Kræsne legekammerater

Anonym skriver:

Jeg undrer mig virkelig over at man som forældre vil nøjes med at servere neutralt mad… det er synd for ungerne at de ikke får mod på at smage forskellige retter. 

Men det er nok ikke min opgave at ændre på det når de er gæst i mit hus. Godt forslag med pasta og gnavegrønt

 

Hvad er neutral mad?

Og fordi de ikke smager hos dig, så har de ikke mod på at smage på noget?

Agma skriver:

Jeg bliver faktisk rigtig ked af den tone der kommer frem i dit oplæg og nogle af de øvrige svar. 
Vi har et barn som spiser meget begrænset af mad og slet ikke spiser fremmede steder. Det er noget vi er oprigtigt bekymrede over og som vi får hjælp til hvordan vi skal hjælpe hende med. Vores barn er ikke sygt eller har en diagnose - hun er helt normal og der er mange der har det som hende mht. mad. Men hun ville helt sikkert blive opfattet som et “kræsent” barn af dig/jer. 
Vi andre i familien inkl. søskende spiser meget forskelligt mad så det med at se ned på forældrene er bare mega usympatisk. Og er det virkelig så stort et problem at du har behov for at få andres råd til det? Eller er det mest for at blive bekræftet i, at i gør det godt fordi jeres børn spiser alt og at vi andre bare ikke opdrager vores børn ordentligt mht. mad? 

Til dem som ellers er oprigtig interesseret synes jeg at det er værd at holde sig for øje at det er helt normalt at børn ikke har lyst til at spise fremmede steder. Du skal i hvert fald nok ikke begynde at presse på for at de skal smage for det kan give rigtig stor tilbagegang hos et barn som måske ellers var begyndt at gøre fremskridt. Og måske tør barnet ikke sige nej til dig som “fremmed” og lader sig så presse. 

Øv, jeg blev faktisk virkelig ramt inden i af den her debat og det plejer jeg ellers ikke. Jeg håber at mine børns legekammeraters forældre er mere rummelige og nysgerrige i deres opfattelse af andre. Der kan altså være rigtig mange gode forklaringer som ikke altid er de mest oplagte.

Jeg kommer ikke til at deltage mere i den her debat, men nu har i da en anden vinkel også.

Rigtig godt skrevet!

Anonym skriver:

Min datter har mange legekammerater og det er bare så dejligt! Jeg elsker at have et hjem hvor hendes venner føler sig godt tilpas. 
jeg er dog totalt udfordret at kræsne legekammerater til aftensmad…. Vi spiser meget varieret og går op i at vores børn tør smage på alt og faktisk også nyder spændende mad. Det er vi lykkedes med, så derfor er vores aftensmad noget udfordrende nogen børn. 

Hvad vil i gøre - ændre menuen eller holde fast i det mad vi normalt får? 

Vi sørger generelt for at der altid er en blanding af kød, grønsager og stivelse. 

Så er spiser man hvad der bliver serveret og sådan er det, vi ændre ikke på tingene PGA legekammerater. Tør de ikke smage f.eks kødet, så er der med sikkerhed noget andet de godt kan lide pp tallerkenen  

Når vi har uplanlagt middagsgæster, blir der ik rigtig ændret i menuen, og de får at vide hvad vi ska ha at spise, så de har mulighed for at takke nej til at spise med.

Vores aftensmad består altid af noget kød, ris, kartofler eller pasta, gnave grønt eller salat. Vi har ALDRIG dressing, men forskellige slags dyppelse eller sovs. Så har vist aldrig oplevet, at der ik var noget de ku li eller ku spise sig mætte i.

