hva skal man gøre når man har en følelses kold mand...

Anonym skriver:

mariamiss- din situation minder meget om min, udover at jeg har smidt ham u 2 gange han kommer hjem græder undskylder og er så kærlig så går der et par dage så vi tilbage hvor vi startet... hans undskyldning er at han ik ved hvordan man skal modtage og give ros/ opmærksomhed,, (han har haft en hård barndom blev tæsket meget af sin far og kritiseret for alt) jeg elsker ham overalt på jorden og ønsker ikke at opgive alt vi er igang med at bygge hus osv sammen.. han tror at hvis han giver mig matrielle ting så som gaver smykker osv osv så er det rigeligt.... har forklaret ham at kærlighed ikke kan købes for penge

Jeg kender det godt.... Min eks havde også en lidt svær barndom, ikke helt som din mands, men det har ikke altid været nemt, og han har også altid været ygtig til gaver... sidste år fik jeg et smykkesæt som han selv havde støbt, og sat sten i. Men det kan bare ikke føde mit behov for kærlighed og støtte ind til næste jul vel. Og det må du også tænke på.

Hvis din mand nægter at gøre noget ved det, tror du så han virkelig vil jeres liv sammen? jeg selv var ikke i tvivl om at min eks elsker mig, men det er bare ikke nok altid....

Jeg forstår sagtens at du ikke ønsker at opgive alle de planer i har, og projekter i har gang i. Men det hele går ikke over, bare fordi de ting bliver afsluttet. Han bliver ikke en bedre mand, når huset er bygget færidgt, og han holder aldrig op med at såre dig, hvis ikke du formår at sætte dig i respekt...

Det har jeg selv måttet indse, og jeg er glad for min belsutning, selvom jeg elsker min eks. og selv om vi også havde mange planer.

Det er nok lidt svært at forklare, og nu ligner det en skideballe, men det skal ikke forstås som sådan én.

Jeg håber virkelig i får styr på det, men hvis i har råd kan du jo i første omgang forlange at han deltager i parterapi...

det lyder meget som det samme som jeg går igennem,,, er gået fra ham før det endte med at han gik på knæ og tiggede og bad mig om at tag ham tilbage,
han ved udmærket godt han er et koldt svin
selvom jeg gik fra ham ved jeg hundrede procent vi ville finde sammen igen pga børnene også, og sidder også i den situation at jeg er gravid nu (var ik planlagt)
han har bare evnen til at få mig til at føle mig så værdiløs havde så meget selvtillid før vi blev gift vidste udmærket godt at jeg havde værdi, og som de fleste piger ved når man mister selvtilliden så ender man med at blive jaloux over andre kvinder jeg kan fare fuldstændig i flint hvis fx vi ser en musik video med beyonce el lign og han kan kommentere hendes udseende *hun er smuk el lign... så tænker man hva er man bare en bunke lort

Anonym skriver:

det lyder meget som det samme som jeg går igennem,,, er gået fra ham før det endte med at han gik på knæ og tiggede og bad mig om at tag ham tilbage,
han ved udmærket godt han er et koldt svin
selvom jeg gik fra ham ved jeg hundrede procent vi ville finde sammen igen pga børnene også, og sidder også i den situation at jeg er gravid nu (var ik planlagt)
han har bare evnen til at få mig til at føle mig så værdiløs havde så meget selvtillid før vi blev gift vidste udmærket godt at jeg havde værdi, og som de fleste piger ved når man mister selvtilliden så ender man med at blive jaloux over andre kvinder jeg kan fare fuldstændig i flint hvis fx vi ser en musik video med beyonce el lign og han kan kommentere hendes udseende *hun er smuk el lign... så tænker man hva er man bare en bunke lort

hvordan reagere jeres børn på jeres forhold, det kunne jo være de var bedre stillet hvis mor og far bare var venner?

