En lille fortælling: celleforandringer

Hej med jer

Jeg var i tvivl om kategorien. Ja, jeg var i tvivl om overskriften og sågar også om selve indlægget. Giver det mening? Er jeg blevet sådan en “online-tosse”? Hvorfor snakker jeg ikke bare med en veninde? Eller min kæreste? 

Men nu er jeg her ved tasterne. Og hvis du stadig hænger i, så find snacks og drikkevarer frem, for jeg har en idé om at det her kan vare lidt. Hvis du har et svar til det, så skriv det, hvis du tænker “hold kæft en tosse” så er det også ok. Men til tider skal tankerne ud, og det har de her altså bestemt sig for at de skal. Nu.

Det er ca. en måned siden jeg fik svaret for min celleskrab. En der rutinemæssigt laves hvert tredje år. Jeg er 26, snart 27 år gammel, og jeg går trofast til mine lægebesøg. Efter undersøgelsen fik jeg det akut skidt med kvalme, opkast og jeg blødte hele dagen. Jeg tænkte den søde læge havde været lige lovlig grundig, men jeg kom ovenpå igen. 
Hele 7 uger gik der før mit svar tikkede ind. “Kære…. Der er desværre fundet forandringer i din celleprøve”. 

Så for satan. 

Vi, det er min kæreste og så mig, er i gang med at udvide familien. Troede vi. Det har vi været i lidt over et år, sådan alt i alt. Sammenlagt har vi ikke brugt prævention i 2,5 år. Noget jeg ikke lagde noget særligt i, før min mavefornemmelse og indre stemme begyndte at prikke mig lidt på skulderen. 2,5 år er længe uden “uheld”. 2,5 år.. 

Fra vi startede har jeg hele tiden haft den der tanke der gør så ondt hængende. Fornemmelsen for at noget er galt. At jeg ikke kan præstere på det punkt, som forventes at kvinden nu engang er udstyret til at præstere. At blive gravid, bære et barn og så lige sørge for at føde det også. Noget sagde mig, at min rejse dertil ikke ville gå sådan “svup” som en pakke Lurpak i de brunede kartofler juleaften. Min søde kæreste skubbede det væk; jeg var fjollet, pressede mig selv og skulle prøve at slappe af.

Jeg blev stædig. Gik til lægen med mavesmerter og fik lov til at blive undersøgt af en gynækolog. “Jeg ser ikke noget her, som bør forhindre dig i at blive gravid”. Jamen hurra og lettelse! Lige indtil jeg jo egentlig godt kunne mærke, at det ikke var nok. De havde ikke fundet “det”. 

Okay, jeg havde jo advaret mod det kunne blive lidt langt, så vildt nok at du stadig er her. Nå, men, tilbage til det der pludselig er blevet til en mindre fortælling.

Celleprøven og svaret til netop denne, endte med at forløse en knude i min mave. Jeg græd. Hold nu op hvor jeg fyldte mine øjne, vores stue og hele min omgangskreds med gråd. Jeg blev bange. Tænk, hvis det er kræft? Tænk, hvis jeg er infertil? Tænk, hvis det her er alt jeg frygter? Jeg endte med at tilstå alt overfor min mor. Lettelse igen. Dog med en snert af skuffelse, da jeg ikke længere føler det bliver ligeså “hyggeligt” at forhåbentlig vise et scanningsbillede en dag. Ligemeget. Lettelse fremfor alt. 

Nu går jeg og venter, og venter.. til februar. Efter at have talt med sød læge nr 3 fik jeg presset på og bliver smidt på briksen allerede i februar. “Det er nok bedst I venter med at forsøge, til vi har styr på celleprøven”. Jamen.. Jeg har ventet så længe på to dumme røde streger på en dum plastikpind, og nu beder du mig stoppe med at forsøge? Midlertidigt opgive håbet? Tårerne valgte jeg lige der at holde tilbage, hvertfald til jeg sad i min bil og der blev helt dugget og vådt. 

Jeg tror ikke der er en pointe, jeg tror bare det er en lille bøn til hvem end der lytter. Nu mener jeg desværre ikke dig som læser, medmindre du kan have en direkte indvirken på mine (åbenbart) syge celler og elendige livmoder som lige nu føles mere som en dødmoder og herskeren over fortvivlelse, svigt og håbløshed. 

Findes der håb der ude, så sig gerne til hvor. Jeg vil gerne gøre det der skal til. Min mor siger til tider ukurante men dog måske kloge ting. Noget hun har hørt andre sige, og derfor selv siger. Det slutter jeg lige af med:

”Hvis man ønsker noget skal ske, så skal man bare sende det ud i universet. Så kommer det tilbage til en. Man kan godt sende ting ud i universet for folk, og ellers må man bare selv gøre det. Send det ud i universet, så sker det.” 

