af hendes pap far flere gange om dagen. 
hendes papfar bor vi ikke med og har ikke boet med over 3 år. Hans samvær med vores fælles børn, foregår via børnehaven, han henter og aflevere der. Så vi har ingen kontakt til ham. 
Vi flyttede fra ham hurtigt og boede kun med ham on and off i et 1 års tid før vi fik vores eget sted. Dette er længe siden men han har aldrig banket mig! 

jeg er simpelhen så vred, og ked af det på min datters vegne! Og så utrolig frustreret over hvor uprofessionelt skolen har tacklet det her! 
hvor er støtten til mig og min datter, hvor var de med deres bekymringer hver gang jeg har råbt op om de ting der foregår på skolen. Hvem griber mig og min datter i det her? Ledelsen holder hånd over deres lærer. Jeg føler mig så magtesløs! 

og nu går jeg bare og venter på kommunen kontakter mig ang sen underretning. 
det er simpelthen så ubehageligt at stå i. 

 

Først et kæmpe kæmpe kram, det lyder til at du og din datter bumler en del med hendes skolegang og sådan burde det aldrig være - børn skal som udgangspunkt være glade for at gå i skole. 

Det lyder også til, at kommunikationen slår fejl om det handler om  hvad du hører eller hvad de siger eller noget midt imellem er svært at sige, men faktum er at skolen er de professionelle og skal vide, at kommunikationen halter og derfor må finde ud af, hvordan man så gør for at få den på rette spor igen.

Når skolen skriver en underretning, og du endda ved det (altså ikke en som handler om du fx slår og du derfor ikke skal informeres), så er det hos os normalen, at vi læser den sammen med forældrene og taler om den inden den sendes afsted. For en underretning er jo ikke en straf, men en en måde at få hjælp. Så afvisningen fra skolelederen undrer mig i den grad, ligesom mange andre nuancer undrer mig.

Men da jeg ikke kender forhistorie og meget mere, så vil jeg hellere give råd til fremtiden. Træk vejret helt ned i maven (lorte råd, men det er vigtigt at du får fokus) og bed om et møde med skolen - det skal være et møde ikke over telefon. Beslut dig for, hvad formålet med mødet er, skal din datter skifte skole lige on lidt, så er det, hvordan skal den sidste tid være god. Eller vil du forsøge igen at opbygge tilliden til skolen i et forsøg og et håb om, at din datter kan blive, jamen så skal du være klar I apyttet vedrørende, hvad kan give dig tilliden tilbage er det fx opfølgende møder hver måned, er det aftaler, er det skriv hver fredag, er det en akt medarbejder som kan se på din datters rolle i fællesskabet eller....? Du skal hele tiden huske, at skolen er de professionelle og du er moren med alle følelserne, du skal have rum og tid til at fortælle og de skal guide så de følelser kan få lidt ro. 

Jeg ville også hvis jeg var dig bede skolen om at tænke over, hvad de ringer og formidler - hvis de vitterligt har sagt: din datter har forsøgt at begå selvmord, så er det fordi de er dybt bekymrede og så skal deres handlinger efter det også vise det. De kan også ringe og sige: vi hsr brug for, at du kommer op på skolen til et møde klokken ?, for i dag har vi haft oplevelser med din datter som gør os bekymrede - det ville nok have været mere passende i den situation. Når vi som skole ringer til forældre skal vi vide, hvad vil vi med samtalen, og hvad planen - det lyder det ikke helt som var været tilfældet og det ville jeg som forælder bede om i fremtiden. 

Men altså egentlig ville jeg bare skrive, jeg læste og jeg følte din frustration.

Først et kæmpe kæmpe kram, det lyder til at du og din datter bumler en del med hendes skolegang og sådan burde det aldrig være - børn skal som udgangspunkt være glade for at gå i skole. 

Det lyder også til, at kommunikationen slår fejl om det handler om  hvad du hører eller hvad de siger eller noget midt imellem er svært at sige, men faktum er at skolen er de professionelle og skal vide, at kommunikationen halter og derfor må finde ud af, hvordan man så gør for at få den på rette spor igen.

Når skolen skriver en underretning, og du endda ved det (altså ikke en som handler om du fx slår og du derfor ikke skal informeres), så er det hos os normalen, at vi læser den sammen med forældrene og taler om den inden den sendes afsted. For en underretning er jo ikke en straf, men en en måde at få hjælp. Så afvisningen fra skolelederen undrer mig i den grad, ligesom mange andre nuancer undrer mig.

