Jeg synes virkelig I skal vente.
Vi stod i lidt samme situation med vores dreng, han var fyldt tre et halvt, og var endnu ikke blefri. Der var et vist pres fra omgivelserne og os selv. Så vi tænkte, at nu skulle det være.
I dag er han 6 år, og vi har fortsat problemer med afføringsinkontinens og han har brug for at få at vide, at han skal gå ud at tisse, for han mærker det ikke selv.
Jeg ved ikke 100% om der er en sammenhæng mellem, at vi tog bleen før han selv viste tegn på at være klar - men jeg kan ikke lade være med at tænke, at der er.
Jeg tror, han er blevet forstoppet, fordi han ikke har været klar til at mærke trangen og reagere rigtigt på den, men i stedet har holdt sig alt for længe. Og denne forstoppelse har i sidste ende ført til, at hans hjerne ikke har lært at tolke signalerne ordentligt. Det er selvfølgelig ikke det, der sker for alle børn, som bliver presset ud i at smide bleen - men altså, havde vi haft muligheden for at gøre det om, havde vi givet ham meget mere tid og ventet til han selv var klar - også selvom han var fyldt fire og fire et halvt.
Det er bestemt ikke sjovt at stå med et skolebarn, der jævnligt laver i bukserne! Så vent vent! Jeg ved godt, at den her historie er lidt ‘worst case scenario’. Men Hellere vente lidt længere end at komme ud i noget rod, synes jeg.
Pyt med hvad andre tænker, dit barn skal ikke presses til noget, det ikke er klar til, uden anden grund end at andre voksne synes det…
Anmeld
Citér