TS skriver "tænker på han også har brug for at komme ud blandt andre børn" og så skriver folk at det har han ikke som om de ved bedre end hende.
Der står næsten i alle indlæg, at hun skal gøre hvad hendes mavefornemmelse siger? At kun hun ved, hvad der er rigtigt?
Og at tilbagevise hendes egen frygt (som jeg læser der med at komme ud og socialisere) er der jo en opbakning af, at hun ikke skal føle dårlig samvittighed over at tage ham hjem?
Hvis det eneste, der gør, at hun dag ud og dag ind overskrider sine egne grænser og afleverer sin søn et sted, hun ikke er tilfreds med fordi “han har brug for andre børn”
Så er der da netop helt lødigt og hjælpsomt at skrive, at små børn (og det er faktuelt i forhold til udviklingspsykologien og ikke for at være bedrevidende i forhold til netop hendes søn, som ingen kender) ikke har er stort behov for at blive socialiseret? Og slet ikke hvis de ikke er trygge. Så har de nemlig ikke energi til at udvikle de komplekse socialefærdigheder.
så når TS skriver “tænker på at han også har brig for at komme ud blandt andre børn” Så læser jeg det som hendes eneste argument i forhold til at alt andet føles forkert for hende. Så er det jo netop debattens fineste opgave at give inspiration til andre tanker?
Så skal det da ikke være eneste argument for at lade sine grænser træde på hver dag?
Hun søger jo netop råd til, hvad hun skal gøre, fordi hun ikke har det godt med situationen? Så vil der jo komme for og imod - også TS egne udtalelser, som jo klart er modstridende, da det er et dilemma.
Men jeg læser hendes dilemma baseret på enormt meget af følelsen af at tage barnet hjem, modsat den ene sætning “han har brug for andre”. Og så er det vel naturligt at andre påpeger, at det han børn ikke nødvendigvis.
Men jeg understreger lige at stort set alle indlæg skriver “du ved bedst og du skal gøre, hvad der føles rigtigt/hvad der er muligt ”. Så det med skarpt det kan jeg slet ikke se.
Jeg ser netop TS oplæg som en debat hun gerne vil have, fordi hun er nervøs for, om et barn kan have så meget brug for socialisering, at hun bør blive ved at overskride sin morfornemmelse. Så jeg læser netop hendes oplæg til at man skal give den påstand modstand. Og dermed komme med argumenter for, hvorfor “han ikke har brug for andre børn”. Det handler jo ikke om lige præcis hendes søn, men om udvikling hos småbørn generelt.
Hvad siger TS? Føler du dig ramt? For det tror jeg (også for mine indlæg) ikke har været meningen. Det er KUN for at støtte dig i dit eget valg - som lader til at ville holde ham hjemme.