Selv om man ikke viser for sine børn at man ikke er uvenner kan de jo godt mærke på en hvis der er noget galt.

jeg selv ville ikke blive i et forhold hvor manden ikke viste sine følelser til mig, og jeg ville bestemt ikke lade mig købe af gaver.

det lyder lidt ud fra inde indlæg at du ikke helt selv er klar til at tage skridtet videre... syntes du skal tænke meget på dine børns forhod og ikke at det gør det meget letter at mor og far er sammen for det gør det jo ikke nødvendigvis.

Håber du finde en indero så du kan nyde din graviditet fuld ud.

der må være et eller andet der har gjort at du er blevet sammen med ham, selvom han er et "følelseskoldt svin", som du skriver. og en grund til du har sagt ja til at få 3 børn med ham og blive gift. hvad er den grund? for hvis han er så kold, så går det vel også udover børnene??

man kan ikke forvente at nogen pludselig ændrer sig og hvis han altid har været sådan...hvorfor er du så stadig sammen med ham?

TJUHL: han har aldrig været så kold som han er nu,, han er selvstændig og forsørger mig og børnene vi mangler intet og har økonomisk tryghed, han er en perfekt far og meget kærlig og opmærksom med vores børn. og de er overlykkelige for ham,,, jeg ser ikke at det at jeg skulle forlade ham skulle være den nemme løsning tværtimod. det ville være et være rod og både jeg og mine børn elsker ham meget højt, vi ejer og har mange ting sammen og ville ikke ku overskue at skulle igennem lange retssager pga alt det vi har sammen.. det skal heller ik forstås som at jeg vil finde mig i hvad som helst, men i mit syn på ægteskab der prøver man at fikse de mangler og fejl man har man går ikke 'BARE' fra sin mand og lader børn være splittet... er gået fra ham utallige af gange men børnene blir ulykkelige han blir ulykkelig og jeg selv for vi har svært ved at være uden hinanden, tror at der skal andre midler til end at man bare skrider fra det hele det ville ikke gavne nogen af os

Anonym skriver:

TJUHL: han har aldrig været så kold som han er nu,, han er selvstændig og forsørger mig og børnene vi mangler intet og har økonomisk tryghed, han er en perfekt far og meget kærlig og opmærksom med vores børn. og de er overlykkelige for ham,,, jeg ser ikke at det at jeg skulle forlade ham skulle være den nemme løsning tværtimod. det ville være et være rod og både jeg og mine børn elsker ham meget højt, vi ejer og har mange ting sammen og ville ikke ku overskue at skulle igennem lange retssager pga alt det vi har sammen.. det skal heller ik forstås som at jeg vil finde mig i hvad som helst, men i mit syn på ægteskab der prøver man at fikse de mangler og fejl man har man går ikke 'BARE' fra sin mand og lader børn være splittet... er gået fra ham utallige af gange men børnene blir ulykkelige han blir ulykkelig og jeg selv for vi har svært ved at være uden hinanden, tror at der skal andre midler til end at man bare skrider fra det hele det ville ikke gavne nogen af os

godt så! du har jo selv listet en masse grunde til hvorfor du er sammen med ham op, hvilket var intentionen med mit indlæg

Anonym skriver:

