Forskellig holdning til økonomi

Anonym skriver:

Man får godt nok heller ikke meget barnevogn for 2.000 kr. Jeg har købt en brugt emmaljunga til 1.800 kr til dagplejen og den var medtaget, men virkede. Den skulle stå i skur hos dagplejemor og skulle ikke køres med, så vi så gennem fingrene med, at hjulene var slidte (og nok skulle skiftes for ikke at punktere hele tiden), stellet rustet og der var snavs på ydersiden... og så købte vi en ny madras til og vaskede hele vognen grundigt. Den klarer ikke et barn mere!!! Og den var virkeligt næsten ikke til at trille hjem igen efter 2 år i det skur. Heldigvis har vi jo også en dyr vogn, som vi selv har brugt - den har stået inde mellem lurene og klarer snildt et barn mere og kan nok også sælges for en god pris bagefter.

Jeg tror også det er nødvendigt med en snak om, hvad et barn koster. Det lyder jo som om, du viser hensyn til økonomien ved at gå i børneloppen osv. Men jeg tror også din kæreste bliver nødt til at sætte sig ind i, hvad tingene koster -  du kan jo ikke tigge om en autostol? Tremmeseng? Puslepude? Et legetæppe? Eller str. 74, når 68 er for lille? Selv med en tur i børneloppen, hvor man køber billigt tøj til 5-20 kroner stykket, så kommer en størrelse jo hurtigt op i nogle hundrede kroner? Og så skifter man størrelser ofte i starten. Der kan godt være endnu flere penge at spare der, hvis man køber hele sække med en bestemt størrelse på reshopper, facebook markedplace eller dba. I må nok også gøre op, hvad der er need to have og nice to have, og om i har venner/bekendte i kan låne fra. Jeg lånte fx en bedside crib, kravlegård, skråstol og en masse babylegetøj af min veninde. Det fik hun igen bagefter... Det kan altså noget.

Vi købte en brugt emmaljunga til 2000 med alt udstyr da vi skulle have vores første. Den var rigtig fin uden rust og ingen pletter i kassen. Da han var vokset ud af den, stod den i samme stand som da vi købte den. Da vi fik lillebror købte vi en 'ny' brugt emmaljunga, da vi gerne ville have en med drejehjul. Vi solgte den gamle til næsten samme pris som vi købte den for og købte en næsten ny emmaljunga med lift, ubrugte madrasser, luksus regnslag, luksussele, dyner, solsejl, kopholder, barnevognskæde til ca 3000. Så jeg vil sige at man bestemt godt kan få meget vogn for relativt få penge

Jeg har fundet ud af at min mand og jeg har ret forskellige holdninger til økonomi i forhold til at anskaffe os ting til vores kommende baby 

Fx mener han at vi bare skal købe en barnevogn til 2000 kr og synes ikke det er så vigtigt hvilken en det bliver. Jeg har selv intet imod at købe brugt, men vil gerne have noget ordentligt og noget som funktionelt passer til vores behov. Jeg fandt fx en barnevogn + klapvogn inkl alt tilbehør og pusletaske til 5900, hvilket jeg synes er en fin pris. Jeg kan mærke på ham at han stadig synes det er dyrt og han var ved at falde bagover da jeg fortalte ham ny prisen 

Jeg føler næsten at jeg skal tigge og be (okay det er lidt overdrevet) for at han 'giver lov' til at købe nogle ting. Jeg bruger en del tid på at finde brugte ting ligesom det er mig der ofte tager alene ud for at hente dem. Jeg ved godt at det er mig der har nogle krav til hvilke ting vi skal anskaffe os, men føler slet ikke han anerkender den indsats jeg gør og føler mig lidt som et barn det spørger sine forældre om penge. Det gør mig ked af det når jeg bare forsøger at gøre det så godt som muligt for os og vores kommende barn

Vi har også besluttet at tage i børneloppen og kigge på børnetøj og ting, men jeg ville gerne købe nogle få nye fine sæt og dem har jeg selvfølgelig også selv betalt. Jeg er også nødt til at bruge nogle penge på nyt tøj hvor maven kan være i. Det er heller ikke noget han overhovedet bemærker hvilket jeg faktisk bliver lidt træt af når han selv er så næring med udgifterne. Jeg tager ofte mig selv at købe små ting for mine 'egne' penge fordi jeg kender hans holdning og alt i alt har jeg allerede brugt en del flere penge end ham på den kommende familie forøgelse end ham

Vi har begge en normal gennemsnitlig indkomst. Jeg ved at han har lidt udgifter til et lån han har + at han overfører til en opsparingskonto hver måned, så det er ikke fordi han decideret ikke har råd. Det er mere en prioritering af ressourcer

Er der nogen der kan genkende det jeg skriver? Hvordan har i fundet en gylden middelvej?

