Svær situation - gravid

Soonmom skriver:

Men hvad med at se det var det omvendte perspektiv 

Ja du vil ikke have barnet, men hvis kvinden vil, så er det immervæk også smerte både psykisk og fysisk på hende at få det fjernet.

Så nej blot fordi den ene ikke vil have barnet er det da ikke mere rigtigt at den ene som gerne vil have barnet. - Jeg kender ikke løsningen på problemet, da jeg heldigvis aldrig har stået i det, men det lyder lidt egoistisk i mine øre at blot fordi du som mand ikke ønsker det, skal kvinden så acceptere dit ønske og gå gennem en abort, det kunne jo lige så vel have været omvendt

Og en bedre grund til "bare" at ville have barnet ? - Er det ikke den vigtigste grund, det er vel lige så vigtig som at du ikke vil have barnet , det er et levende væsen vi snakker om

 

Det er naturligvis begge parters ansvar, om kvinden bliver gravid. Jeg prøver ikke at forsvare manden - blot forklare ud fra mig selv.

Når jeg skriver det med "bare" at ville have barnet, så mener jeg, at det jo er blevet sådan en impuls-ting at ønske barnet, når det er sket ved et uheld uden ønske fra parterne (som jeg læser det).

Hvis de nu havde aftalt, at de skulle prøve at få et barn, og kvinden var blevet gravid, hvorefter manden havde sagt "nej tak", så havde jeg syntes, hun skulle beholde barnet på trods af mandens ønske.

Jeg siger blot, hvad jeg synes. Jeg ville respektere kvindens valg men ikke ønske hende som partner fremover. At sætte et barn i verden bør man være fælles om.

Anonym skriver:

Jeg er enig i, at det må være grænseoverskridende, hvis ens partner vælger at fortsætte en graviditet mod ens ønske, men jeg går ud fra, at han har vidst, at hun ikke var på prævention, så hvis han ikke vil have et barn, så skulle han have gjort sit for at forhindre det. 

100 % enig.

Men jeg læser følgende fra kvinden, som om hun måske har fortalt manden, hun ikke kunne blive gravid, så at beskyttelse ikke var nødvendig.

"Jeg har tidligere fået konstateret PCO og ingen prævention brugt de sidste 3,5 år uden “uheld” før brugte jeg p-piller som jeg glemte hele tiden."

Men ja - som mand kan man jo helt undgå den slags "uheld", hvis man tænker sig om.

Det er naturligvis begge parters ansvar, om kvinden bliver gravid. Jeg prøver ikke at forsvare manden - blot forklare ud fra mig selv.

Når jeg skriver det med "bare" at ville have barnet, så mener jeg, at det jo er blevet sådan en impuls-ting at ønske barnet, når det er sket ved et uheld uden ønske fra parterne (som jeg læser det).

Hvis de nu havde aftalt, at de skulle prøve at få et barn, og kvinden var blevet gravid, hvorefter manden havde sagt "nej tak", så havde jeg syntes, hun skulle beholde barnet på trods af mandens ønske.

Jeg siger blot, hvad jeg synes. Jeg ville respektere kvindens valg men ikke ønske hende som partner fremover. At sætte et barn i verden bør man være fælles om.

Man bør også være fælles om at få en abort, men sådan fungerer det jo desværre ikke.

Det er ikke fair, at mænd forventer, at kvinder får en abort bare fordi de gerne vil vente med at blive forælder - så må man sgu beskytte sig.

Anonym skriver:

Man bør også være fælles om at få en abort, men sådan fungerer det jo desværre ikke.

Det er ikke fair, at mænd forventer, at kvinder får en abort bare fordi de gerne vil vente med at blive forælder - så må man sgu beskytte sig.

Helt enig - det er hul i hovedet ikke at beskytte sig som mand.

Men valgte min partner at få et barn mod min vilje, ville jeg ikke ønske at være sammen med den partner. Det er det eneste, jeg mener.

Og nu tager jeg også en position i denne diskussion, som jeg er lidt beklemt ved - for jeg synes virkelig, det er åndssvagt ikke at beskytte sig som mand. Det ønsker jeg ikke at negligere.

KoFy skriver:

Helt enig - det er hul i hovedet ikke at beskytte sig som mand.

Men valgte min partner at få et barn mod min vilje, ville jeg ikke ønske at være sammen med den partner. Det er det eneste, jeg mener.

