For stor på maven - Kommentar

CBbaby skriver:

Jeg tror, man skal se det som en samtalestarter. Intet andet end det. Det er nem måde at få kontakt på. Og når man er åbenlys gravid, så vil folk altid komme med uheldige kommentarer. :-) 

Jeg har fået præcis de samme som dig. I alle graviditeterne. 

Den eneste jeg havde svært ved, var da en kollega decideret slog mig over fingrene ved en kaffekande og sagde “hov. Du gravid. Så du drikker da ikke kaffe.” Der blev jeg vred og bad hende blande sig helt udenom. 

Men ellers har jeg fået alt fra “sikker på der kun er en? Og husk lakrids er ikke sundt - til folk der rør og åbenbart slår” 

 

Jeg har aldrig følt det er noget rettet mod mig. Jeg havde mega meget vand i kroppen, vejede 32 kg mere ved fødsel af nr 1 og 25 ved nr 2. Og folk havde så mange underlige kommentarer “godt du var tynd inden” osv. 

Man kan altid sige “undskyld. Vil du ikke gentage det, du lige sagde meget langsomt?”

så er de nødt til at stå og høre sig selv sige grænseoverskridende ting og forholde sig til dem. Det er jo dem, der har et problem åbenbart.. ikke dig  Og hvad så hvis du ser tyk ud? Eller går i lyserødt? Når folk kommer med uheldige kommentarer, så er det fordi de selv har oplevet noget. Man kan jo også spørge “nå da… du blev måske selv spurgt om samme da du var gravid/var tyk (til en mand)”

Så tænk det som uheldige samtalestartere

Tak for dit svar, 

Jeg har nok bare ikke hørt de samme kommentar fra min familie og venner. Så synes jeg at det er mærkeligt at mine kollegaer hakker sådan på min mave, og mener at jeg er blevet så "stor". Jeg tror også at jeg har været for følsom og taget det til mig, det må jeg tænke igennem. (: 

MillyMy skriver:

Jeg har det på samme måde som dig. I min første graviditet blev jeg også mødt af mange, især familiemedlemmer med "Sikke tyk du er blevet! 

Jeg syntes det var så negativ ladet, selvom de sikkert ikke mente noget fornærmende med det. Men man ville jo heller ikke hilse på en ikke-gravid person med "Du er godt nok tyk"

Heldigvis her 2. gang virker det som om folk har forstået budskabet. Kun lige min mormor falder stadig i Så retter jeg hende bare og siger, nej jeg er såmænd ikke tyk, bare gravid.

Hvis de vil kommentere maven så sig da i det mindste noget pænt

tak dit svar.

Jeg tror, at jeg vil have det ok nok med at høre sådan kommentar fra min familie, men de mener det modsatte af mine kollegaer.. 

Jeg føler, som du nævner, at det påvirker mig negativt, og at jeg bliver set som en gående elefant på maven. 

Jeg havde allerede svært ved at fortælle om min graviditet på arbejde, fordi jeg ikke vidste om de vil reagere godt (pga travlhed) men havde ikke tænkt over, at min mave vil blive et emne til frokost og når vi mødes på gangen. jeg vil prøve at tage det med ro, og tænke anderledes. Jeg havde heller aldrig troet at det vil irritere mig, at blive kaldt for stor og tyk under min graviditet.

BM2021 skriver:

Jeg havde ingen mave, som i at hvis jeg var rigtig klædt på kunne man ikke se at jeg var gravid i 8 måned, alligevel blev fik jeg kommentare som "hold da op hvor har du lagt dig ud" "forstår godt at du er så stor når du spiser konstant". Jeg var mega irriteret men vurdere at folk så det som et fripas til at nedgøre mig lidt  - og det ironiske var at var der noget jeg ikke gjorde, så var det at ligge mig ud. Og så spiste jeg mange æbler, det kunne jeg holde nede i de 9mdr jeg kastede op i.

Min pointe, ind af det ene øre ud af det andet - jeg er ikke tvivl om du ser smuk ud! Den gravide kvindekrop skal hyldes, lille som stor, du bære på et menneske, du er fucking sej!!

Tak for dit svar. 