Men da jeg ikke kender forhistorie og meget mere, så vil jeg hellere give råd til fremtiden. Træk vejret helt ned i maven (lorte råd, men det er vigtigt at du får fokus) og bed om et møde med skolen - det skal være et møde ikke over telefon. Beslut dig for, hvad formålet med mødet er, skal din datter skifte skole lige on lidt, så er det, hvordan skal den sidste tid være god. Eller vil du forsøge igen at opbygge tilliden til skolen i et forsøg og et håb om, at din datter kan blive, jamen så skal du være klar I apyttet vedrørende, hvad kan give dig tilliden tilbage er det fx opfølgende møder hver måned, er det aftaler, er det skriv hver fredag, er det en akt medarbejder som kan se på din datters rolle i fællesskabet eller....? Du skal hele tiden huske, at skolen er de professionelle og du er moren med alle følelserne, du skal have rum og tid til at fortælle og de skal guide så de følelser kan få lidt ro. 

Jeg ville også hvis jeg var dig bede skolen om at tænke over, hvad de ringer og formidler - hvis de vitterligt har sagt: din datter har forsøgt at begå selvmord, så er det fordi de er dybt bekymrede og så skal deres handlinger efter det også vise det. De kan også ringe og sige: vi hsr brug for, at du kommer op på skolen til et møde klokken ?, for i dag har vi haft oplevelser med din datter som gør os bekymrede - det ville nok have været mere passende i den situation. Når vi som skole ringer til forældre skal vi vide, hvad vil vi med samtalen, og hvad planen - det lyder det ikke helt som var været tilfældet og det ville jeg som forælder bede om i fremtiden. 

Men altså egentlig ville jeg bare skrive, jeg læste og jeg følte din frustration.

Tak for svar. 
jeg besluttede allerede for en måned siden at min datter skulle skifte skole, jeg har talt med ledelsen på den anden skole. Og vores plan var at hun skulle starte op om en måned når de skulle starte i club for at tage det roligt og kunne indkøre hende i hendes tempo. 
da vi også står og skal flytte lige rundt om hjørnet , i samme by, bare til noget større, så tænkte vi at det var bedst der ikke var to stor skift på en gang. Men nu har jeg taget kontakt til den nye skole igen og jeg afventer opstarts dato til min datter i næste uge.  Jeg bad derfor skolen for 3 uger siden om et møde IGEN! Da jeg oplevede min datter fortsat altid har ondt i maven over at skulle afsted. Denne gang lykkedes det, og jeg har fået et i næste uge, dog er det lang tid at skulle vente på et møde når jeg i flere måneder har efterspurgt er fysisk møde. De lover hele tiden jeg for et, men pludselig glemmer de det. Istedet bliver jeg spist af med telefon opkald med læreren eller ledelsen. 
jeg fik at vide i røret af lederen at nu sender de den underretning afsted og så er det ude af skolens hænder. Hvordan i al verden kan det være ude af skolens hænder? Det er jo på skolen det hele foregår. Herhjemme oplever jeg kun en glad pige der trives på bedste vis. Familie medlemmer har bemærket hvor stort et skift der sker i hende når vi går fra sommerferie tilbage i skolen. Max 14 dage tilbage i skole og så er hun fuldstændig deprimeret. 
Jeg har skrevet til skolen og bedt om redegørelse for deres grund til at underrette og blot fortælle mig om det men fryse mig ude bagefter. Så står man der med en datter der siger noget helt andet end hvad man for at vide i røret. De nægter tage en ind til en samtale. 
De svare stort set aldrig på beskeder på aula. Jeg har tons vis af beskeder hvor jeg råber op liggende på aula, uden at få svar på 8 ud af 11 henvendelser. 
Til forældre møde slut sidste år, nævner min datter at hun bliver drillet rigtig tit og det gør hende ked af det. Jeg ber om et extra møde og giver dem datoer der kunne passe mig, jeg høre intet!!! 
jeg føler simpelhen min datters trivsel er så ligegyldiggjort på den skole! 
mig det føles mere for mig som om de prøver fjerne fokus fra dem og alle deres fejl og mangler i forhold til et samarbejde med mig, end de reelt har en grund til at underrette.

hvis de vil underrette at de mener at min datter har sagt at jeg for mange år siden blev banket hver dag af hendes papfar. Hvorfor så en underretning nu? Hvorfor ikke for mange år siden, der gik hun også på skolen? Det er jo en virkelig forfærdelig påstand når den aldrig har fundet sted.
Hvorfor vil de ikke høre min datters version? Hvorfor vil de ikke sidde med mig og tale om det? 
Men værst af alt, hvis de mener min datter har prøvet begå selvmord, HVORFOR LØBER HUN SÅ RUNDT OG LEGER PÅ SKOLEN UDEN OPSYN! Min datter var tydeligvis slet ikke klar over hvad der foregik, hun var super glad og ville have lege kammerater med hjem. 
Intet giver mening����‍♀️

Anonym skriver:

Hvorfor har du ikke skiftet skole for længst?

