Overstimulering spædbarn

TLO skriver:

Her hos os minimerede vi både det at være på besøg og det at have besøg. Efter barselsbesøgene, som vi fik bredt ud og gjort korte, var det kun mormor som kom fast 1-2 gange i ugen en times tid, så jeg kunne få mig et bad.

Da vores søn var ca 6 uger begyndte jeg at ses med min mødregruppe 1 gang ugentligt, og ved ca 3,5 måned startede vi med at gå til musik.

De gange hvor vores søn er blevet ked af det, han græd ellers ikke, er vi taget hjem.

Hvor tit er I ude/har besøg?

 

Lyder fornuftigt

Ca 2 gange i ugen. Vi er desværre ikke færdig med alle barsels besøg da vi har spredt dem ud. Og Bedsteforældrene har været forbi 1-2 gange i ugen, så det trækker de andre lidt ud, da der ikke skal være for mange på en uge. 

Jeg tænker også noget kommer fra at vi har søgt meget øjenkontakt, og der hele tiden har været larm eller støj og ikke ladet ham ligge lidt i armene og bare kigge rundt

Jeg tror det er en rigtig god ide at baby kun er i jeres/mors arme, når der kommer nogen på besøg. Det er trygt og rart for jeres baby. Og gør besøgene korte - fortæl det eventuelt til gæsterne på forhånd. Det kan alle forstå. 

Ellers stemmer jeg i med de andre.

Kantar123 skriver:

Jeg tror det er en rigtig god ide at baby kun er i jeres/mors arme, når der kommer nogen på besøg. Det er trygt og rart for jeres baby. Og gør besøgene korte - fortæl det eventuelt til gæsterne på forhånd. Det kan alle forstå. 

Ellers stemmer jeg i med de andre.

Ja. Det ville jeg også gerne. Det er desværre ikke acceptabelt  for min mands forældre. De nærmeste tager barnet ud af armene på os, med det samme vi kommer ind. Vi havde en gang, hvor vi ikke ville give os fra ham. Dette blev set meget dårligt til. Jeg syntes det er en svær situation og utrolig grænseoverskridende, for jeg syntes kun barnet skal være hos mig eller far. Min mand ser desværre anderledes på det. 

Har du talt med sundhedsplejersken? Dels for at udelukke problemer med maven, men også for at din mand hører fra en fagperson, at baby har brug for ro og tryghed - selv med engagerede bedsteforældre.

Ja. Det ville jeg også gerne. Det er desværre ikke acceptabelt  for min mands forældre. De nærmeste tager barnet ud af armene på os, med det samme vi kommer ind. Vi havde en gang, hvor vi ikke ville give os fra ham. Dette blev set meget dårligt til. Jeg syntes det er en svær situation og utrolig grænseoverskridende, for jeg syntes kun barnet skal være hos mig eller far. Min mand ser desværre anderledes på det. 

Jeg vil anbefale dig, at sige til din mand at han skal meddele sin familie, at I lige har fået et barn, er ved at lære den at kende. Og at barnet hurtigt bliver overstimuleret, så indtil i siger til, så er det jer der holder barnet. og forklar dem konsekvenserne af hvordan beby reagerer hvis de ikke respekterer det. Det SKAL italesættes og din mand skal gøre det på en venlig men bestemt måde. Og vil han ikke skal du gøre det. Han SKAL respektere dig i den her situation, for han har ikke båret rundt på den baby i maven i 9 måneder og er ikke fyldt med hormoner. Sig til ham at han kan ringe til mig, hvis han har brug for at få det skåret ud i pap. I skal træde i karakter, for det er kun toppen af isbjerget med indblanding fra bedsteforældre og siger i ikke fra nu, så kører toget med deres meninger og indblanding. Det er tid til at kappe navlestrengen til jeres forældre - nu er det du og din mands lille trekløver der er førsteprioritet og JER der bestemmer. Og både du, din mand og alle andre skal huske: Glad mor = god mor! 

