Afbrud på samvær, føler mig desperat

Ja det er mig med alle depressionerne og psykoserne. Mig hvis 12-årige søn har boet hos sin far siden skilsmissen for 7 år siden. Jeg har indtil nu haft weekend og feriesamvær med min søn og for at være ærlig er det gået rigtigt skidt. Jeg har ikke lyst til at gå ind i alle detaljerne, men jeg har presset mig til at gennemføre det for min søns skyld. Efter et helt år, hvor det er gået skidt, valgte jeg i dag at kontakte kommunen. Jeg fortalte dem, hvor skidt jeg har det, og de var meget forstående. De bekræftede mig i, at det simpelthen er for hårdt for mig at være på så længe og intenst ad gangen og anbefaler derfor på det kraftigste, at vi laver et samvær nogle timer om måneden (hidtil har det været hver tredje weekend, hele weekenden), hvor jeg besøger min søn hos hans far eller noget andet familie. For at jeg kan blive støttet i samværet. Ved siden af det anbefaler kommunen, at vi holder kontakt over Skype to gange ugentligt. 

Mit problem er nu, at min eksmand ikke vil være med til det. Han mener, at det vil gribe forstyrrende ind i deres tilværelse at få mig på besøg og at vi bare skal begrænse os til Skype. Kan det virkelig være rigtigt? Når nu kommunen har opstillet nogle rammer for samvær? Som de mener er gode for drengen? Mine forældre vil sikkert gerne hjælpe så min eksmand behøver ikke at have mig rendende. Hvad synes I, at jeg skal gøre?

Ved din eksmand godt, at det vil kunne foregå hos dine forældre? Tænker, at når hans begrundelse er, at det vil være forstyrrende for dem “at have dig rendende”, så tror han det skal foregå i hans hjem. 
Jeg ville nok starte med at få klargjort for ham, at det vil foregå ved et fælles besøg hos drengens mormor og morfar.

Anonym skriver:

Ja det er mig med alle depressionerne og psykoserne. Mig hvis 12-årige søn har boet hos sin far siden skilsmissen for 7 år siden. Jeg har indtil nu haft weekend og feriesamvær med min søn og for at være ærlig er det gået rigtigt skidt. Jeg har ikke lyst til at gå ind i alle detaljerne, men jeg har presset mig til at gennemføre det for min søns skyld. Efter et helt år, hvor det er gået skidt, valgte jeg i dag at kontakte kommunen. Jeg fortalte dem, hvor skidt jeg har det, og de var meget forstående. De bekræftede mig i, at det simpelthen er for hårdt for mig at være på så længe og intenst ad gangen og anbefaler derfor på det kraftigste, at vi laver et samvær nogle timer om måneden (hidtil har det været hver tredje weekend, hele weekenden), hvor jeg besøger min søn hos hans far eller noget andet familie. For at jeg kan blive støttet i samværet. Ved siden af det anbefaler kommunen, at vi holder kontakt over Skype to gange ugentligt. 

Mit problem er nu, at min eksmand ikke vil være med til det. Han mener, at det vil gribe forstyrrende ind i deres tilværelse at få mig på besøg og at vi bare skal begrænse os til Skype. Kan det virkelig være rigtigt? Når nu kommunen har opstillet nogle rammer for samvær? Som de mener er gode for drengen? Mine forældre vil sikkert gerne hjælpe så min eksmand behøver ikke at have mig rendende. Hvad synes I, at jeg skal gøre?

 

Start med at gøre det klart over for din eksmand at samværet ville være hos dine forældre. Jeg tror at han melder ud som han gøre, da han tror du skal rande hos ham. Så kan jeg godt forstå det.. 

håber det bedste for dig, og håber at du får den hjælp du skal bruge, så du kan nyde samværende med din søn