Det der ‘samarbejde’ vil jo ikke blive bedre,du er din datters advokat,og jeg ser ingen anden vej ud af den situation din datter er i,hvis hun skal i trivsel.

Jeg har ikke skiftet skole før, da jeg ærligt har haft svært ved at finde hoved og hale i det hele. Og forsøgt få et samarbejde op og køre. Det har været en kæmpe fejl, men jeg har ikke anet hvad der var rigtig og forkert at gøre. Jeg havde egentlig håbet at tingene ville blive løst så hun ikke skulle væk fra nogle af hendes veninder. 
Min datter har været ligeså forvirret som jeg selv har, og det hele er bare eskaleret. 
Underretningen er der ikke hold i så den må jeg tage når det kommer. Jeg har bare aldrig været ude for en underretning før og jeg synes måden det blir gjort på er så uprofessionel, men måske er det normalt man bare ringer til forældrene og smider sådan en bombe og bagefter siger det ude af deres hænder og jeg må tage den med kommunen. Og at de ikke vil tage en med ind? 

Jeg har ikke skiftet skole før, da jeg ærligt har haft svært ved at finde hoved og hale i det hele. Og forsøgt få et samarbejde op og køre. Det har været en kæmpe fejl, men jeg har ikke anet hvad der var rigtig og forkert at gøre. Jeg havde egentlig håbet at tingene ville blive løst så hun ikke skulle væk fra nogle af hendes veninder. 
Min datter har været ligeså forvirret som jeg selv har, og det hele er bare eskaleret. 
Underretningen er der ikke hold i så den må jeg tage når det kommer. Jeg har bare aldrig været ude for en underretning før og jeg synes måden det blir gjort på er så uprofessionel, men måske er det normalt man bare ringer til forældrene og smider sådan en bombe og bagefter siger det ude af deres hænder og jeg må tage den med kommunen. Og at de ikke vil tage en med ind? 

Hvor er det godt,du ringede til ny skole igen

Det tror vil gøre jer begge godt,den nuværende skole lyder som et rigtig trist miljø at være i.

Nej det er bestemt ikke sådan,det normalt forgår ved en underretning

Normalt gennemgåes underretning med forældrene.

Men når du høre fra kommunen,beder du bare om en kopi,så du ved hvad der står i den,når du en dag,bliver indkaldt til møde.

Anonym skriver:

Hvor er det godt,du ringede til ny skole igen

Det tror vil gøre jer begge godt,den nuværende skole lyder som et rigtig trist miljø at være i.

Nej det er bestemt ikke sådan,det normalt forgår ved en underretning

Normalt gennemgåes underretning med forældrene.

Men når du høre fra kommunen,beder du bare om en kopi,så du ved hvad der står i den,når du en dag,bliver indkaldt til møde.

 

Jeg synes også det hele virker extremt uprofessionelt.  Min datter har fortalt mig i dag at hendes lærer har sagt til hende hun ikke må fortælle derhjemme hvis nogen i skolen råber af hende fordi det bare gør mig bekymret? Selvfølgelig skal hun sige det derhjemme! Jeg er simpelthen så målløs! 
jeg afventer kommunens brev/opkald. 

Altså jeg tænker meget af det du skriver er fra en side og historien havde sikkert været en hel anden fra fx skolen side.

Men altså de laver jo ikke en underretning for at irreterer dig men for at give jer noget hjælp og hvis din datter truer med at tage livet af sig selv to gange på en dag, så skal de selvfølgelig underette. Men jo det lyder mærkeligt hvis de virkelig har troet at hun mente hvad hun sagde at hun så bare er sendt ud for at lege, det giver ingen mening og slet ikke når man ringer til en forældre med den historie, alle forældre ville jo panikken fuldstændigt og det ved de jo også, så nej det er jo på ingen måder ok 

Men tænker vi mangler rigtig meget baggrundsviden og fra nogle flere vinkler for at vi bare kan sige "sikke en lorte skole" det kan vi ikke bedømme herfra.

