Dele af din personlighed du er lidt flov over…..

drala skriver:

Det er kønsdiskriminerende sprogbrug og endda på dit eget køns bekostning.

Året er 2022, er det ikke på tide at bruge at mere nuanceret sprog?

Det er kun kønsdiskriminerende hvis jeg brugte ordet i den hensigt og med den mening. Men det tror jeg faktisk langt de fleste læsere godt kan se ikke er tilfældet. 

jeg lukker den her. Jeg orker ikke den krænkelsesparathed. Og jeg ved heldigvis med mig selv og min livsstil, at jeg er mere end rummelig og anti-diskriminerende i mine grundholdninger og gerninger. Så stig bare ned af hesten igen og giv den et klap. god søndag

At jeg er en sky person. Jeg kan godt lide at være sammen med andre i en hvis rum tid, men så får jeg “indvendig nok” på et tidspunkt og vil bare hjem. Det hedder i virkeligheden nok bare introvert måske..

Hader også lidt mit refleksive “jeg” forstået på den måde, jeg tit tænker på hvorfor arbejder jeg sammen med dem jeg gør, kan de lide mig - hvorfor og hvorfor ikke.. etc.

Det er kun kønsdiskriminerende hvis jeg brugte ordet i den hensigt og med den mening. Men det tror jeg faktisk langt de fleste læsere godt kan se ikke er tilfældet. 

jeg lukker den her. Jeg orker ikke den krænkelsesparathed. Og jeg ved heldigvis med mig selv og min livsstil, at jeg er mere end rummelig og anti-diskriminerende i mine grundholdninger og gerninger. Så stig bare ned af hesten igen og giv den et klap. god søndag

Det er et forældet, kønsdiskriminerende ord uanset din hensigt/mening med det. God søndag til dig også

drala skriver:

Det er kønsdiskriminerende sprogbrug og endda på dit eget køns bekostning.

Året er 2022, er det ikke på tide at bruge at mere nuanceret sprog?

Dit indlæg minder mig om en del af min personlighed, jeg ikke er vild med: Noget med ikke altid at kunne trække på skulderen og stoppe mig selv i en debat, når den anden tydeligt siger fra og vil lade det ligge. Jeg ville fx til enhver tid finde det relevant og legitimt at drøfte kønsstereotypt sprogbrug i en større debat om netop dét emne, men jeg er ikke stolt af mig selv, når/hvis jeg lader en enkelt andens brug af et sådant udtryk flytte fokus fra det egentlige emne - selv om den anden tydeligvis ikke ønsker dén debat. 
Afhængigt af kontekst og evt. grovhed vil jeg gerne blive bedre til at bruge min energi på det store billede og ikke på at problematisere og irettesætte en enkeltpersons ytringer, når denne ikke er det fjerneste interesseret i debatten. 

- og sjovt nok er spørgsmålet nu, om jeg netop med dette indlæg er i fuldt sving med at problematisere en andens ytringer i stedet for at lade det ligge

Det er et forældet, kønsdiskriminerende ord uanset din hensigt/mening med det. God søndag til dig også

Hold dig nu til bolden - og ikke manden . ( og ja skyd mig bare for at skrive manden , og ikke kvinden ) - og lige OT  - men hvorfor liker du dine egne opslag?  Er det noget man gør , når man er ekstra godt tilfreds med sig selv -'eller ? 

morlou skriver:

 

Krummer altid tær når jeg læser ord som "tøsefornærmet". At være fornærmet er jo ikke følelse der kun forbeholdt hunkønnet

Du leder vist efter noget at blive tøsefornærmet over  jeg tænker da ikke nogen er i tvivl om hvad trådstarter mener - og det er ikke at det kun er forbeholdt piger at blive fornærmet. 

Jeg kommer til at presse min mand urimeligt meget, når vi er uvenner. Jeg er bedre med ord end ham, og i diskussioner/skænderier kører jeg nogle gange på ham og trykker på alle hans kontakter, bare fordi jeg er gal på ham - det er jeg ret flov over. Jeg kan virkelig også være en, der hakker på ham hele dagen, hvis jeg er i dårligt humør.

Jeg er en rigtig martyr, når min mand og jeg bliver uvenner. Jeg gør simpelthen ALT derhjemme, børnene er kun MIT ansvar og alting er bare SÅ synd for mig og det er også fordi min barndom var noget puha (det var den, men det er ikke derfor). Det er ikke rent faktisk sådan det hænger sammen. Ja, jeg laver mere herhjemme og står for meget af det med børnene, men mind mand arbejder en del flere timer end jeg og tjener langt flere penge end jeg, samtidig med at han hjælper til med hverdagen når han er hjemme.

Til gengæld, så ligger jeg mig fladt ned hvis andre end min mand er efter mig. Altså jeg siger undskyld for at andre slår mig i ansigtet -agtigt. Så er alting lige pludselig min skyld og jeg kan ligge vågen om aftenen over det fordi min angst tager over.

Jeg hader at jeg ofte kommer til af afbryde eller har svært ved at holde mig til et emne der tales om og kommer til at vende det til noget jeg har oplevet der minder om. Jeg er pain in the ass og øver mig hele tiden, men det er fanme svært