Hej
Jeg har brug for nogle råd fra nogle af jer med lign. oplevelser. Jeg er enlig forsørger, mor til en. Det er mig der sørger for økonomien.
Netop derfor er det også mere usikkert for mig at stoppe mit job uden et andet alternativ på hånden. Problemet på mit job er nemlig en chef og en afd. leder der ser på os medarbejdere som en slags undermennesker. Den første gang jeg mødte den øverste chef, sagde jeg pænt goddag til hende, men til min undren sagde hun hverken velkommen eller præsenterede sig selv, som man normalt gør når en ny medarbejder starter.
Hun startede bare med at give mig en ordrer. Overfusede mig med skæld ud en time efter, fordi jeg var tørstig og tog noget at drikke. Jeg havde aldrig mødt hende før, hun kendte mig ikke, og så vælger hun at behandle mig sådan. Jeg har en værdi som person, og anser mig selv for at være noget værd, og god til mit arbejde. Jeg har meget svært ved at skulle behandles på den måde af et andet menneske, chef eller ej. Der er mange kollegaer der melder sig syge hele tiden, og folk siger op. Tit står vi underbemandede.
Jeg har nogle søde kollegaer, men ledelsen fylder bare så meget når den er negativ. Jeg leder med lys og lygte efter noget andet. Man kan mene at jeg skulle tage en snak med hende, men at snakke med hende om det virker håbløst, da hun ikke tager imod noget som helst, og i øvrigt ikke vægter os medarbejderes holdning som værdifuld? Jeg har meget svært ved at forstå den slags menneskesyn hun har.
Har nogle af jer prøvet noget lign? Hvordan tacklede i det?
Anmeld
Citér