Og nu tager jeg også en position i denne diskussion, som jeg er lidt beklemt ved - for jeg synes virkelig, det er åndssvagt ikke at beskytte sig som mand. Det ønsker jeg ikke at negligere.

Men så har mænd jo i princippet taget valget allerede der. Altså ved ikke at beskytte sig.

Selvfølgelig kan man være uheldig at der går hul på kondomet (men så kan mænd jo lige så godt tage med ud og købe en fortrydelsespille efterfølgende) skulle man være så forbandet uheldig ikke at ligge mærke til det, ja så har man jo dilemmaet, men det er vist meget usansynligt. Jeg mener bare at hvis manden sørger for at beskytte sig  (også selvom kvinden siger/er på p-piller, så ender man faktisk slet ikke i det dilemma)

Soonmom skriver:

Men så har mænd jo i princippet taget valget allerede der. Altså ved ikke at beskytte sig.

Selvfølgelig kan man være uheldig at der går hul på kondomet (men så kan mænd jo lige så godt tage med ud og købe en fortrydelsespille efterfølgende) skulle man være så forbandet uheldig ikke at ligge mærke til det, ja så har man jo dilemmaet, men det er vist meget usansynligt. Jeg mener bare at hvis manden sørger for at beskytte sig  (også selvom kvinden siger/er på p-piller, så ender man faktisk slet ikke i det dilemma)

Ja, det kan man sige - hvis man har en partner, der vælger at beholde et barn, man ikke ønsker sig.

Og partneren har da også været bevidst om, at manden ikke har beskyttet sig.

Jeg er helt enig i, at man som mand bør beskytte sig. Men kvinder kan ikke tillade sig bare at sige 'HA! Fanget. Du burde have beskyttet dig'

Jeg ved ikke hvor gammel du er eller hvad din læge mener om dine chancer ift at opnå en ny graviditet.

Hvis det var mig og I et glade for hinanden og forestiller jer en fremtid sammen, så ville jeg ønske at fortsætte graviditeten.

9 måneder er lang tid og man er ikke nødvendigvis klar ved starten, men det bliver man. Når du er så kort henne et der også en risiko/chance for at graviditeten afbrydes af sig selv. Det har jeg selv prøvet to have, så intet er sikkert endnu.

Ej den er svær. Graviditeten er også så tidligt at jeg ikke synes en abort ville være den værste ting i verden. Så hvis I er unge og din fertilitet ikke vurderes så dårlig, at du er ude af stand til at blive gravid igen, så ville jeg også overveje at sige det ikke blev denne gang...

Hvis din kæreste virkelig ikke ønsker at være en del af projektet, så er det nok ikke en god start på et forhold... Men igen kan det også være han ikke helt har nået at forholde sig ordentligt til det.

Hejs og lykke uanset hvad I beslutter.

Jeg ville uden tvivl forsætte graviditeten, hvis jeg var i dit sted. Især, når din kæreste siger, han i fremtiden gerne vil have børn med dig og du ved, at det kan blive svært. Selvfølgelig er han i chok over, at det er allerede nu, men han skal nok nå at blive mere klar i løbet af graviditeten. 

Jeg har selv været ufrivillig barnløs, og det tog mig 8 år at blive gravid. Så jeg har mange gange frygtet, at jeg aldrig ville blive mor. Havde jeg så tidligere fået en abort uden det var mit eget ønske, ville det have ødelagt mig totalt og ikke mindst forholdet til min mand. 

Så hellere tage risikoen for at stå alene med et barn end at stå alene, alene. 

Jeg ville ringe ringe til mødrehjælpen. De har en rigtig god rådgivningslinje hvor man kan snakke med en uden fordømmelse, og gør meget for at hjælpe dig til det bedste valg for lige netop dig. https://moedrehjaelpen.dk/holdepunkt/viden-og-raad/abort/

her er lidt info. 

Jeg ville afgjort beholde barnet. Har selv pco i svær grad, og ved en graviditet er næsten umulig på almindelig vis. For mig ville ønsket om at blive mor veje tungere end en kæreste. 
Forholdet er nyt, han kunne have beskyttet sig, ikke kun mod graviditet men også kønssygdomme. Mener altid mænd skal beskytte sig i et nyt forhold. 
Mænd må tage ansvar for deres egen beskyttelse, indtil man har lavet en gensidig aftale om dette. 
Jeg gider ikke have ondt af manden. Han må tage ansvar.