Jeg går normalt meget op i min krop, hvordan jeg klæder mig og at leve sundt. Det ved de godt på mit arbejde. Aldrig har jeg fået kommentar om min krop eller livsstil. 

Lige her under min graviditet er det som du siger, som om at de har fået chancen for at nedgøre mig på en eller anden måde. 

vi kan sidde til frokost flere personer, hvor det bliver emnet, hvor "tyk" jeg er blevet, og hvor stor jeg ser ud. 

Jeg synes også at gravid kroppen er sej og kan så meget, men jeg tror bare at jeg er for følsom en type når det gælder til kommentar om min krop

Har ikke oplevet det fra kollegaer men venner i første graviditet. Jeg så dem direkte i øjnene og sagde "det der gider jeg ikke høre på". Der var meget akavet stilhed og en masse forsøg på at undskylde og så sagde jeg bare "prøv at hør jeg er sikker på at du kun mener det godt, men det sårer mig faktisk helt vildt. Jeg vil meget hellere have at du spørger hvordan jeg rent faktisk har det eller at du bare lader være med at sige noget"

Det var kun nødvendigt at sige én gang.  Bonus var at jeg INGEN kommentarer fik om min fysiske fremtoning 2. gang da de ligesom vidste hvor grænsen gik. Og dem der sagde noget gjorde det på en pæn æåde som "kan det passe at din mave er større denne gang eller husker jeg forkert?" Altså neutrale spørgsmål. Det var rart.

Jeg har det sådan at bare fordi man er gravid er man ikke allemandseje. Og folk jeg normalt ikke snakker om min krop med, gider jeg ikke pludselig at snakke om min krop med. Og dem der hsr prøvet at røre min mave har fået et rap over nallerne. Helt fysisk. Jeg kan ikke have alt det pilleri..

Er spændt på om folk kan huske det til denne gang, det er trods alt en del år siden jeg sidst var gravid

Mortiltreogmåskefire skriver:

Folk kan bare være så ufølsomme  jeg tror at det er ligesom en anden skriver, at det er en måde at starte en samtale på. Jeg plejer at grine med da jeg sidst var gravid og når folk sagde at jeg var tyk, så sagde jeg “ja man skulle næsten tro at jeg var gravid” og når folk sagde at man skulle tro at der var to sagde jeg “nej der er faktisk 4” og på den måde prøvede at lave lidt sjov med det, men der er svært for man har virkeligt nogen dage hvor man er mega følsom også er det bare svært at have et gameface på

Tak for dit svar. 

Jeg tror at du har ret. Må vende den om, og være med på "joken". Det kan være, at det ikke er sjovt mere. 

Jeg er i den periode hvor det er følsomt, og ikke helt enig med de kommentar jeg får. føler mig blind, og ikke kan se det samme

Cirkeline87 skriver:

Kære kommende Mor nej du er ikke sippet men dine grænser  blev tydeligvis overskredet af dine kollegaer   og det lyder desværre hele ikke som om dine kollegaer respektere det når du siger det til dem og det er på inden måde i orden jeg vil sige du er der hvor du skal tag fat i den chef eller fagforeningen eller begge for jeg vil gå så lang og kald det mobning det ud er udsæt for   jeg håber du får sæt en stoppe for det så du med ro i mave kan gå på arbejdet og gå i gammen din graviditet og værre glad

Tak for dit svar.

det giver mig ro, at jeg ikke er for følsom eller bare sippet.

Jeg synes at det overskrider mine grænser, at jeg bliver en samtalesemne på denne måde. Der bliver ikke sagt, "du vokser hurtigt og det er flot til dig" eller "det klæder dig med en tyk mave". De kommentar som jeg får er mere ej hvor er du stor, og du ligner en som skal føde. Sådan ser jeg bare ikke mig selv, og mener selv at jeg er lille på maven.

Kir skriver:

Jeg synes overhovedet ikke det lyder som en hyggeligt samtalestarter. Jeg er enig i at det lyder som et dårligt arbejdsmiljø. Nu ved jeg ikke om du har gået sagt klart fra, for hvis ikke så tænker jeg det er derfor de bliver ved. Synes det er så frækt at sige om du snart skal føde når de kender terminsdato og at sige du spiser for meget.

Er der generelt en dårlig kultur på arbejdspladsen? Jeg synes du skal sige meget kraftig fra de næste par gange, så de forstår du ikke gider høre på det. Hvis du har prøvet at sige fra og det fortsætter, så synes jeg at du skal gå til ledelsen. 

Tak for dit svar. 

Jeg har sagt flere gange, "det synes jeg ikke at jeg er" og "jeg er glad for størrelsen på min mave" jeg har også sagt "jeg kan godt lide at gå i løse kjoler, måske er det derfor i synes at maven er stor". 

Jeg har alle gangene hørt "så ser du ikke godt på din mave for den er aaaaaaalt for stor". Jeg vil ikke være uhøflig og bede dem om at stoppe, men jeg tier stille og spiser min mad i uden at have kontakt til de andre. Måske er det en god ide som de andre siger, bare at hoppe med på vognen og synes at det er ligeså sjovt som dem. 

Jeg kan bare ikke helt få mig selv til at synes det er sjovt, fordi jeg ser anderledes på mig selv. 

Maricella skriver:

Har ikke oplevet det fra kollegaer men venner i første graviditet. Jeg så dem direkte i øjnene og sagde "det der gider jeg ikke høre på". Der var meget akavet stilhed og en masse forsøg på at undskylde og så sagde jeg bare "prøv at hør jeg er sikker på at du kun mener det godt, men det sårer mig faktisk helt vildt. Jeg vil meget hellere have at du spørger hvordan jeg rent faktisk har det eller at du bare lader være med at sige noget"

Det var kun nødvendigt at sige én gang.  Bonus var at jeg INGEN kommentarer fik om min fysiske fremtoning 2. gang da de ligesom vidste hvor grænsen gik. Og dem der sagde noget gjorde det på en pæn æåde som "kan det passe at din mave er større denne gang eller husker jeg forkert?" Altså neutrale spørgsmål. Det var rart.

Jeg har det sådan at bare fordi man er gravid er man ikke allemandseje. Og folk jeg normalt ikke snakker om min krop med, gider jeg ikke pludselig at snakke om min krop med. Og dem der hsr prøvet at røre min mave har fået et rap over nallerne. Helt fysisk. Jeg kan ikke have alt det pilleri..

Er spændt på om folk kan huske det til denne gang, det er trods alt en del år siden jeg sidst var gravid

Tak for dit svar. 

Kan se at der er delte meninger om kommentar til kroppen. 

Jeg har det på samme måde som dig, snakker normalt ikke med mine kollegaer om min krop, og pludseligt fylder det alle vores samtaler. Det fylder hos mig, og jeg mærker at jeg ikke har lyst til at snakke om min graviditet. 

Med min familie og venner, for jeg ikke kommentar men komplimenter om hvor flot gravid jeg er blevet. Så synes jeg at det er mærkeligt at høre det modsatte på arbejde.

Alonebreak skriver:

Tak for dit svar. 

Kan se at der er delte meninger om kommentar til kroppen. 

Jeg har det på samme måde som dig, snakker normalt ikke med mine kollegaer om min krop, og pludseligt fylder det alle vores samtaler. Det fylder hos mig, og jeg mærker at jeg ikke har lyst til at snakke om min graviditet. 

Med min familie og venner, for jeg ikke kommentar men komplimenter om hvor flot gravid jeg er blevet. Så synes jeg at det er mærkeligt at høre det modsatte på arbejde.

Du må gerne sige fra de bliver formodentlig fornærmede, måske kalder de dig sippet eller hormonel. Men det er altaå din krop. Det kræver vildt meget mod at sige fra og man skal lige kunne tage den der akavethed bagefter men min erfaring er at folk ender med at respektere det.

Maricella skriver:

Du må gerne sige fra de bliver formodentlig fornærmede, måske kalder de dig sippet eller hormonel. Men det er altaå din krop. Det kræver vildt meget mod at sige fra og man skal lige kunne tage den der akavethed bagefter men min erfaring er at folk ender med at respektere det.

Ja, det vil jeg prøve på, næste gang emnet er oppe