Afbrud på samvær, føler mig desperat

drabo skriver:

Det lyder hårdt, men flot du beder om den hjælp du har brug for og indser dine begrænsninger.

 

Tænker du lige skal tage en dyb indånding og snakke med din eksmand igen - Personligt kan jeg godt forstå han ikke er vild med ideen om at du skal være på besøg f.eks. hver anden lørdag - Selvfølgelig skal du se din søn - men hvis det skal være i din mands hjem og med hans støtte - så begrænser du jo også ham og evt. hans nye familie i hvad de kan lave - da de så skal være hjemme og formodentlig f.eks. ikke kan have andre gæster (i hvert fald ikke) før i har set hvordan det kører.

Tag fat i dine forældre og få dem med på planen - så du kan præsentere din mand for noget som ikke trækker så store veksler på ham eller hans hus.

Noget andet er jo også at hvis det f.eks. skal være en dag hver anden weekend - så er de weekender jo lukket for weekend ture i sommerhus - da de skal være hjemme den ene dag - så du kan hente og bringe din søn.

Du skal helt sikkert se din søn - men jeg tror også jeg ville blive lidt overvældet (og måske derfor afvisende) af pludselig at blive præsenteret for den plan du skitserer i starten af dit indlæg (Det er jo en markant anderledes måde at køre tingene på end i gør nu). Så i må have en dialog i gang omkring hvordan du kan have samvær på en måde som i alle tre (og jeres respektive familier) kan være i og overskue - måske med hjælp fra nogle fagpersoner.

Enig med dig, MEN der er ikke tale om hver anden lørdag men en gang om måneden nogle timer. Det påvirker altså højst en weekend om måneden.

Kære alle sammen. Mange tak for jeres svar. Jeg har desværre ikke haft overskud til at skrive. Jeg har stadig ikke talt med min eksmand igen om samvær. 

Anonym skriver:

Kære alle sammen. Mange tak for jeres svar. Jeg har desværre ikke haft overskud til at skrive. Jeg har stadig ikke talt med min eksmand igen om samvær. 

Det er helt forståeligt, håber du snart får overskuddet. Tænker du skal prøve at tage en mere inddragende tilgang.

For det kan sagtens være en forsvarsrefleks din eks har reageret med. Når han pludselig for en kommunen og jeg har besluttet at nu skal samværet kører på denne måde præsenteret uden selv at være inddraget. Du har sikkert ikke tænkt eller sagt det på den måde, men det kan meget hurtigt opfattes sådan, hvis man ikke forberedt og to parter allerede har diskuteret en sag, og er nået til enighed.

Håber virkelig i finder en god løsning.

Status er, at der er gået en uge siden min samtale med kommunen og min eksmand har stadig ikke lyst til at tale med mig. Jeg kan også godt se, at det var vildt af mig at begynde at inddrage kommunens familieafdeling uden, at vi havde aftalt det, men jeg har været så desperat, fordi hverken min nuværende mand eller psykolog forstår, hvor skidt det går. Min søn har ringet to gange i denne uge, og det har været rart at tale med ham. Han spurgte hvornår vi skulle ses igen og jeg kunne intet svare ham.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre nu. Min eksmand har altid været min bedste ven og vi har kendt hinanden i 15 år og nu kan vi ikke tale sammen  

Anonym skriver:

Status er, at der er gået en uge siden min samtale med kommunen og min eksmand har stadig ikke lyst til at tale med mig. Jeg kan også godt se, at det var vildt af mig at begynde at inddrage kommunens familieafdeling uden, at vi havde aftalt det, men jeg har været så desperat, fordi hverken min nuværende mand eller psykolog forstår, hvor skidt det går. Min søn har ringet to gange i denne uge, og det har været rart at tale med ham. Han spurgte hvornår vi skulle ses igen og jeg kunne intet svare ham.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre nu. Min eksmand har altid været min bedste ven og vi har kendt hinanden i 15 år og nu kan vi ikke tale sammen  

Så synes jeg, at du skal skrive til ham. Og i brevet fortælle, hvordan du har det og samtidig undskylde, hvordan du pludselig ville lave samværet om uden at inddrage ham til en fælles løsning nu det også griber ind i hans liv. Og lade ham forstå, at samvær ikke nødvendigvis skal være i hans hjem, men også kan være hos dine forældre fx. indtil du får det bedre.

Han er sikkert også bekymret på jeres søns vegne. Det er ham, der skal takle hans sorg over ikke at se dig så ofte.