Skolestart

Jeg har en dreng fra start 2016 som altså efter alder skal i skole næste år (og som en af de ældste).

Han har massive udtaleproblemer, stort og godt ordforråd, og forståelsen fejler heller ingenting, men rigtig mange lyde driller ham

Før vi flyttede spurgte jeg BH omkring hvad de tænkte med skolestart, og de mente ikke han skulle skoleudsættes, da det eneste der var, var hans sprog og det udsatte man ikke på. (Det er også rigtigt nok, den vil aldrig gå igennem i den kommune, da der skal meget til,) men de så heller ingen grund til det 

For et halvt års tid siden flyttede vi så. Nyt hjem, ny by (og kommune) og ny institution.

Han har haft det rigtig rigtig svært med at flytte og har savnet sine venner. Haft svært ved at komme ind i drengegruppen i den nye børnehave, da den (efter hvad pædagogerne siger) er meget lukket. De andre børn har spurgt hvorfor han taler så mærkeligt. Han har haft forskellige reaktioner (forbigående trics(den første månede), urenlighed (han har ellers aldrig haft uheld i over 2 år). Det er han heldigvis stoppet med igen. Men han er bange for at trække ud efter han er færdig og vil ikke på toilettet hvis der papir i eller sæbe (det er dog heldigvis også blevet bedre)

Han har haft svært ved "skal aktiviteter" (jeg tror det er fordi han er bange for at fejle og tyer til de aktiviteter han ved han er god til). Haft en uheldig måde at kontakte de andre på, tjatte ud af dem, drille, eller bare fjolle.

Vi har været meget i vildrede for vi kan slet ikke genkende beskrivelsen af vores dreng, som børnehaven har. 

Mit indtryk nu er at det er blevet bedre, han er begyndt at snakke om de andre børn (2016 børnene) og jeg kan også se at han lege med dem når jeg kommer.

Han er gået fra at sige at han ikke vil i skole til at sige at han glæder sig til at skulle i skole.

Han er blevet mere interesseret i tal og bogstaver.

Han er og har altid været god til stillesiddende aktiviteter (i hvert fald hvis det er noget han finder interessant).

Vi synes det vil være ufatteligt synd at udsætte ham, da han helt sikkert vil få et knæk på selvtilliden (hvor skal de andre når jeg ikke skal), han er endelig(i hvertfald mit indtryk) ved at få dannet nogle relationer til de børn som skal starte i skole og vil skulle starte helt forfra hvis han bliver udsat og det vil han få svært ved.

Jeg kan ikke lade være med at tænke at rigtig mange af han problemer bunder ud i at han har haft det skift og det har været svært for ham. (Minus hans udtale)

Hvad dælen gør vi med ham ? - Synes det er så svært hvad der er bedst for ham

Anonym skriver:

Jeg har en dreng fra start 2016 som altså efter alder skal i skole næste år (og som en af de ældste).

Han har massive udtaleproblemer, stort og godt ordforråd, og forståelsen fejler heller ingenting, men rigtig mange lyde driller ham

Før vi flyttede spurgte jeg BH omkring hvad de tænkte med skolestart, og de mente ikke han skulle skoleudsættes, da det eneste der var, var hans sprog og det udsatte man ikke på. (Det er også rigtigt nok, den vil aldrig gå igennem i den kommune, da der skal meget til,) men de så heller ingen grund til det 

For et halvt års tid siden flyttede vi så. Nyt hjem, ny by (og kommune) og ny institution.

Han har haft det rigtig rigtig svært med at flytte og har savnet sine venner. Haft svært ved at komme ind i drengegruppen i den nye børnehave, da den (efter hvad pædagogerne siger) er meget lukket. De andre børn har spurgt hvorfor han taler så mærkeligt. Han har haft forskellige reaktioner (forbigående trics(den første månede), urenlighed (han har ellers aldrig haft uheld i over 2 år). Det er han heldigvis stoppet med igen. Men han er bange for at trække ud efter han er færdig og vil ikke på toilettet hvis der papir i eller sæbe (det er dog heldigvis også blevet bedre)

Han har haft svært ved "skal aktiviteter" (jeg tror det er fordi han er bange for at fejle og tyer til de aktiviteter han ved han er god til). Haft en uheldig måde at kontakte de andre på, tjatte ud af dem, drille, eller bare fjolle.