Vi har 2 piger på 13 og 9 år. Den ældste spiser ALT, den yngste er noget mere udfordret på smag og konsistens osv. Nogen vil helt klart kalde hende kræsen, men faktum er, at hun spiser det meste, så længe hun kender maden. Hun er stadig mest til at hun gerne lige vil røre ved maden, inden hun spiser den. (på den måde kender hun koncistensen, inden det kommer i munden) 

Hun har aldrig ville have sovs, hun bryder sig ikke om feks kartoffelmos eller andet mos. Rå hvidløg/løg, stærk mad. Sammenkogte retter er hendes værste mareridt, for hun ka ik tyde hvad der er hvad.

Til gengæld spiser hun alt slags kød, ris, pasta og kartofler så længe hun slipper for sovs og ting, der er blandet sammen

Hun ved godt, at når hun er i byen og ska spise der, at så starter hun ik ud med at sige, at hun ik ka li maden. Hun er god til at smage på ting. Hun plejer at sige, at hun ik ved hvordan det smager, så hun feks gerne bare vil starte med bare en bid, også ellers bare spise, det hun ved hva hun ka li.

Hun ved også at hun altid ka få en skål havregryn eller et stk brød når hun kommer hjem.

Ungernes gode venner, ved jeg Ca hva ka li og hva de må spise i forhold til feks religion eller allergi og der tager vi ALTID hensyn, hvis de overnatter.

Vores 2 unger spiser det samme som os, og begge piger får serveret fuldstændig det samme, og alligevel er der milevidt forskel på, hva de ka li.

Vores yngste ville feks heller ik tage en sut eller en sutteflaske, da hun var lille. Hun fik simpelhen brækfornemmelse. Grød og små rugbrød hapser, ku hun heller ik spise rigtigt, før hun var Ca 8 mdrer, fordi hun igen også der var udfordret på koncistensen.

Den ældste har spist alt hva vi har sat foran hende, siden hun startet på grød, da hun var 6 mdrer. Igen bare kæmpe forskel, selvom vi har gjort, helt det samme. Så tænker det handler om perspektiv. Vh Stine 

Jeg spørger altså bare forældrene hvad deres barn vil spise, verden går ikke under fordi man skal lave speciel mad en gang imellem. 

Især hvis jeres barn spiser næsten alt så kan de vil også spise det samme som barnet som er kræsent. 

Anonym skriver:

Jeg undrer mig virkelig over at man som forældre vil nøjes med at servere neutralt mad… det er synd for ungerne at de ikke får mod på at smage forskellige retter. 

Men det er nok ikke min opgave at ændre på det når de er gæst i mit hus. Godt forslag med pasta og gnavegrønt

 

Nu er jeg altså nyskerrig

Hvad spiser I?

Jeg har ingen idé om, om vi spiser "spændene mad" eller "neutral mad"

Soonmom skriver:

Nu er jeg altså nyskerrig

Hvad spiser I?

 

Jeg har ingen idé om, om vi spiser "spændene mad" eller "neutral mad"

Det vil jeg sku også gerne vide. ����

Anonym skriver:

Jeg undrer mig virkelig over at man som forældre vil nøjes med at servere neutralt mad… det er synd for ungerne at de ikke får mod på at smage forskellige retter. 

Men det er nok ikke min opgave at ændre på det når de er gæst i mit hus. Godt forslag med pasta og gnavegrønt

 

Er det ikke ret fordomsfuldt? Du har måske ikke prøvet at have et barn som ikke lod sig overtale. De skal jo have noget at spise.

Jeg bliver faktisk rigtig ked af den tone der kommer frem i dit oplæg og nogle af de øvrige svar. 
Vi har et barn som spiser meget begrænset af mad og slet ikke spiser fremmede steder. Det er noget vi er oprigtigt bekymrede over og som vi får hjælp til hvordan vi skal hjælpe hende med. Vores barn er ikke sygt eller har en diagnose - hun er helt normal og der er mange der har det som hende mht. mad. Men hun ville helt sikkert blive opfattet som et “kræsent” barn af dig/jer. 
Vi andre i familien inkl. søskende spiser meget forskelligt mad så det med at se ned på forældrene er bare mega usympatisk. Og er det virkelig så stort et problem at du har behov for at få andres råd til det? Eller er det mest for at blive bekræftet i, at i gør det godt fordi jeres børn spiser alt og at vi andre bare ikke opdrager vores børn ordentligt mht. mad? 