Kæmpe kram til dig. Jeg fik ikke lige fanget, er det tid til biopsier du har i februar? Det burde de kunne gøre hurtigere. Da jeg fik keglesnit fik jeg en semi akut tid inden for 2-4 uger til biopsi hos en privat praktiserende gynækolog. Og 7 uger er uhørt lang svartid for en celleprøve.

Jeg forstår godt at det slog dig ud at skulle holde pause med projekt baby. Måske er det en ide at bede lægen om en fertilitets udredning når du har fået afklaret mht celleprøven

Du må endelig sige til hvis du har nogle spørgsmål om forløbet med celleforandringer

Anonym skriver:

Kæmpe kram til dig. Jeg fik ikke lige fanget, er det tid til biopsier du har i februar? Det burde de kunne gøre hurtigere. Da jeg fik keglesnit fik jeg en semi akut tid inden for 2-4 uger til biopsi hos en privat praktiserende gynækolog. Og 7 uger er uhørt lang svartid for en celleprøve.

Jeg forstår godt at det slog dig ud at skulle holde pause med projekt baby. Måske er det en ide at bede lægen om en fertilitets udredning når du har fået afklaret mht celleprøven

Du må endelig sige til hvis du har nogle spørgsmål om forløbet med celleforandringer

Tak for dit svar, det gør mig glad!

Det er tid til en ny celleprøve. Det skal jeg hver 3. måned til den er ok eller værre. Bliver den ok starter vi med det samme med udredning ifht. fertilitet. Håber selvfølgelig det går den vej, og ikke at prøven bliver værre eller det ender med et evt. keglesnit. 

Tak, jeg har fået talt med flere om det, og hører det ikke er direkte unormalt at bakse med celleforandringer. Dog synes jeg stadig det er super skræmmende. Lægen er optimist da min første skrab som 23-årig var helt fin. Har du selv været igennem lignende forløb?

Hej 

Jeg kender godt følelsen af at det kan føles lidt sjovt at skrive med fremmede herinde�� Men for søren der er mange søde mennesker der giver sig tid til at hjælpe hinanden☺️ 

Jeg har også haft celleforandringer da jeg var omkring 24. Det blev behandlet et par gange med noget frys, og så har det været godt siden. Jeg er nu 28 og har lige fået tjekket alt er fint. Så det behøver altså ikke ende skræmmende. 

Jeg er blevet gravid 3 gange siden (dog uden det er lykkes at få en baby ud af det, men ingen læger har sagt det har noget med tidligere celleforandringer at gøre). Har lægen sagt dine celleforandringer kan have en påvirkning på fertiliteten? Jeg ved ikke så meget om det på det punkt. 

Hvilket stadie er dine celleforandringer?

Jeg har cin1/svage celleforandringer og har fået af vide jeg gerne må opnå graviditet inden næste kontrol som er et år efter biopsien. 

Jeg fik også af vide at hvis jeg havde moderate kunne man også overveje et keglesnit med det samme, uden at se tiden an, lige netop fordi jeg også gerne vil opnå ny graviditet I nær fremtid. 

Håber det bedste for dig

Havde en elendig læge engang, som lige havde glemt at fortælle mig, at de havde konstateret celleforandringer i min rutine skrab. Jeg havde kun lægen et enkelt år, fordi hun var umulig at få fat på, så min næste læge spurgte, hvordan jeg blev fulgt ovenpå skraben. Jeg var i chok over at få besked på den måde. Men næste skrab viste sig, at det var gået i sig selv. Mirakler findes derude.

Anonym skriver:

Tak for dit svar, det gør mig glad!

Det er tid til en ny celleprøve. Det skal jeg hver 3. måned til den er ok eller værre. Bliver den ok starter vi med det samme med udredning ifht. fertilitet. Håber selvfølgelig det går den vej, og ikke at prøven bliver værre eller det ender med et evt. keglesnit. 

Tak, jeg har fået talt med flere om det, og hører det ikke er direkte unormalt at bakse med celleforandringer. Dog synes jeg stadig det er super skræmmende. Lægen er optimist da min første skrab som 23-årig var helt fin. Har du selv været igennem lignende forløb?

