Selvfølgelig er min mand ikke min lykkes smed, men jeg synes da ikke det er forkert, at man ønsker noget nærvær og kontakt med det menneske, som man har valgt at dele livet med. Hvad er pointen ellers, hvis man dybest set bare er kollegaer i hjemmet?
Det er bestemt også forkert, hvis du føler, at I er kollegaer. Og det er så hårdt at føle sig ensom.
Men det er også en utaknemmelig og faktisk ikke en fair forventning, hvis din mand skal kunne fylde hele dit sociale behov- dit sociale bæger.
Hvad interesserer dig - hvad med at komme mere ud - række hånden ud, møde andre mennesker. Om det er en mødregruppe, vandreklub eller hvad … få inspiration udefra du kan trække med hjem tilbage i hjemme. Så vil du heller ikke hige så meget efter snak/ inspiration fra din mand.
Har du det svært i mødet med nye mennesker? Du skriver du har bekendte men ikke venner..?
Anmeld
Citér