Men held og lykke og husk at underetningen er ment som en hjælp

Soonmom skriver:

Altså jeg tænker meget af det du skriver er fra en side og historien havde sikkert været en hel anden fra fx skolen side.

Men altså de laver jo ikke en underretning for at irreterer dig men for at give jer noget hjælp og hvis din datter truer med at tage livet af sig selv to gange på en dag, så skal de selvfølgelig underette. Men jo det lyder mærkeligt hvis de virkelig har troet at hun mente hvad hun sagde at hun så bare er sendt ud for at lege, det giver ingen mening og slet ikke når man ringer til en forældre med den historie, alle forældre ville jo panikken fuldstændigt og det ved de jo også, så nej det er jo på ingen måder ok 

Men tænker vi mangler rigtig meget baggrundsviden og fra nogle flere vinkler for at vi bare kan sige "sikke en lorte skole" det kan vi ikke bedømme herfra.

Men held og lykke og husk at underetningen er ment som en hjælp

 

Jeg har skrevet både både skolens side af historien. Og min datters side at historien. 

Uanset hvad så synes jeg det hele er utrolig modstridende, at de siger hun er selvmordstruende og hun derefter bare kan løbe frit og lege og de ikke kan tage mig indtil en samtale.
Jeg siger ikke de vil irritere mig med en underretning, men at jeg føler de prøver fjerne fokus fra dem, når jeg gentagende gange har råbt op om hjælp til at finde kernen i hvorfor min datter ikke trives i skolen. Jeg har min egen opfattelse om hvorfor hun ikke trives og dem er der mange af, jeg har det hele på skrift, flere måneders opråb til lærerene og leder omkring mine bekymringer om hvad der foregår på skolen. Konstante henvendelser om at jeg ønsker et møde. Intet sker, og 8 ud af 10 gange reagere de ikke. De sidste 2 gange bliver jeg spist af med et opkald som altid ender ud i en lettere diskussion med læreren. og når de nægter tage mig ind til møde efter en opringning om at de underretter fordi min datter har sagt to gange hun ville slå sig selv ihjel samme dag så undre det mig de ikke holder min datter under opsyn til jeg er fremme på skolen, og det undre mig at de ikke vil tale med mig! 
Men at jeg blot for en besked om at nu sender de underretningen og så det ude af skolens hænder. Hvordan kan det nogensinde være ude af skolens hænder? Når dette er foregået på skolen! Man burde da samarbejde med forældre især når man mener der er behov for en underretning! 

Anonym skriver:

Jeg har skrevet både både skolens side af historien. Og min datters side at historien. 

Uanset hvad så synes jeg det hele er utrolig modstridende, at de siger hun er selvmordstruende og hun derefter bare kan løbe frit og lege og de ikke kan tage mig indtil en samtale.
Jeg siger ikke de vil irritere mig med en underretning, men at jeg føler de prøver fjerne fokus fra dem, når jeg gentagende gange har råbt op om hjælp til at finde kernen i hvorfor min datter ikke trives i skolen. Jeg har min egen opfattelse om hvorfor hun ikke trives og dem er der mange af, jeg har det hele på skrift, flere måneders opråb til lærerene og leder omkring mine bekymringer om hvad der foregår på skolen. Konstante henvendelser om at jeg ønsker et møde. Intet sker, og 8 ud af 10 gange reagere de ikke. De sidste 2 gange bliver jeg spist af med et opkald som altid ender ud i en lettere diskussion med læreren. og når de nægter tage mig ind til møde efter en opringning om at de underretter fordi min datter har sagt to gange hun ville slå sig selv ihjel samme dag så undre det mig de ikke holder min datter under opsyn til jeg er fremme på skolen, og det undre mig at de ikke vil tale med mig! 
Men at jeg blot for en besked om at nu sender de underretningen og så det ude af skolens hænder. Hvordan kan det nogensinde være ude af skolens hænder? Når dette er foregået på skolen! Man burde da samarbejde med forældre især når man mener der er behov for en underretning! 

Åhh hvor jeg føler med dig som mor

Har stået i en lidt lignende situation, min datter fungerede ikke længere på hendes skole i 9 kl, og skolen ville ikke tage ansvar for noget som helst, som er udsprunget  efter svær mobning i flere år, det var min datter der var problemet, hun skiftede skole og hun blev den glade pige igen, ville ønske vi havde gjort det tidligere, idag læser hun til lærer