hmm ja ved ik hvor jeg skal starte men er gravid og har i forvejen 2 piger, har været gift med min mand i 4 år,,, jeg har en mand som ikke kan udtrykke sig følelsesmæssigt, han kan ikke rose, komme med komplimanter el være kærlig nusse osv jeg kan lign en bunke lort med hullet t-shirts osv el have gjordt alt muligt ud af mig selv,, en gang var jeg til frisør og fik farvet mit hår fra kuld sort til latin blon,,, ikke så meget som et spørgsmål om jeg havde farvet hår el om det var grimt el pænt ingen respons overhovedt!!!!! skal lige nævnes jeg er hjemmegående og sørge for alt herhjemme inklusiv børn, os kvinder har brug for at vide at vi er gode til det vi gør men han kan simpelthen ikke så meget som fortælle mig om stegen smager godt,,, er bare så frustreret det eneste tidpunkt hvor han er bare en smule kærlig er under sex... kan det virkelig være rigtigt??? jeg føler mig som en husholderske aupair pige som kun er her for at sørge for ham og børnene, jeg har konfronteret ham på alle mulige tænkelige måder har endda smidt ham ud fordi han ikke har problemer med at kritisere míg hvis jeg laver små fejl så skal jeg høre for det resten af dagen,,, har mistet alt min selvtillid har brug for at føle mig begæret og som KVINDE!! han ved udmærket godt han er følelses kold har bedt ham om at ændre sig men han griner mig op i ansigtet og tager mig ikke seriøst han ved udmærket godt at jeg er så ked men han vil ikke ændre sig,, hva skal man gøre?? eller hvad ville i gøre i mit sted og er der nogebn af jer der har prøvet noget lign

Jeg er slet ikke i tvivl om hvad jeg ville gøre..

Hvis det var min mand der grinede mig op i ansigt, når jeg prøvede at snakke med ham om hvordan jeg har det indeni. Ja undskyld mig han ville fandme ryge lige ud til højre..

Det er så meget mangel på respekt...

Måske du skulle forslå parterapi??

Og ja, jeg kan sagtens skrive alt dette her for jeg står ikke i sitituationen...

Jeg ville nok stille ham et ultimatum (men det er lidt farligt hvis du ikke er klar til at han siger nej). Jeg ville kræve at han/eller I begge gik i terapi. Men åhh hvor det lyder hårdt altså... Det må ikke være sjovt aldrig at få ros eller blive anerkendt

Det lyder som om du har det rigtig hårdt og jeg kan godt forstå at du er villig til at arbejde for at jeres forhold bliver godt igen. JEg er heller ikke tilhænger af at man "bare" smutter så snart tingene bliver hårde. Men dermed også sagt at man skal ikke finde sig i alt og der skal to til tango.

Hvis jeg var dig tror jeg at jeg ville prøve med teapi, både par men også alene- det kunne specielt lyde til at din mand kunne have brug for det. Hvis han ikke vil det, ville jeg ikke syntes der er så meget at gøre, for du kan ikke redde jeres forhold alene. Syntes de vigtigste ting i et forhold er tillid, respekt og at man kan stole på hinanden.

Malene

syntes også at parterapi ville være en hjælp, tror det vil være noget andet når en udfrakommende kan fortælle hvad han laver af fejl,, han har så svært ved at se hvad han gør forkert, han er typen som i hans egne øjne aldrig laver fejl det er alle andre der er forkert på den,,, ved bare ikke om han ville kunne tag det seriøst at jeg syntes vi skal i parterapi han har meget svært ved at åbne op og fortælle hvad han virkelig føler,, han er meget indadvent som person, syntes bare det bliver værre og værre med årene, og er ikke i tvivl om at det har noget med hans opdragelse/barndom at gøre hans forældre har ALDRIG vist ham nogen form for kærlighed han fik kun at vide at han ikke duede til noget og intet var værd, og fik tæsk af hans far så voldsomme tæsk at han flere gange som barn var sengeliggende 1 uge af gangen,, han har aldrig så meget som lagt hånden på mig el vores børn el prøvede på det,, men han har svært ved at fortælle hvordan han har det og han ser følsomhed som et svagheds tegn,, han vil ikke erkende at hans barndom kunne være skyld i den måde han er på,, det skal lige siges at han har en lille bror på 25 som er en tro kopi af ham følelsesmæssigt og psykisk, og hans kæreste er også ved at gå ud af sit gode skind over hans opførelse,,, ved bare ikke hvordan jeg skal præsentere parterapi for ham uden det lyder som kritik el form for angreb for jeg ved det er sådan han vil tage det