Vi skal af med vores kat

AnoMor skriver:

Jeg tænker det må være forvirrende for hende at besøge uden at få den med hjem igen når hun er så knyttet til den. 

øv for en trist situation.  

er det en inde eller udekat? Hvis det er en udekat tænker jeg at jeg ville sælge den mens hun ikk et hjemme også bare sige den ikk kom hjem igen. Ved godt det er løgn. Men mere skånsomt end at skulle forklare om allergier osv. 

Det er en indekat.

Anonym skriver:

Det er en indekat.

Årh ja det komplicerer det mere så. Det kan jeg godt se. Hmm. Har desværre ikk engang noget godt råd så. 

Vi måtte også skille os af med vores højt elskede kat engang pga allergi. Dog havde vi ikke børn der. Men for mig hjalp det rigtig meget at få et billede i ny og næ. Det var ikke ofte, men på dagen, en uge efter, den først jul og så et år senere ca. Og så fik vi besked da han døde. Nu kendte vi så også dem, der fik katten (perifert) så det har nok også gjort noget ifht opdateringerne.

Hvis det var i dag ville jeg fortælle ungerne at katten desværre ikke kunne bo hos os mere pga allergi. Måske forklare at man kan blive meget syg af at bo sammen med en kat, hvis man ikke kan tåle det. Men nu ved vores unger så også havd allergi er, for mange i familien er ramt.

Men bare forklare det kort og simpelt. Sig at katten kommer til en ny dejlig familie og bliver elsket og passet godt på. Men jeg ville først sige det når alt var på plads og måske et par dage før kun.

Og hvis savnet så blev for stort ville jeg skrive et brev/tegne en tegning til katten i tiden efter og bruge det til at tale om det. Ikke at jeg ville sende det af sted. Men til at bearbejde følelsen af savn og tristhed

Om det er en rigtig fremgang ved jeg ikke

Maricella skriver:

Vi måtte også skille os af med vores højt elskede kat engang pga allergi. Dog havde vi ikke børn der. Men for mig hjalp det rigtig meget at få et billede i ny og næ. Det var ikke ofte, men på dagen, en uge efter, den først jul og så et år senere ca. Og så fik vi besked da han døde. Nu kendte vi så også dem, der fik katten (perifert) så det har nok også gjort noget ifht opdateringerne.

Hvis det var i dag ville jeg fortælle ungerne at katten desværre ikke kunne bo hos os mere pga allergi. Måske forklare at man kan blive meget syg af at bo sammen med en kat, hvis man ikke kan tåle det. Men nu ved vores unger så også havd allergi er, for mange i familien er ramt.

Men bare forklare det kort og simpelt. Sig at katten kommer til en ny dejlig familie og bliver elsket og passet godt på. Men jeg ville først sige det når alt var på plads og måske et par dage før kun.

Og hvis savnet så blev for stort ville jeg skrive et brev/tegne en tegning til katten i tiden efter og bruge det til at tale om det. Ikke at jeg ville sende det af sted. Men til at bearbejde følelsen af savn og tristhed

Om det er en rigtig fremgang ved jeg ikke

Jeg synes det er det absolut mest meningsfulde svar, du præsenterer her Jeg ville heller ikke overveje at rode mig ud i alle mulige eller umulige løgnhistorier overfor mit barn - når sandheden nu kan serveres helt nænsomt og enkelt. Endda er det jo en god mulighed (selvom det er svært) for nogle gode snakke med barnet, også om eventuelt svære følelser forbundet med savn/sorg/ærgrelse. Det kan selv helt små børn jo godt relatere til.

Jeg kan ikke forestille mig det skuespil der så skulle fortsætte mange år endnu efter en løgn, hvergang barnet så taler om “dengang misse løb væk”, eller “flyttede ud på en gård”. Og jeg ville synes det ville være ret synd at fratage barnet den rigtige forklaring og muligheden for en afslutning. Tænk hvor utrygt bare at komme glad hjem, og så er nogen forsvundet ud af det blå.

Jeg ville give barnet mulighed for et udramatisk og umystificeret farvel. Og et barn må jo også gerne mærke at mor og far synes at noget er svært - men at man kommer fint igennem det sammen, og snakker åbent og udramatisk om det.

Da jeg var barn købte mine forældre en hvalp, som desværre bed og lige på det tidspunkt blev racen ulovlig i Danmark, så vi måtte aflive den. Det forstod min lillesøster godt, selvom hun var lille. Skæbnen ville så, at en anden nyslået børnefamilie skulle af med deres 4 år gamle hund, fordi den blev meget jaloux over deres baby. Den hentede min mor, og han var jordens dejligste hund. Efter et par år kom familien på besøg og kiggede til ham. Det var egentligt meget sødt. Jeg håber i finder et dejligt hjem til jeres kat ❤️