Jeg tror, du lige skal give ham en chance for at tænke det igennem. Det er jo en drastisk ændring i jeres søns liv, som er blevet præsenteret for ham med kort varsel.
Uden at kende til jeres tanker om situationen i det hele taget, så slår det mig, om han måske er ked af situationen på vegne af jeres søn og derfor spontant ønsker at minimere kontakten mellem dig og sønnen? Har det fx påvirket jeres søn, at samværet med dig ikke har fungeret godt? - er han som far bange for at udsætte sønnen for at blive skuffet eller såret og tænker derfor umiddelbart, at det vil give drengen mest ro at skære kontakten til dig mest muligt ned? 
Det kan jo være tungt at være den, der er tættest på barnet og at skulle fortælle ham, at nu kan mor ikke længere ses med ham som hidtil. Så er det måske fristende at skåne drengen for uro ved at minimere jeres kontakt mest muligt? 
Jeg mener absolut, at I bør have det samvær, der lader sig gøre, uden at nogle af jer går ned på det - men på mig lyder det drastisk, at kommunen så hurtigt og kun ved at tale med dig kan afgøre, at dette er den bedste løsning for både dig og din søn. Skal der ikke tales med drengen om, hvorvidt dette er godt for ham, og hvad han ønsker? Er det overhovedet kommunen, der skal træffe sådan en afgørelse? - jeg troede, det var statsforvaltningen? 

Min holdning er, at dette er en beslutning, der ikke skal træffes uden om far og søn “over night”, men i samarbejde og dialog med flere parter. Det MÅ jo gøre noget ved et barn at få skåret samværet med den ene forælder så voldsomt ned - og at vide, det er for hårdt for mor at være sammen med ham som hidtil. Hvem taler med ham og vurderer, hvad hans tarv er? Måske er det dét, hans far forsøger? 

Men hvis der har været samvær hver 3 weekend hvor du har besøgt jeres søn ved hans far - hvorfor genere det ham så med et månedligt besøg af få timer ? 

Det er jo mindre end før-?  Men stadig ved far  som  de er vant til - så forstår ikke hvorfor han nu synes det vil virke forstyrrende.?

Carina:-) skriver:

Men hvis der har været samvær hver 3 weekend hvor du har besøgt jeres søn ved hans far - hvorfor genere det ham så med et månedligt besøg af få timer ? 

Det er jo mindre end før-?  Men stadig ved far  som  de er vant til - så forstår ikke hvorfor han nu synes det vil virke forstyrrende.?

Tror at du misforstår. Samvær har været hos mor tidligere, og forslaget er at det bliver hos far/andre familiemedlemmer fremover hver 3. uge..  

Anonym skriver:

Ja det er mig med alle depressionerne og psykoserne. Mig hvis 12-årige søn har boet hos sin far siden skilsmissen for 7 år siden. Jeg har indtil nu haft weekend og feriesamvær med min søn og for at være ærlig er det gået rigtigt skidt. Jeg har ikke lyst til at gå ind i alle detaljerne, men jeg har presset mig til at gennemføre det for min søns skyld. Efter et helt år, hvor det er gået skidt, valgte jeg i dag at kontakte kommunen. Jeg fortalte dem, hvor skidt jeg har det, og de var meget forstående. De bekræftede mig i, at det simpelthen er for hårdt for mig at være på så længe og intenst ad gangen og anbefaler derfor på det kraftigste, at vi laver et samvær nogle timer om måneden (hidtil har det været hver tredje weekend, hele weekenden), hvor jeg besøger min søn hos hans far eller noget andet familie. For at jeg kan blive støttet i samværet. Ved siden af det anbefaler kommunen, at vi holder kontakt over Skype to gange ugentligt. 

Mit problem er nu, at min eksmand ikke vil være med til det. Han mener, at det vil gribe forstyrrende ind i deres tilværelse at få mig på besøg og at vi bare skal begrænse os til Skype. Kan det virkelig være rigtigt? Når nu kommunen har opstillet nogle rammer for samvær? Som de mener er gode for drengen? Mine forældre vil sikkert gerne hjælpe så min eksmand behøver ikke at have mig rendende. Hvad synes I, at jeg skal gøre?

 

Hvor er du sej at du rækker hånden ud og beder om hjælp. Du gør noget godt for dig selv og jeres søn ved at være ærlig og forhåbentlig få stablet noget samvær på benene der kan fungere for alle parter.

Og det må samtidig være hårdt ikke at kunne magte og rumme sit barn mere end det du beskriver. Men så er det også vigtigt at du får den hjælp og støtte, så du har overskud til ham - om det så er færre timer. 

Hvor meget hjælp har du i dine forældre? Kan det være en realitet at weekendsamværet fastholdes hver 3. weekend, men at det foregår ved dine forældre? Evt. med dig sovende også hvis du kan rumme det? Og om ikke andet så tage til dine forældre og være sammen med din søn nogle timer og så hjem og få noget ro på igen? 

Så er der en del af det praktiske du kan slippe og du kan "nøjes" med at bruge tiden kun på din søn og ikke tænke praktik også?

