Ok, jeg tænker, I skal tage det stille og roligt - og samtidig tage det seriøst.
Jeg synes det lyder lidt underligt at det fylder så meget for ham. Jeg tænker også, om han kan have set noget porno, som fylder i hans hoved, noget han ikke rigtig har kunnet forstå, som har sat gang i en masse, og som giver ham den der skamfølelse.
Jeg tænker også, at min dreng på samme alder godt kan finde på at sige ‘altid’ og ‘hele tiden’ selvom det i virkeligheden bare er ‘i dag’ eller ‘den sidste time’. Tidsfornemmelse er måske ikke lige i skabet i den alder. Så måske er det ikke et problem der har fyldt længe. Så før I sender ham i terapi eller melder ham til politiet (
) eller andet, så undersøg, om det bliver ved med at fylde. Pas på, I ikke skyder gråspurve med kanoner og på den måde får skammen til at vokse.
Jeg er sikker på, at når både skolen og forældre er inde over problematikken, så bliver der taget fint hånd om pigen. Og det er jo sådan set ikke hende, der spørges til. Det er jo tre ret små børn her, som alle tre har været i en situation, der har udviklet sig i en ubehagelig retning. Drengene såvel som pigen. Alle tre børn har brug for omsorg og forståelse.
Anmeld
Citér