Jeg endte med at få en hjerneblødning og springe i luften fordi svigerfamilien ikke fattede at vi selv holdt vores barn den første tid, fordi jeg havde svært ved at finde ro i forældrerollen. Not so pretty, men det blev nødvendigt. Stemningen er god igen og de kan faktisk se at han er et mere roligt og tillidsfuldt barn ift de andre børnebørn fordi han har fået en rolig start.  

Når det så er sagt, er 1-2 gange om ugen virkelig meget bedsteforældrene kommer. Det er kun jer der kan sætte grænser, og du kan berolige jeres forældre, at de ikke går glip af noget og I nok skal åbne dørene lidt mere, når I er faldet på plads. D

Slutteligt: gråd kan både hænge sammen med maveonde og udviklingspring. Hvis det er flaskebarn, så kan mme sagtens give bøvl med maven også. 

Anonym skriver:

Hvordan forholdte i jer så når I var ude? Skræmmende i barnet af, så det måske mest var hos jer  ?

 

Hvor meget skulle der Ca til før at der kom en efterreaktion? 

Vi begrænsede det så vidt muligt og skærmede ham. 
vi kunne godt have min mor til kaffe en times tid fx uden der var noget, men mere end det var for meget. Samme med babysvømning - det blev droppet for det blev for meget, istedet gjorde jeg det alene med ham 1 gang om ugen hvor vi så kun badede 15-20 min så han stadig fik styrket motorikken og det var fint. 
Ud og spise både hos andre men også på restaurant var udelukket.

Med alderen trappede vi det langsomt op, startede med fx brunch bare min søn, hans far og jeg, og så direkte hjem, og så hjem til familie 2 timer, næste gang 2 1/2 time, og sørge for at alle i rummet ikke på skift sad med ham (på trods af det kriblede i fingrene på dem). Han var primært hos mig når vi var ude. 

han gik derudover i dagpleje istedet for vuggestue, hvilket i starten også var meget for ham, selvom de kun var 3 børn. Senere i skovbørnehave med 2 stuer hvor der på hver stue var Max 10 børn, og 4 pædagoger på hver stue. 
Det har været en kæmpe gavn for ham at have rolige rammer og kunne udvikle sig i sit tempo på det punkt. 

i dag er han 11 år næste måned, og ikke generet af det, men er vi i zoo eller Tivoli en dag hvor der er mange, eller til fødselsdag hvor der er mange mennesker og sker meget omkring ham, trækker han sig nogengange lidt ind i sig selv og bliver træt, og der har vi en aftale om at kan han mærke det bliver for meget, så tager vi selvfølgelig hjem (om ikke andet snarest muligt hvis man står lige midt i kageskæring) men med alderen sker det mere og mere sjældent. 

Mange synes vi pylrede og var for meget om ham, og han skulle bare smides ud i det. Men det var bestemt ikke hans behov, og knuste mit hjerte da han var lille og skreg 8-9+ timer fordi han var så overstimuleret. (Og ja kolik blev udelukket) 

så ja.. vi tilpassede os ham, hans behov og har en dejlig glad og velfungerende dreng

Anonym skriver:

Ja. Det ville jeg også gerne. Det er desværre ikke acceptabelt  for min mands forældre. De nærmeste tager barnet ud af armene på os, med det samme vi kommer ind. Vi havde en gang, hvor vi ikke ville give os fra ham. Dette blev set meget dårligt til. Jeg syntes det er en svær situation og utrolig grænseoverskridende, for jeg syntes kun barnet skal være hos mig eller far. Min mand ser desværre anderledes på det. 

Her fik jeg at vide af min sundhedsplejerske, at jeg altid bare kunne sige " Det siger sundhedsplejersken er bedst for baby". Jeg måtte gerne lægge den over på hende og det kan du da også gøre. Husk at det er JERES barn og barnets behov der kommer før alt andet. Også selvom andre mener det i en god mening.

