Anonym skriver:
Tusind tak for dit svar. Jeg har genlæst det mange gange i dag og fundet trøst i det. Det betyder meget at høre, at mit ønske ikke er urimeligt, for sådan føles det meget af tiden.
Jeg har tid hos min egen jordemoder her i slutningen af måneden, men jeg venter på at blive kontaktet af sygehuset omkring tid hos den jordemoder, der laver fødselsplaner. Hvis de ikke snart kontakter mig, rykker jeg dem. Det er nervepirrende ikke at kunne gøre noget til eller fra.
Min vaginale fødsel endte med en stor blødning (2,5+ liter), og fødselslægen mener, at risikoen for stor blødning er mindre ved vaginal fødsel end kejsersnit. Derfor vil han meget gerne have mig til at genoverveje det. Men jeg kan ikke være i det, og efter to hårde og traumatiserende fødsel er mit største ønske at få lov til ikke at være smadret psykisk i de første måneder med baby.
Du er da SLET ikke urimelig!! Det må du endelig ikke gå rundt og tro 
Vi har alle vores erfaringer og grunde til at ønske som vi gør
Det lyder heller ikke som en sjov oplevelse at bløde sådan (nu ved jeg jo hvad en blødning af den størrelse indebærer af indgreb) og på den måde giver det faktisk helt vildt god mening at det kan føles mere trygt at ligge på operationslejet fra start
Jeg kan ikke udtale mig om din præcise risiko i hvert scenarie, men det er egentlig heller ikke så væsentlig. For alting kan ikke gøres op i statistik. Du er først og fremmest et menneske der skal hel igennem det her. Min erfaring fra egen region er som sagt at de her fødeplansjordemødre er yderst lydhør og ikke tvinger nogen til noget de ikke har lyst til og at lægerne oftest følger deres anvisning. Og ofte hvis man åbner op kan det give noget rigtig godt at få sat ord på tanker og bekymringer for den fremtidige fødsel og oplevelserne fra de forrige fødsler, også selvom det ikke ændrer ens ønske.
Jeg har også stået på sidelinjen med en veninde der var helt opløst fordi hun blev indkaldt til samtale om fødselsmåde trods kejsersnit 1. gang. Men samtalen havde aldrig til formål at overbevise hende om vaginal fødsel. Det handlede sådan set om at få information om risici i begge scenarier så hun selv kunne vælge. Men ventetiden er ulidelig. Og det kan næsten ødelægge hele glæden ved en graviditet! Så det lyder som en rigtig god idé at ringe og rykke for en samtale hvis ikke du hører noget. Og ellers kan du også altid ringe og fortælle at du er ved at gå helt op i limningen over dette limbo og du har brug for en afklaring. En del sygehuse har tilbud om psykolog eller psykoterapeut ved tidligere traumatiske forløb -nyt kejsersnit eller ej tænker jeg du kunne have gavn af at forhøre dig hos jordemoder (og gerne via opkald før slutningen af måneden) om det er noget du kan henvises til.
Jeg håber som sagt virkelig at du bliver mødt med al mulig forståelse -det er det vi er her for; at hjælpe med til at man får et så godt forløb som muligt. Og det er i høj grad baseret på ens egne ønsker 
Og skulle du mod forventning høre et nej, så kan du altid bede om en second opinion ved en anden læge. Det bør man nemlig tilbydes ifølge dsog (dansk selskab for obstetrik og gynækologi) hvis man får afslag på et maternal request sectio (kejsersnit på mors ønske) 
Anmeld
Citér