Vi har været meget i vildrede for vi kan slet ikke genkende beskrivelsen af vores dreng, som børnehaven har. 

Mit indtryk nu er at det er blevet bedre, han er begyndt at snakke om de andre børn (2016 børnene) og jeg kan også se at han lege med dem når jeg kommer.

Han er gået fra at sige at han ikke vil i skole til at sige at han glæder sig til at skulle i skole.

Han er blevet mere interesseret i tal og bogstaver.

Han er og har altid været god til stillesiddende aktiviteter (i hvert fald hvis det er noget han finder interessant).

Vi synes det vil være ufatteligt synd at udsætte ham, da han helt sikkert vil få et knæk på selvtilliden (hvor skal de andre når jeg ikke skal), han er endelig(i hvertfald mit indtryk) ved at få dannet nogle relationer til de børn som skal starte i skole og vil skulle starte helt forfra hvis han bliver udsat og det vil han få svært ved.

Jeg kan ikke lade være med at tænke at rigtig mange af han problemer bunder ud i at han har haft det skift og det har været svært for ham. (Minus hans udtale)

Hvad dælen gør vi med ham ? - Synes det er så svært hvad der er bedst for ham

Altså idag bliver man bare ikke skoleudsat. Det kan være ret svært. Så en skoleudsættelse vil ikke være synd, men gyldig. Et ligeså stort nederlag vil da også være at han skulle gå 0 om? 

Gå han til talepædagog. Hvis ikke så var det måske en god idé. Min nr 2 havde massive udtale vanskeligheder, og efter et år med talepædagog var det fikset.

Altså idag bliver man bare ikke skoleudsat. Det kan være ret svært. Så en skoleudsættelse vil ikke være synd, men gyldig. Et ligeså stort nederlag vil da også være at han skulle gå 0 om? 

I min kommune kan man ret let blive skoleudsat, så det ville ikke være noget problem, den gamle ville det aldrig ske.

Og jeg tænker da at en unødvendig skoleudsættelse , da sagtens kan være synd og med alt det der er sket, vil jeg egentlig hellere udsætte et "måske" nederlag hvis han skulle gå 0. Klasse om altså give ham chancen for det kan jo være at luftforandring og en skole hverdag faktisk kunne hjælpe ham

Gå han til talepædagog. Hvis ikke så var det måske en god idé. Min nr 2 havde massive udtale vanskeligheder, og efter et år med talepædagog var det fikset.

Ja, men af forskellige årsager er det først kommer sent.

Vi øver og øver men der sker ikke så meget og han bliver hurtigt frustreret hvis vi bliver ved med at "rette ham" afhængig af sværhedsgraden på lyden kan han også godt i sproglegen, men han ryger tilbage i det gamle sprog så snart han laver noget andet, hvor han ikke har fokus på sproget 

Anonym skriver:

Jeg har en dreng fra start 2016 som altså efter alder skal i skole næste år (og som en af de ældste).

Han har massive udtaleproblemer, stort og godt ordforråd, og forståelsen fejler heller ingenting, men rigtig mange lyde driller ham

Før vi flyttede spurgte jeg BH omkring hvad de tænkte med skolestart, og de mente ikke han skulle skoleudsættes, da det eneste der var, var hans sprog og det udsatte man ikke på. (Det er også rigtigt nok, den vil aldrig gå igennem i den kommune, da der skal meget til,) men de så heller ingen grund til det 

For et halvt års tid siden flyttede vi så. Nyt hjem, ny by (og kommune) og ny institution.

