Eksperthjælp: Selvom han er en stor dreng...

Trine Andreasen

Hej!

Jeg har en søn på 6 år, der i august startede i skole. Han havde glædet sig utrolig længe.
Vi gjorde måske den fejl ikke at lade ham starte i SFO først, for han er desværre ked af det hver morgen ved aflevering.
Både jeg og far skal møde kl. 7, så vi afleverer tidlig morgen.
Han spørger hver aften inden han skal i seng om han skal i SFO næste dag, og som regel skal han. Når jeg har fri, så afleverer jeg ham til skoletiden og henter ham ned det samme lige efter skole. Når han får at vide, at han ikke skal i SFO næste dag, kan jeg mærke, at han bliver lettet.
Men det kan være slem med afleveringen om morgenen. Der er skrig og skrål, gråd og så slemt, at pædagogen må holde fast i ham. Min søn skubber nærmest til mig og holder så godt fast i mig, at jeg nærmest ikke kan komme væk. Han kalder på mig og vil have mig, og at jeg skal blive. Det er så hårdt hver morgen at være vidne til!
Der har været enkelte episoder hvor han stolle og roligt har gået hen til pædagogen og sagt fint farvel, og der har ikke været noget gråd.
Vi har spurgt ham hvorfor han er så ked af det, og han siger, at han er bange for hvis han bedste ven som han også gik i børnehave med skal hjem, for hvem skal han så lege med??

Pædagogerne siger, at jeg når kun lige ud af døren så stopper han med at græde, så det er jo dejligt at vide, men indeni kan jeg tvivle på mig selv.

Jeg ser en glad dreng når jeg henter ham igen. Han er altid igang med en leg. Enten med hans bedste ven og/eller spille fodbold med nogle andre. Han er et stort smil og siger farvel til både store og små. Han kender mange navne på både de voksne og børn, så det er jo dejligt at se.

Men hvad pokker gør vi?? Jeg har svært ved at kunne være vidne til hans gråd hver morgen. Hvad gør vi forkert?? Var det forkert af os ikke at lade ham begynde i SFO igen?? Er han slet ikke klar til skole??

Jeg fornemmer, at det er SFO han er ked af at gå i. Det er som om, at det er for stort for ham, og for mange børn og voksne han skal/kan forholde sig til. Når han bare/kun skal forholde sig til sin klasse så går det bedre. Dog her til morgen da han blev afleveret direkte i klassen var der gråd. Men jeg tænker det er fordi jeg havde sagt til ham inden at han skulle i SFO idag efter skole.

Jeg har snakket med pædagogerne og de siger at nogle børn bare tager længere tid med at føle sig trygge ved afleveringen. Men kan det virkelig fortsætte i så lang tid?!

Hilsen en fortvivlet mor!

Trines svar

Kære du

Øv sikke en start på det der skulle være så godt.

Hvis det er en trøst så er du ikke alene. 

Der er en oftest 1-2 børn i hver klasse som oplever det at starte i skole eller på SFO er overvældende og som giver tydelig udtryk for det.

Og det gør din søn, hvilket du faktisk skal glæde dig over, selvom det ikke er sjovt lige nu.

At din søn formår at sige så tydeligt at han ikke vil, er positivt, for han fortæller dig noget.

Og det skal vi lytte på.

Ikke at det kan ændre at han skal i SFO, for sådan er det hos jer.

Men der skal ændres på nogle ting så han kan slippe dig om morgenen uden at græde og holde fast.

Han siger selv at det er fordi han er bange for at hans kammerat ikke er der og du nævner at det måske er for overvældende med den frihed der er på SFOén.

Jeg tænker at der der I kan prøve at tage fat.

Grunden til at han bliver utryg er at han mangler redskaberne når hans kammerat ikke er der eller når der ikke er en voksne der kan guide ham. Og derfor kan I med fordel tage en snak med ham om “hvad kan du så gøre i stedet?”

Snak med ham en dag med overskud og tal ham igennem de forskellige scenarier der kan opstå på SFOén. Snakken skal hele tiden ende ud i en “hvis det skal hvad kan du så gøre?” På den måde taler I ham igennem situationerne og så når han står i dem har han i hvert fald hørt hvad han kan gøre.

Jeg er også lidt nysgerrig på de få gange hvor han bare gik stille og rolig ind.

Hvad var anderledes? Var det far der afleverede? Havde i god tid? Ingen tid? Hyggede længe inden?

Prøv at se hvad der var anderledes og så prøv at gøre det igen.

I kan med fordel også prøve at bryde den “onde cirkel” ved at lave om på jeres rutiner, måske køre en anden ved, måske køre 5 min før, måske hygge med en bolle i bilen inden eller måske følge ham ind på sin plads og hjælpe ham i gang med en aktivitet.

Hvis I ikke må komme ind på SFOén, så kan I med fordel lave en klar aftale med pædagogerne om at de tage imod ham og hjælper ham ind i en aktivitet. Sørg for at det er den samme rutine hver morgen og gør det klart for ham hvad der skal ske. Brug eventuelt billeder til at vise ham dagens struktur.

Selvom han er en “stor dreng” kan han stadig godt have brug for visuelt guidens.

Så prøv for en periode at sænke jeres krav til ham.

Tilbyd jeres hjælp selvom han godt selv kan.

Lige nu er han lidt på overarbejde og når man er det kan selv de mindste dagligdags ting som at hænge jakken op være uoverskuelige.

Og prøv at anerkende når han klare sig godt.

For eksempel når han leger når I henter ham eller når pædagogen fortæller at det han været en god dag.

Sig gerne ting som, “Jeg vidste at du ville få en god dag”, Jeg vidste at du ville finde nogen at lege med”, “Du er bare så god til at spille fodbold med de andre” osv.

Og så en sidst ting.

Prøv ikke at bebrejde jer selv. Det er ikke sikkert at det havde været anderledes, hvis han var startede i SFO først. 

Og hvis I ikke kan ændre at han skal i SFO så er der ingen grund til at slå jer selv i hoved over det.

Det er et vilkår I ikke kan ændre men I kan ændre måden I går til det og hjælpe ham med at få redskaberne til at håndtere de krav der er når man er startede på SFO. 

Hvis I går og frygter at aflevere ham eller I synes det er synd for ham så mærker han det og det kan også være en af grundene til at han reagere som han gør.

Jeg håber det giver dig lidt som du kan bruge til at hjælpe din søn.

Ellers er du meget velkomm en til at booke en gratis afklaringssamtale hvor vi sammen kan finde ud af hvordan vi mere konkret kan hjælpe din søn.

Mange hilsner 

Trine 

www.naturligopdragelse.dk