Jeg har været igennem et forløb med svære celleforandringer to gange - og 2 keglesnit. For nyligt fik jeg nogle symptomer som min læge gerne ville tjekke med biopsi (på trods af fin celleprøve) og der fik jeg også besked på at de intet ville foretage sig i forhold til fertilitet før jeg var udredt hos gynækolog. Jeg valgte dog at stole på celleprøven og fortsætte med projekt baby og blev faktisk gravid lige inden jeg havde tid ved gynækolog. Gynækologen kunne så ikke rigtigt gøre så meget fordi jeg var gravid, men hun var overhovedet ikke nervøs for som hun sagde var der ikke påvist hpv i min celleprøve og dermed meget lille sandsynlighed for celleforandringer

Ved du om der var hpv i din prøve? Jeg synes det lyder lidt voldsomt at din læge beder jer om at sætte projekt baby på pause for blot at afvente ny celleprøve. Normalvis sendes man jo videre til biopsi hvis de er bekymrede. Jeg kender iøvrigt en som er blevet sendt videre til fertilitets behandling på trods af at hun er i samme opfølgningsforløb med celleprøver hos egen læge. Jeg vil tro at der i dit tilfælde er tale om fund af enten atypiske celler eller helt lette celleforandringer, som begge er den mildeste form. Som du selv er inde på kan man risikere lange forløb med tjek af lette celleforandringer da det er noget som ændrer sig langsomt over tid. Jeg ville nok insistere på enten biopsi eller grønt lys til projekt baby hvis ikke de er forsvundet ved næste celleprøve. Man kan jo ikke sætte hele sit liv på pause for et potentielt keglesnit

Jeg fik også et kæmpe chok første gang jeg fik konstateret celleforandringer. Heldigvis er der næsten 100 % sikkerhed for at blive helt helbredt for dem og selve forløbet var heller ikke så slemt

Krydser fingre for at alt er normalt ved din næste celleprøve

Du skal trække vejret dybt og tælle til 10 (sødt ment) celleforandringer er aldrig sjovt! Har selv været hele rumlen igennem og blev først “frigivet” i en alder af 31, i 8 år har jeg haft celleforandringer, milde og slemme, har haft nogen det gik i sig selv, har haft nogen det skulle fjernes med keglesnit (2 gange) og har endda været et smut i akut narkose pga blødninger forsaget af celleforandringer.
 trods alt det  er det stadig lykkedes mig at få to børn mellem alle biopsierne og skrabene

ofte er det helt harmløst og ved næste kontrol kan prøverne være fint negative igen. Skulle det mod formentlig vise sig at være der stadig, så klares det med et lille keglesnit. Det er heldigvis langt de færreste der ender ud i reel kræft. 

er du meget nervøs, og har en sundhedsforsikring, så benyt den, jeg fik sidste gang en tid indenfor 72 timer 

Sommersol2021 skriver:

Hej 

Jeg kender godt følelsen af at det kan føles lidt sjovt at skrive med fremmede herinde�� Men for søren der er mange søde mennesker der giver sig tid til at hjælpe hinanden☺️ 

Jeg har også haft celleforandringer da jeg var omkring 24. Det blev behandlet et par gange med noget frys, og så har det været godt siden. Jeg er nu 28 og har lige fået tjekket alt er fint. Så det behøver altså ikke ende skræmmende. 

Jeg er blevet gravid 3 gange siden (dog uden det er lykkes at få en baby ud af det, men ingen læger har sagt det har noget med tidligere celleforandringer at gøre). Har lægen sagt dine celleforandringer kan have en påvirkning på fertiliteten? Jeg ved ikke så meget om det på det punkt. 

Tak fordi du tog dig tid til at skrive!

Jeg er ikke 100% klar over det, faktisk, men hun ville gerne vi var “clean” før de vil starte fertilitetsforløbet. Dog nævnte hun at nogle gynækologer måske vil starte en op, så længe det er lette forandringer. Det håber jeg, såfremt den næste prøve fortsat viser forandringer. Jeg tror især at det er uvisheden der spøger, og den der utroligt stædige mavefornemmelse, som bare fortæller noget er galt. 

Tilføjelse til hele historien er, at jeg altid har haft regelmæssig menstruation. Efter jeg stoppede på p-piller for 2,5 år siden blev min mens efter 6 mdr. fin og var det indtil for ca. 6 mdr. Siden, hvor den pludselig spænder alt mellem 26-37 dage i længde. Virkelig frustrerende, men sammen med det og forøget menstruationssmerter, så føler jeg heller ikke min krop er “helt rask”. Derfor ser jeg meget frem til en udredning! 

Baby17 skriver:

Hvilket stadie er dine celleforandringer?

Jeg har cin1/svage celleforandringer og har fået af vide jeg gerne må opnå graviditet inden næste kontrol som er et år efter biopsien. 

Jeg fik også af vide at hvis jeg havde moderate kunne man også overveje et keglesnit med det samme, uden at se tiden an, lige netop fordi jeg også gerne vil opnå ny graviditet I nær fremtid. 

Håber det bedste for dig

Det ved jeg faktisk ikke. Men jeg tror det er lette. Først skulle jeg have ny skrab efter 6 mdr., men fik lov at få her 3 mdr efter i stedet. Dog med det forbehold at vi skulle vente med projektet - sjovt som læger er forskellige! 

Tusind tak - og i lige måde. Selvom det er træls at være her i celleforandringernes “skygge”, så er det rart der er flere der har ok oplevelser i sidste ende(: