Når manden ikke er klar til projektbaby

Kære jer der læser med

Jeg er en kvinde på 30år, der bor sammen med min kæreste på 35 år igennem 3år.I oktober sidste år (snart et år siden) spurgte jeg, om ikke vi skulle gå igang med projekt baby. Hertil svarede han, at det syntes han snart at vi skulle, men at han ikke var helt klar endnu. Jeg har efterfølgende med ca. 2 måneders mellemrum spurgt om det var nu vi skulle starte projekt baby. Hans svar er hver gang, at han ikke er klar endnu. Det skal lige siges at vi begge er i fast arbejde og boligsituationen er ligeledes på plads. Jeg har forsøgt at spørge om hvorfor han ikke er klar, hvad der skal til osv. hertil er svarede blot, at han ikke ved hvornår han bliver klar, men at han gerne vil have børn med mig på et tidspunkt, men at han ikke ved hvornår. Hvorefter han snakker uden om.
Jeg har forsøgt at nævne vores alder og at det langt fra er sikkert, at man bliver gravid med det samme man beslutter sig at starte. Jeg kan mærke, at det de sidste par måneder har fyldt mere og mere jeg tænker på det hver eneste dag og begynder at trække mig en smule fra parforholdet, bla. fordi jeg har en tvivl om, om han nogensinde bliver klar.

Udover vi ikke er samme sted i forhold til pb, så har vi et rigtig godt forhold og elsker hinanden meget højt. Men jeg er i tvivl om, hvor længe jeg vil vente, ønsker ikke at vente forgæves.

Håber I kan komme med nogle opløftende kommentarer, som måske kan hjælpe lidt på håber og humøret!

 De kærligste hilsner en frustreret skruk kvinde!

Anonym skriver:

Kære jer der læser med

Jeg er en kvinde på 30år, der bor sammen med min kæreste på 35 år igennem 3år.I oktober sidste år (snart et år siden) spurgte jeg, om ikke vi skulle gå igang med projekt baby. Hertil svarede han, at det syntes han snart at vi skulle, men at han ikke var helt klar endnu. Jeg har efterfølgende med ca. 2 måneders mellemrum spurgt om det var nu vi skulle starte projekt baby. Hans svar er hver gang, at han ikke er klar endnu. Det skal lige siges at vi begge er i fast arbejde og boligsituationen er ligeledes på plads. Jeg har forsøgt at spørge om hvorfor han ikke er klar, hvad der skal til osv. hertil er svarede blot, at han ikke ved hvornår han bliver klar, men at han gerne vil have børn med mig på et tidspunkt, men at han ikke ved hvornår. Hvorefter han snakker uden om.
Jeg har forsøgt at nævne vores alder og at det langt fra er sikkert, at man bliver gravid med det samme man beslutter sig at starte. Jeg kan mærke, at det de sidste par måneder har fyldt mere og mere jeg tænker på det hver eneste dag og begynder at trække mig en smule fra parforholdet, bla. fordi jeg har en tvivl om, om han nogensinde bliver klar.

Udover vi ikke er samme sted i forhold til pb, så har vi et rigtig godt forhold og elsker hinanden meget højt. Men jeg er i tvivl om, hvor længe jeg vil vente, ønsker ikke at vente forgæves.

Håber I kan komme med nogle opløftende kommentarer, som måske kan hjælpe lidt på håber og humøret!

 

 De kærligste hilsner en frustreret skruk kvinde!

Mit råd er at sætte dig ned igen og når han snakker uden om må du gå til ham og sige hvornår så du ikke føler du sidder på pinebænken. Fortæl ham hvad du føler og tænker omkring alt det her og hvordan du har det når han sætter dig i et åben svar 

Det eneste du kan gøre er at sætte dig ned og fortælle ham hvor meget det betyder for dig og at du frygter at han aldrig blive klar. Og så håbe at han forstår hvad du føler

Tak for jeres svar

Jeg har desværre allerede forsøgt at gøre som I skriver, og forklaret hvad jeg føler og min frustration og hvor ked af det gør mig, hvis jeg “presser” på for at få mere svar, føler han, at jeg presser for meget på. Og siger blot, at han godt kan forstå mig, men at han ikke kan give et bedre svar, end at det er mig han vil være sammen med og have børn med, men at han ikke ved hvornår han bliver klar.

