Jeg vil gerne spørge, om en eller flere af jer har oplevet lignende!
Min dejlige dreng på fem år og et par måneder undskylder meget og har gjort det i nogle måneder.
Det har jeg det faktisk rigtig dårlig med, da jeg får dårlig samvittighed, når han gør det.
Jeg har selv haft forældre, der var ret strikse, slog og skældte meget ud, hvorfor jeg i mange år af mit liv - selv var en stor undskyldning for mig selv.
Det har betydet enormt meget for mig, om min dreng ville blive et livsglad og begejstret menneske, hvilket han heldigvis er og jeg har bestræbt mig på ikke at råbe af ham, true og aldrig at blive fysisk og - selvfed eller ej - det har jeg overholdt.
Alligevel undskylder min søn meget og lyder angerfuld over mange ting, hvilket som sagt giver mig dårlig samvittighed, da jeg føler, at jeg har fortsat den dårlige, sociale arv.
Når han undskylder, gør jeg ham opmærksom på, at han intet har gjort forkert og ingen grund har til at undskylde.
Min drengs mor og jeg stoppede vores forhold for 2½ år siden, men det foregik nogenlunde gnidningsfrit og det er mit bedste indtryk, at min dreng har en virkelig omsorgsfuld og kærlig mor, der ligeledes ikke skælder ud.
Har I prøvet det samme og i så fald: hvad kan man gøre?
Tak for svar og godt nytår!!