Jeg snakker selvfølgelig med min mand om dette

 

Jeg kan se, du får mange finde råd om, at genbrug godt kan være godt (og billigt). Så langt så godt. Men jeg synes, det vigtigste problem er, at, at jeres interne relation om økonomi er så ulige. Du bliver den, der skal gå til ham for at *få lov til* at bruge penge. Det er der alt galt i. Og det bliver da kun værre fremadrettet. I kommer til at stå i de samme diskussioner om flyverdragten/vinterstøvlerne  skal være fra genbrug, Bilka eller købt fra nyt. 

Jeg synes også, at basis graviditetsstøj er en fællesomkostning. Ligesom indbetaling til din pension, hvis du har en periode, hvor du går på barselsdagepenge mens du er på barsel. Tilsvarende for din mand, når han er på barsel. 

Det er det økonomiske fællesskab hvor I er ligeværdige, jeg havde sat alt ind på at få bygget - for diskussioner om bodyer og barnevogn er mindre relevant ifht. hvad det gør ved dig, at du skal *tigge* om at I bruger penge på jeres kommende fælles barn. 

Jeg ville gå efter aftaler om, hvad man overfører til fælles konti og hvilke guidelines, man anvender penge, fra fælles konti efter. Italesættelse af at I er ligeværdige og I er et fællesskab. Og så holde det hele realistisk ifht. hvad børn koster. Herunder alt det uforudsete. Og en dialog om hvor meget tid I kan og vil bruge på at suse internettet og landet rundt efter *den helt rigtige barnevogn til kl. 1000 kr.*. 

Vh. 

Mange tak for alle jeres svar og perspektiver

Vi skal helt bestemt have lavet nogle aftaler om økonomi i fremtiden. Jeg tænker noget lign at børnepengene bliver en fælles pulje hvor vi køber tøj og diverse fra. Måske skal der også overføres extra til denne konto hver måned

Jeg synes netop også jeg er villig til at genbruge stort set alt, så jeg synes virkelig også at jeg imødekommer ham. Der er på ingen måde tale om et overforbrug fra min side og har indtil videre kun købt det mest nødvendige som jeg ved vi får brug for. Derudover har jeg fået en del ting fra en veninde som jeg jo også synes jeg har sørget for at få hjem således at vi kunne spare lidt der

Jeg har følelsen af at hans forventninger til hvad det må koste er urealistisk. Og ja så er der hele problematikken om at relationen er uligevægtig. Det er mig der har påtaget mig opgaven med at undersøge hvad vi får brug for, hvad andre anbefaler osv. Han har netop overhovedet ikke sat sig ind i noget, ej heller priserne, så jeg bliver lidt træt når han uden nogen referenceramme mener at de ting jeg finder er dyre. Og netop barnevogne synes jeg bliver solgt enormt dyrt, også brugt. Selvfølgelig kan man spare hvis man gider køre efter det, men det tror jeg han vil synes er endnu mere træls. Det er bare en ting jeg ikke gider gå på kompronis med. Det er relativt få modellere der kan være i vores bagagerum og jeg er derfor gået efter noget der nemt kan pakkes sammen. Og hvis ideen er at den skal kunne bruges til to børn giver det ingen mening at købe noget der ikke er i ordentlig stand 

Jeg tænker at vi skal have en snak om hvilke ting vi har brug for og lave et budget. Og så synes jeg at han må lidt ind i kampen for at finde de gode brugte ting. Hvis han ikke er tilfreds og påskønner mine tiltag så må vi være mere fælles om det og begge tage ansvar

God weekend til jer

Anonym skriver:

Mange tak for alle jeres svar og perspektiver

Vi skal helt bestemt have lavet nogle aftaler om økonomi i fremtiden. Jeg tænker noget lign at børnepengene bliver en fælles pulje hvor vi køber tøj og diverse fra. Måske skal der også overføres extra til denne konto hver måned

Jeg synes netop også jeg er villig til at genbruge stort set alt, så jeg synes virkelig også at jeg imødekommer ham. Der er på ingen måde tale om et overforbrug fra min side og har indtil videre kun købt det mest nødvendige som jeg ved vi får brug for. Derudover har jeg fået en del ting fra en veninde som jeg jo også synes jeg har sørget for at få hjem således at vi kunne spare lidt der