Jeg vil spørge ham om han nogensinde tror han bliver klar ? - og så ville jeg begynde at overveje forholdet Vs det at blive mor og selvfølgelig samtidig involvere ham i mine overvejelser, skal forholdet slutte hvis han aldrig bliver klar eller kan du leve med måske aldrig at få børn, hvis han vil blive ved med at vente

For hvis I skal have flere børn og gerne vil have mellemrum, vil jeg sige det begynder at haste lidt, det er jo langt fra sikkert det sker i første hug, omvendt skal man selvfølgelig også have det i tankerne.

Det trælse svar er (desværre), at manden ikke kan give dig et svar, han ikke selv kender. Han har givet dig sit svar - han vil dig og jer, men han ved ikke, hvornår han er klar til er barn. Jeg kan godt forstå, at det er frustrerende, men prøv at vende den om - måske kan du på den måde sætte pris på, at du har en mand, som ikke lader sig presse til de store livsomvæltninger, men derimod mærker godt efter inde i sig selv? Et barn fortjener at være ønsket af begge forældre - ikke at være noget, som mor har presset far til at få.

Min kæreste lignede en der havde set et spøgelse da jeg første gang bragte pb på banen. Nu havde jeg sagt til ham helt fra start, da vi i tidernes morgen fandt sammen, at jeg VIL have børn, så hvis han ikke ønskede det, så skulle vi ikke være sammen.

Men han følte sig bestemt heller ikke klar. Jeg fandt jo så ud af at det bundede i hans frygt for ikke at kunne finde ud af det og at fejle. Det havde vi en lang og god snak om, hvor jeg sagde at sådan har alle det, men at jeg ved han bliver en god far pga den måde han var på med vores kat og min nevø. Altså det at han kunne tyde kattens behov og vidste hvornår det var tid til dyrlæge f.eks. og så sagde jeg til ham at mange ikke føler sig klar, men at det hele kommer helt naturligt og at vi jo har forældre osv. Til at støtte. I øvrigt mente jeg ikke at han ville føle sig mere klar om 5 år, for så har han jo stadig ikke øvet sig. Det gjorde forskellen for os. At han fik italesat sin frygt. Men ved selvfølgelig ikke hvorfor sin kæreste ikke føler sig klar. 

Jeg gjorde noget som mange ikke synes er smart gjort. Vi stod i samme situation som jer. Snakkene mv hjalp ikke. Så jeg sagde til ham at X dato smider jeg p-pillerne. Så måtte han selv vælge om han ønskede at tage chancen eller beskytte sig på anden vis, men jeg ønskede ikke længere at tage hormoner.

Der gik 11 måneder, så var jeg gravid og manden har bestemt aldrig fortrudt. 

Jeg ville spørge ham om, hvad det er han ikke er klar til, og der ud fra finde en løsning sammen, der evt kunne gøre ham mere klar. Som der også nævnes, kan det være frygten for at fejle, så måske en god snak om det ville få ham til at tænke anderledes.

Derudover ville jeg forklare ham, at det at lave en baby kan tage lang tid! Og når du så bliver gravid, så har han altså 9 måneder til at "vende sig til tanken" Så hvis du stiller det op for ham på den måde, så er der altså lige pludselig en del tid til at vokse med opgaven

Min kæreste var ikke klar, da han følte at han ville miste sin ungdom og var bange for aldrig at se vennerne igen. Vi fik en god snak, og måneden efter kom han og sagde at nu kunne vi godt stoppe med at tænke over sikre perioder osv. Vi er nu på 3. forsøg, og han glæder sig meget til det en dag lykkes. 

Jeg tror det er vigtigt at spørge ind til det, for min kæreste kunne ikke selv sige det. Men da jeg spurgte “er du bange for aldrig at se vennerne igen?” “Er du nervøs for økonomien?” Osv osv., så kom han i gang med at tale og det hjalp virkelig! 

Pøj pøj!