Skolestart

Jeg er lærer, og ærligt: For tidlig skolestart kan nogle gange mærkes hele vejen - nogle bliver ved med at være de små og de usikre i årevis, og det er i hvert fald synd.

Når det er sagt har vi selv stået i en situation meget lignende jeres - vi skiftede børnehave sidste sommer og som jeres dreng, havde vores søn svært ved at komme ind i fællesskabet, han trak sig, legede meget nedad. Han har ikke taleproblemer, men har måske visse vanskeligheder med opmærksomheden. En ting der er sikkert: Han er ikke den mest modne seksårige verden har set. Han er ikke blevet skoleudsat, og det tror jeg er fint - selvom det også var oppe at vende.

Han trives ok i skolen, men man kan godt mærke, at han er noget presset. Fagligt er han fint med, og har også legekammerater. Det kan knibe med de mere praktiske ting, holde styr på tingene, pakke ud og rydde op. Men lærerne er meget hjælpsomme og der er pædagog på, og vi arbejder stille og roligt.

Jeg føler, der er fint plads til ham og hans små særheder og umodenhed i skolen. Hans skole er i hvert fald et rummeligt sted, hvor der også vil være plads til en dreng med taleproblemer.

Jeg tror min pointe er, at man ikke behøver have fuld plade på alle punkter for at kunne få en fin skolestart. Hvis det kun er taleproblemer og han begynder i forløb med talepædagog osv, så tror jeg sagtens han kn være i skolen om et lille års tid.

Det er normalt at et større skift kan påvirke et barn, og han virker jo til at være kommet godt i gang efter lidt startvanskeligheder.

Jeg håber du kan bruge vores erfaring til noget

Anonym skriver:

Jeg har en dreng fra start 2016 som altså efter alder skal i skole næste år (og som en af de ældste).

Han har massive udtaleproblemer, stort og godt ordforråd, og forståelsen fejler heller ingenting, men rigtig mange lyde driller ham

Før vi flyttede spurgte jeg BH omkring hvad de tænkte med skolestart, og de mente ikke han skulle skoleudsættes, da det eneste der var, var hans sprog og det udsatte man ikke på. (Det er også rigtigt nok, den vil aldrig gå igennem i den kommune, da der skal meget til,) men de så heller ingen grund til det 

For et halvt års tid siden flyttede vi så. Nyt hjem, ny by (og kommune) og ny institution.

Han har haft det rigtig rigtig svært med at flytte og har savnet sine venner. Haft svært ved at komme ind i drengegruppen i den nye børnehave, da den (efter hvad pædagogerne siger) er meget lukket. De andre børn har spurgt hvorfor han taler så mærkeligt. Han har haft forskellige reaktioner (forbigående trics(den første månede), urenlighed (han har ellers aldrig haft uheld i over 2 år). Det er han heldigvis stoppet med igen. Men han er bange for at trække ud efter han er færdig og vil ikke på toilettet hvis der papir i eller sæbe (det er dog heldigvis også blevet bedre)

Han har haft svært ved "skal aktiviteter" (jeg tror det er fordi han er bange for at fejle og tyer til de aktiviteter han ved han er god til). Haft en uheldig måde at kontakte de andre på, tjatte ud af dem, drille, eller bare fjolle.

Vi har været meget i vildrede for vi kan slet ikke genkende beskrivelsen af vores dreng, som børnehaven har. 

Mit indtryk nu er at det er blevet bedre, han er begyndt at snakke om de andre børn (2016 børnene) og jeg kan også se at han lege med dem når jeg kommer.

Han er gået fra at sige at han ikke vil i skole til at sige at han glæder sig til at skulle i skole.

Han er blevet mere interesseret i tal og bogstaver.

Han er og har altid været god til stillesiddende aktiviteter (i hvert fald hvis det er noget han finder interessant).

Vi synes det vil være ufatteligt synd at udsætte ham, da han helt sikkert vil få et knæk på selvtilliden (hvor skal de andre når jeg ikke skal), han er endelig(i hvertfald mit indtryk) ved at få dannet nogle relationer til de børn som skal starte i skole og vil skulle starte helt forfra hvis han bliver udsat og det vil han få svært ved.

Jeg kan ikke lade være med at tænke at rigtig mange af han problemer bunder ud i at han har haft det skift og det har været svært for ham. (Minus hans udtale)

Hvad dælen gør vi med ham ? - Synes det er så svært hvad der er bedst for ham

Du kunne næste beskrive vores søn - Undtagen det med sprog 

vores er fra 2015 og skal første i skole i år - 

Lige været til møde med skolen hvor alle forældrene var med det Vigtigeste når man starter skole er Trivsel og venner!!!!! Sagde lærereren og skolelederens SELV!

vi havde også flyttet og hav havde svært at lave nye venner BH anbefalde skoleudsættelde! Jeg var så ked af det 

det er det bedste valg nogensinde - han er så klar Psykist og har for længst lært bogstaver og tal det var aldrig et problem - Det var han ikke var i trivsels med gruppe - 

skriv til mig privat så kan du få vores skoleudsættelse papire vi skrev - Psykologen og en kvinde fra skole roste os over hvor godt det vat skrevet 

Han skal IKKE i skole

Anonym skriver:

I min kommune kan man ret let blive skoleudsat, så det ville ikke være noget problem, den gamle ville det aldrig ske.

Og jeg tænker da at en unødvendig skoleudsættelse , da sagtens kan være synd og med alt det der er sket, vil jeg egentlig hellere udsætte et "måske" nederlag hvis han skulle gå 0. Klasse om altså give ham chancen for det kan jo være at luftforandring og en skole hverdag faktisk kunne hjælpe ham

Desværre er det ikke “kun” et nederlag - det er så hårdt at ikke være klar i 1 år - de får stress - 5-6 årig skal ikke har stress

Du er ligesom mig jeg vilde ikke give mig - Jeg følte han bliver den ældste - Hvad synes de andre? 

men det var det bedste valg han har gode venner nu og er så spændt og klar  

- Psykologen sagde også Drenge er efter piger - Altså de modnes senere - Men det har intet at sige hvad der sker i fremtiden