Blev i går ringet op af skolen fordi min søn i 0.klasse sammen med en anden dreng var gået med en pige på toilettet og bedt hende tisse på hans hånd, hvilket hun så havde gjort. Drengene havde ikke decideret tvunget hende, men bagefter gik pigen til læreren fordi hun alligevel havde følt sig presset/utilpas med det. De fik det snakket igennem, og de 2 drenge kunne ikke rigtig give nogen forklaring på hvorfor de havde syntes det var en god ide.
Episoden var egentlig ret harmløs, skolen ringede vist mest fordi vores dreng blev rasende ked af det da de blev irettesat, og insisterede på af vi forældre ikke måtte få noget at vide fordi “han ville blive sat i skammekrogen i 2 uger”. Vi har nu aldrig brugt skammekrog, så ved ikke lige hvad det handlede om. Han er måske 4-5 gange i sit liv blevet sendt på værelset.
Jeg snakkede også med ham da jeg hentede, og han gentog han ikke vidste hvorfor. Mens vi sidder i bilen og venter på hans storesøster, siger han pludselig hvorfor: “jeg tænker hele tiden på piger, og vil gerne røre deres tissekoner, jeg VIL ikke tænke sådan, men kan ikke finde ud af at stoppe” - herefter begyndte han at græde - det var tydeligt han skammede sig.
Jeg sagde at det nok var meget normalt for drenge, det vigtige var bare ikke at handle på de tanker. Men ærligt talt sagde jeg det mest for at trøste ham - må indrømme jeg synes det lyder ufatteligt tidligt at begynde med den slags.
Han har så vidt vides aldrig været udsat for noget seksuelt, vi derhjemme har et afslappet forhold til nøgenhed, og han er vant til at være i bad med sin storesøster på 10. Han har for flere år siden opdaget at det føles rart at trykke på dilleren, det har vi sagt han gerne må - det skal bare foregå privat, fx på hans værelse. En gang imellem tager jeg ham i at gøre det på sofaen, og beder ham stoppe når han er sammen med andre.
Generelt har han nok en tendens til at være tiltrukket af “forbudte” ting, jeg har blot tolket det som noget drenge-halløj. Han HAR også svært ved at høre ordet nej og ikke få sin vilje - noget jeg blot har tillagt hans alder. Ellers tænker jeg han er ret meget som drenge i den alder er.
Så mit spørgsmål er nok: ER det normalt at have den slags tanker allerede som 7-årig ?
Og hvorfor føle så stor skam, når vi netop har et ret afslappet forhold til det?