Jeg fik hindeløsning én uge før termin. Jordmoder var overbevist om at det ville sætte gang i fødslen, fordi jeg allerede var to cm åben. Det gjorde det ikke.
Én dag over termin tog jeg en eftermiddagslur, og da jeg vågnede rejste jeg mig op, kiggede ud af vinduet, og så gik vandet. Det begyndte at sive stille og roligt. Min ene hund havde dårlig mave, så inden afgang til sygehuset, skulle der koges ris til hunden. På vej til sygehuset holdte vi ind og fik pandekager med til turen hos mine forældre.
Køreturen varede en time med små uskyldige sammentrækninger. Der kan samle sig meget vand på sådan en time, så da jeg steg ud af bilen, blev alt gennemvådt og måtte spadsere med våde bukser til fødegangen.
Ved undersøgelsen ved 19-tiden var jeg 4 cm åben med lidt sammentrækninger. De gjorde en stue klar, jeg ville gerne føde i vand. Veerne blev mere og mere kraftige, men måtte først komme i vand, når jordemoderen mente at fødslen ikke ville gå i stå af at komme i vand. Vandet kunne jeg ikke holde ud, så kom hurtigt op igen. Jeg gik bevidst rundt for at hjælpe ham nedad med tyngdekraften. Jeg fik vestorm, bad om epidural, som lige var på grænsen til at være for sent, da det gik stærkt med at åbne sig på veerne. Epiduralen virkede (for godt og jeg har fortrudt efterfølgende at jeg ikke holdte ud). Min søn er født 22.49 samme aften, som vandet gik. Han skulle hurtigt ud til sidst pga navlestreng om halsen, så det sidste styk blev han hjulpet med en kop. Han var stort set ude, og de bad mig om at mærke hans isse mellem mine ben. Epiduralen virkede dog for godt til at jeg kunne arbejde ordentligt med og presse han ud, desværre. Børnelægen smuttede med det samme pga gode skrig og fin apgarscore.
Anmeld
Citér