Bor din eksmand tæt på dig? Kunne det være en fast dag om ugen, hvor I kunne hygge jer efter skoletid? Det behøver jo ikke være det vilde. En god gåtur, en tur på et bibliotek, hvor I kan sidde og tale sammen. Besøge dine forældre m.m.?

Ovenstående gjorde mine to store børn med deres far, da det var yngre. Da min ældste var 10 år, valgte han sin far fra, han brød kontakten med sin far og der gik 2 år før de genoptog den. Inden han brød kontakten helt, afprøvede de ovenstående, men deres far formåede dog ikke at overholde aftalerne. Men jeg så dem som nemme og simple. 

Jeg kender ikke din situation og kender ikke til depressioner og psykoser så ved ikke om mine forslag er for store mundfulde for dig?

Ønsker dig det bedste

Alonebreak skriver:

Tror at du misforstår. Samvær har været hos mor tidligere, og forslaget er at det bliver hos far/andre familiemedlemmer fremover hver 3. uge..  

Du har ret - jeg læser det forkert. 

Anonym skriver:

Ja det er mig med alle depressionerne og psykoserne. Mig hvis 12-årige søn har boet hos sin far siden skilsmissen for 7 år siden. Jeg har indtil nu haft weekend og feriesamvær med min søn og for at være ærlig er det gået rigtigt skidt. Jeg har ikke lyst til at gå ind i alle detaljerne, men jeg har presset mig til at gennemføre det for min søns skyld. Efter et helt år, hvor det er gået skidt, valgte jeg i dag at kontakte kommunen. Jeg fortalte dem, hvor skidt jeg har det, og de var meget forstående. De bekræftede mig i, at det simpelthen er for hårdt for mig at være på så længe og intenst ad gangen og anbefaler derfor på det kraftigste, at vi laver et samvær nogle timer om måneden (hidtil har det været hver tredje weekend, hele weekenden), hvor jeg besøger min søn hos hans far eller noget andet familie. For at jeg kan blive støttet i samværet. Ved siden af det anbefaler kommunen, at vi holder kontakt over Skype to gange ugentligt. 

Mit problem er nu, at min eksmand ikke vil være med til det. Han mener, at det vil gribe forstyrrende ind i deres tilværelse at få mig på besøg og at vi bare skal begrænse os til Skype. Kan det virkelig være rigtigt? Når nu kommunen har opstillet nogle rammer for samvær? Som de mener er gode for drengen? Mine forældre vil sikkert gerne hjælpe så min eksmand behøver ikke at have mig rendende. Hvad synes I, at jeg skal gøre?

 

Jeg havde nok trukket den i familie retten og Evt ønsket samvær måske hver 14 dag også måske en hel dag af gangen. Også på forhånd havde en aftale med min egen familie om at de kan være med til samværet så farmand ikke er afhængig af at skulle være der

I princippet vil det jo være næsten det samme samvær du har nu, bare fordelt ud på flere dage, frem for i sammenhæng

Det lyder hårdt, men flot du beder om den hjælp du har brug for og indser dine begrænsninger.

Tænker du lige skal tage en dyb indånding og snakke med din eksmand igen - Personligt kan jeg godt forstå han ikke er vild med ideen om at du skal være på besøg f.eks. hver anden lørdag - Selvfølgelig skal du se din søn - men hvis det skal være i din mands hjem og med hans støtte - så begrænser du jo også ham og evt. hans nye familie i hvad de kan lave - da de så skal være hjemme og formodentlig f.eks. ikke kan have andre gæster (i hvert fald ikke) før i har set hvordan det kører.

Tag fat i dine forældre og få dem med på planen - så du kan præsentere din mand for noget som ikke trækker så store veksler på ham eller hans hus.

Noget andet er jo også at hvis det f.eks. skal være en dag hver anden weekend - så er de weekender jo lukket for weekend ture i sommerhus - da de skal være hjemme den ene dag - så du kan hente og bringe din søn.

Du skal helt sikkert se din søn - men jeg tror også jeg ville blive lidt overvældet (og måske derfor afvisende) af pludselig at blive præsenteret for den plan du skitserer i starten af dit indlæg (Det er jo en markant anderledes måde at køre tingene på end i gør nu). Så i må have en dialog i gang omkring hvordan du kan have samvær på en måde som i alle tre (og jeres respektive familier) kan være i og overskue - måske med hjælp fra nogle fagpersoner.