Han har haft det rigtig rigtig svært med at flytte og har savnet sine venner. Haft svært ved at komme ind i drengegruppen i den nye børnehave, da den (efter hvad pædagogerne siger) er meget lukket. De andre børn har spurgt hvorfor han taler så mærkeligt. Han har haft forskellige reaktioner (forbigående trics(den første månede), urenlighed (han har ellers aldrig haft uheld i over 2 år). Det er han heldigvis stoppet med igen. Men han er bange for at trække ud efter han er færdig og vil ikke på toilettet hvis der papir i eller sæbe (det er dog heldigvis også blevet bedre)

Han har haft svært ved "skal aktiviteter" (jeg tror det er fordi han er bange for at fejle og tyer til de aktiviteter han ved han er god til). Haft en uheldig måde at kontakte de andre på, tjatte ud af dem, drille, eller bare fjolle.

Vi har været meget i vildrede for vi kan slet ikke genkende beskrivelsen af vores dreng, som børnehaven har. 

Mit indtryk nu er at det er blevet bedre, han er begyndt at snakke om de andre børn (2016 børnene) og jeg kan også se at han lege med dem når jeg kommer.

Han er gået fra at sige at han ikke vil i skole til at sige at han glæder sig til at skulle i skole.

Han er blevet mere interesseret i tal og bogstaver.

Han er og har altid været god til stillesiddende aktiviteter (i hvert fald hvis det er noget han finder interessant).

Vi synes det vil være ufatteligt synd at udsætte ham, da han helt sikkert vil få et knæk på selvtilliden (hvor skal de andre når jeg ikke skal), han er endelig(i hvertfald mit indtryk) ved at få dannet nogle relationer til de børn som skal starte i skole og vil skulle starte helt forfra hvis han bliver udsat og det vil han få svært ved.

Jeg kan ikke lade være med at tænke at rigtig mange af han problemer bunder ud i at han har haft det skift og det har været svært for ham. (Minus hans udtale)

Hvad dælen gør vi med ham ? - Synes det er så svært hvad der er bedst for ham

Der er 10 måneder til at han skal starte i skole og knap 7 måneder til SFO. Så jeg ville slå koldt vand i blodet. Meget kan ændre sig sprogmæssigt på den tid. 

Hvordan gør i når i “retter” ham?

men udover det som spirit siger. Så er det endnu mere synd hvis han skal gå 0. Klasse om. 

AnoMor skriver:

Der er 10 måneder til at han skal starte i skole og knap 7 måneder til SFO. Så jeg ville slå koldt vand i blodet. Meget kan ændre sig sprogmæssigt på den tid. 

Hvordan gør i når i “retter” ham?

men udover det som spirit siger. Så er det endnu mere synd hvis han skal gå 0. Klasse om. 

Vi har forsøgt med forskellige taktikker. Holder på den rigtige lyd, trækker lyden ud.

Brugt hedder det x eller x?

Ignorere det og blot sige sætningen som den skulle have været.

Det er en mor ting at se det som et nederlag st blive skoleudsat. Begge mine er skoleudsat og de har haft meget gavn af det. De har heller ikke tænkt specielt meget over det. Jeg var også meget bekymret. Jwg ville give ham et år mere i børnehave hvor han kan være den store og hvor han kan få sproget på plads.

Anonym skriver:

Vi har forsøgt med forskellige taktikker. Holder på den rigtige lyd, trækker lyden ud.

Brugt hedder det x eller x?

Ignorere det og blot sige sætningen som den skulle have været.

Okay. Min søn havde nemlig også tale vanskeligheder. Og efter 6 mdr hos talepædagog så var der ingenting. 

der er ikk andet at gøre end øve og øve. Han skal nok blive klar. Der er masser af tid. Også talepædagog indover 

Er han blevet tjekket for for kort tungebånd?

Man kan selv tjekke det, hvis tungen er hjerteformet når de rækker tunge, så er tungebåndet for kort. Og forkort tungebånd kan give udtaleproblemer. Mins udtale vanskeligheder skyldes forkort tungebånd.