Til dem som ellers er oprigtig interesseret synes jeg at det er værd at holde sig for øje at det er helt normalt at børn ikke har lyst til at spise fremmede steder. Du skal i hvert fald nok ikke begynde at presse på for at de skal smage for det kan give rigtig stor tilbagegang hos et barn som måske ellers var begyndt at gøre fremskridt. Og måske tør barnet ikke sige nej til dig som “fremmed” og lader sig så presse. 

Øv, jeg blev faktisk virkelig ramt inden i af den her debat og det plejer jeg ellers ikke. Jeg håber at mine børns legekammeraters forældre er mere rummelige og nysgerrige i deres opfattelse af andre. Der kan altså være rigtig mange gode forklaringer som ikke altid er de mest oplagte.

Jeg kommer ikke til at deltage mere i den her debat, men nu har i da en anden vinkel også.

Jeg ved ikke om mit svar også virker/virkede stødende. Det var ikke hensigten. 

Og jeg tror ikke at trådstarter har haft til hensigt at nedgøre andre forældre. Men er uvidende og uforstående over for andre børns “kræsenhed” og forskellighed. 

Og jeg selv inklusiv. For vinklen med at forstå at et barn er bange for at spise ude har jeg aldrig kendt til. Jeg var selv mega kræsen som barn, men smagte altid på maden andre steder, selvom jeg sommetider ikke havde lyst. Men jeg var ikke bange og tænker ikke det er noget der har påvirket mit liv negativt. 

Mine børns legekammerater vil virkelig gerne spise hos os, men de spiser bare intet. Det kan sommetider undre mig. Hvis de fx synes vi laver “underlig” mad, så undrer det mig de gang på gang gerne vil spise hos os, uden at røre en bid. Og så mærkeligt synes jeg altså slet ikke vi spiser. 

Men det kunne være rart hvis forældrene til børnene måske gjorde lidt ud af at fortælle om problematikken, for jeg kan ikke gætte mig til om barnet er bange for at spise ude eller bange for anderledes retter. Og det er jo ikke fordi jeg hver gang vi har spisende gæster påtænker at lave en helt vild crazy ret bare for at være smart i en fart. Jeg spørger også til livretter/ønsker men det er ikke ensbetydende med at der bliver spist. 

Jeg er eksempelvis meget visuel og har gennem hele min barndom spist med øjnene. Jeg kunne være hjemme ved nogle som lavede en steg, jeg synes smagte himmelsk og da min mor lavede selv samme steg så den forkert ud og jeg rørte den ikke.

De steder hvor jeg måtte tvinge mig til at spise noget jeg ikke havde lyst til (var opdraget til at andet var uhøfligt) har gjort at jeg bare ikke spiste det sted en anden gang, så jeg har kun fået medister 1 gang i mit liv.

Jeg kommer fra en familie som tvangsfodre og afvisning af mad er afvisning af kokkens kundskaber (også kulturelt betonet), det har gjort at når jeg har skulle spise ved pågældende, at jeg har haft min taske med en pose i klar. 

Og generelt synes jeg der opstår en usund måde at være omkring mad på, fordi det kommer til at handle om rigtig og forkert. Så kan vi diskutere om det er rigtig eller forkert at spise vegansk, eller kun spise kød, eller, eller, eller.. jeg er af den holdning at jeg ikke blander mig i hvad andre kan lide eller ikke, og det står dem frit for hvad de propper i munden. Jeg er også typen der ikke spørger ind til menuen eller ændringer, og spiser udenom det jeg evt ikke kan lide uden at benævne at jeg ikke bryder mig om det. Og skulle jeg gå sulten hjem, så er der altid en rugbrødsmad hjemme.