Anonym skriver:

Ja. Det ville jeg også gerne. Det er desværre ikke acceptabelt  for min mands forældre. De nærmeste tager barnet ud af armene på os, med det samme vi kommer ind. Vi havde en gang, hvor vi ikke ville give os fra ham. Dette blev set meget dårligt til. Jeg syntes det er en svær situation og utrolig grænseoverskridende, for jeg syntes kun barnet skal være hos mig eller far. Min mand ser desværre anderledes på det. 

For guds skyld sig fra nu, alt bliver bare værre hvis du ikke sætter dine grænser nu ❤️ snakker desværre af egen erfaring. 

Jeg tænker at dit barn kun er 5 uger og sagtens kan have en lidt umoden tarmsystem. Oftest ser man en meget gladere baby når de er omkring de 3 måneder. 
pas på med at skærme for meget og tolke alt ind i overstimulering så du ender med at have et barn der ikke kan være i større sammenhænge som fødseldage og lignende når dit barn bliver større. 

Mrs. skriver:

Vi begrænsede det så vidt muligt og skærmede ham. 
vi kunne godt have min mor til kaffe en times tid fx uden der var noget, men mere end det var for meget. Samme med babysvømning - det blev droppet for det blev for meget, istedet gjorde jeg det alene med ham 1 gang om ugen hvor vi så kun badede 15-20 min så han stadig fik styrket motorikken og det var fint. 
Ud og spise både hos andre men også på restaurant var udelukket.

Med alderen trappede vi det langsomt op, startede med fx brunch bare min søn, hans far og jeg, og så direkte hjem, og så hjem til familie 2 timer, næste gang 2 1/2 time, og sørge for at alle i rummet ikke på skift sad med ham (på trods af det kriblede i fingrene på dem). Han var primært hos mig når vi var ude. 

han gik derudover i dagpleje istedet for vuggestue, hvilket i starten også var meget for ham, selvom de kun var 3 børn. Senere i skovbørnehave med 2 stuer hvor der på hver stue var Max 10 børn, og 4 pædagoger på hver stue. 
Det har været en kæmpe gavn for ham at have rolige rammer og kunne udvikle sig i sit tempo på det punkt. 

i dag er han 11 år næste måned, og ikke generet af det, men er vi i zoo eller Tivoli en dag hvor der er mange, eller til fødselsdag hvor der er mange mennesker og sker meget omkring ham, trækker han sig nogengange lidt ind i sig selv og bliver træt, og der har vi en aftale om at kan han mærke det bliver for meget, så tager vi selvfølgelig hjem (om ikke andet snarest muligt hvis man står lige midt i kageskæring) men med alderen sker det mere og mere sjældent. 

Mange synes vi pylrede og var for meget om ham, og han skulle bare smides ud i det. Men det var bestemt ikke hans behov, og knuste mit hjerte da han var lille og skreg 8-9+ timer fordi han var så overstimuleret. (Og ja kolik blev udelukket) 

så ja.. vi tilpassede os ham, hans behov og har en dejlig glad og velfungerende dreng

Jeg kan så godt genkende det der. Vores problem var ikke så meget behov for at skærme, men vores barn døjede med meget forstyrret søvn især som lille hvilket jo både sætter barn og forældre under pres. Det gjorde at vi blev meget firkantede omkring søvn, både luren midt på dagen og sengetiden om aftenen.

Det gav noget knas med visse dele af familien fordi vi sagde nej tak til en del invitationer fordi det foregik om aftenen eller fordi vi kom senere til fødselsdage og lign. hvis det lå oven i lur. Men nogen gange må man bare trække på skuldrene og gøre det man synes er bedst for barnet og så hvis andre ikke forstår så må det bare være sådan.

Så TS må bestemt gerne trække grænser og gøre det der føles bedst for barnet. Så må familien blive fornærmede alt det de gider.