Jeg har følelsen af at hans forventninger til hvad det må koste er urealistisk. Og ja så er der hele problematikken om at relationen er uligevægtig. Det er mig der har påtaget mig opgaven med at undersøge hvad vi får brug for, hvad andre anbefaler osv. Han har netop overhovedet ikke sat sig ind i noget, ej heller priserne, så jeg bliver lidt træt når han uden nogen referenceramme mener at de ting jeg finder er dyre. Og netop barnevogne synes jeg bliver solgt enormt dyrt, også brugt. Selvfølgelig kan man spare hvis man gider køre efter det, men det tror jeg han vil synes er endnu mere træls. Det er bare en ting jeg ikke gider gå på kompronis med. Det er relativt få modellere der kan være i vores bagagerum og jeg er derfor gået efter noget der nemt kan pakkes sammen. Og hvis ideen er at den skal kunne bruges til to børn giver det ingen mening at købe noget der ikke er i ordentlig stand 

Jeg tænker at vi skal have en snak om hvilke ting vi har brug for og lave et budget. Og så synes jeg at han må lidt ind i kampen for at finde de gode brugte ting. Hvis han ikke er tilfreds og påskønner mine tiltag så må vi være mere fælles om det og begge tage ansvar

God weekend til jer

Det lyder som en god plan du har. Og du har fået mange fine råd.

Min erfaring er at børnepengene hurtigt får ben at gå på. Det er bare dyrere jo ældre børnene bliver. Jeg går meget ind for genbrug, men der skal også være plads til at kunne købe nyt. Fx går jeg aldrig på kompromis med sko/støvler/sandaler. Det vil jeg have er nyt. Jeg synes det er vigtigt at barnet selv former skoen efter sin fod. Jeg ville nødigt gå i andres sko. 
Og sko i sig selv er en halvdyr post. Mine børn har nemt kunne slide et par kondisko/gummistøvler inden sæsonen var slut, så det har kostet ekstra. 

Måske skal din mand sættes mere ind i hvilke omkostninger der er ved at få et barn. For der er/kan komme mange uforudsete udgifter. Og jo ældre de bliver kommer der mere og børnene begynder på et tidspunkt også at ytre ønsker om fx tøj. Mine er 14,12,4 og der rækker børnepengene ikke langt. 

Mange tak for alle jeres svar og perspektiver

Vi skal helt bestemt have lavet nogle aftaler om økonomi i fremtiden. Jeg tænker noget lign at børnepengene bliver en fælles pulje hvor vi køber tøj og diverse fra. Måske skal der også overføres extra til denne konto hver måned

Jeg synes netop også jeg er villig til at genbruge stort set alt, så jeg synes virkelig også at jeg imødekommer ham. Der er på ingen måde tale om et overforbrug fra min side og har indtil videre kun købt det mest nødvendige som jeg ved vi får brug for. Derudover har jeg fået en del ting fra en veninde som jeg jo også synes jeg har sørget for at få hjem således at vi kunne spare lidt der

Jeg har følelsen af at hans forventninger til hvad det må koste er urealistisk. Og ja så er der hele problematikken om at relationen er uligevægtig. Det er mig der har påtaget mig opgaven med at undersøge hvad vi får brug for, hvad andre anbefaler osv. Han har netop overhovedet ikke sat sig ind i noget, ej heller priserne, så jeg bliver lidt træt når han uden nogen referenceramme mener at de ting jeg finder er dyre. Og netop barnevogne synes jeg bliver solgt enormt dyrt, også brugt. Selvfølgelig kan man spare hvis man gider køre efter det, men det tror jeg han vil synes er endnu mere træls. Det er bare en ting jeg ikke gider gå på kompronis med. Det er relativt få modellere der kan være i vores bagagerum og jeg er derfor gået efter noget der nemt kan pakkes sammen. Og hvis ideen er at den skal kunne bruges til to børn giver det ingen mening at købe noget der ikke er i ordentlig stand 

Jeg tænker at vi skal have en snak om hvilke ting vi har brug for og lave et budget. Og så synes jeg at han må lidt ind i kampen for at finde de gode brugte ting. Hvis han ikke er tilfreds og påskønner mine tiltag så må vi være mere fælles om det og begge tage ansvar

God weekend til jer

Det er også dyrt, har du overvejet at tage ham med i en fysisk butik så han selv kan se priserne på noget af det hele? Eller giv ham en konkret opgave. Giv ham ansvaret for at købe noget af udstyret, f.eks. autostol.